Job 4:15

Original Norsk Bibel 1866

Og en Aand gik frem for mit Ansigt, Haarene reiste sig paa mit Legeme.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 104:4 : 4 Han gjør sine Engle til Aander, sine Tjenere til gloende Ild.
  • Jes 13:8 : 8 Og de skulle forfærdes, Veer og Smerter skulle betage dem, de skulle blive bange som den, der føder; de skulle forundre sig, den Ene over den Anden, deres Ansigter (skulle blusse som) Luer.
  • Jes 21:3-4 : 3 Derfor ere mine Lænder fulde af Forfærdelse, Veer have betaget mig, ligesom Veer (betage den), som føder; jeg vred mig for at høre det, jeg blev forfærdet, da jeg saae det. 4 Mit Hjerte blev forvildet, Gruelse haver forfærdet mig, Tusmørket, som jeg havde Lyst til, haver han sat mig til Forfærdelse.
  • Dan 5:6 : 6 Da skiftedes Kongens Farve, og hans Tanker forfærdede ham, og hans Lænders Baand bleve slappe, og hans Knæ stødte sig imod hverandre.
  • Matt 14:26 : 26 Og der Disciplene saae ham vandre paa Søen, bleve de forskrækkede og sagde: Det er et Spøgelse; og de raabte af Frygt.
  • Luk 24:37-39 : 37 Da forfærdedes de og betoges af Frygt, og meente, at de saae en Aand. 38 Og han sagde til dem: Hvi ere I saa forfærdede, og hvi opstige saadanne Tanker i eders Hjerter? 39 Seer mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler paa mig og seer; thi en Aand haver ikke Kjød og Been, som I see, at jeg haver.
  • Hebr 1:7 : 7 Og om Englene siger han: Han bruger sine Engle som Vinde og sine Tjenere som Ildslue.
  • Hebr 1:14 : 14 Ere de ikke alle tjenende Aander, udsendte til Tjeneste for dem, som skulle arve Salighed?

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 85%

    12 Fremdeles er et Ord mig tilbragt hemmeligen, og mit Øre fattede lidet deraf.

    13 I Tanker af Syner om Natten, naar en dyb Søvn falder paa Folk,

    14 da kom Frygt og Bævelse paa mig, og forskrækkede meget mine Been.

  • 16 Den stod, og jeg kunde ikke kjende dens Skikkelse, der var et Billede for mine Øine; det var stille, og jeg hørte en Røst, (som sagde:)

  • 75%

    4 for Fjendens Røst, for en Ugudeligs Fortrykkelses Skyld; thi de ville føre Uretfærdighed paa mig, og hade mig i Vrede.

    5 Mit Hjerte er bange inden i mig, og Dødens Rædsler ere faldne paa mig.

  • 75%

    15 Derfor maa jeg forfærdes for hans Ansigt; jeg betragter det og frygter for ham.

    16 Thi Gud haver gjort mit Hjerte blødt, og den Almægtige haver forfærdet mig,

    17 fordi jeg ikke er udryddet, før Mørket (kom), og han ikke haver skjult Mørkhed for mit Ansigt.

  • 6 Thi naar jeg kommer det ihu, da er jeg forfærdet, og Bævelse betager mit Kjød.

  • 1 Ogsaa for dette maa mit Hjerte forskrækkes og springe af sit Sted.

  • 4 Mit Hjerte blev forvildet, Gruelse haver forfærdet mig, Tusmørket, som jeg havde Lyst til, haver han sat mig til Forfærdelse.

  • 14 da forskrækker du mig i Drømme, og ved Syner forfærder du mig,

  • 9 Og jeg hørte hans Ords Røst; og som jeg hørte hans Ords Røst, faldt jeg i en dyb Søvn paa mit Ansigt, og mit Ansigt var (vendt) mod Jorden.

  • 15 Forskrækkelser vendte sig imod mig og forfulgte min Herlighed som Veir, og min Frelse er gaaen forbi som en Sky.

  • 16 Jeg hørte det, og min Bug foruroligedes, mine Læber bævede for Lyden, der kom Raaddenhed i mine Been, og jeg foruroligedes paa mit Sted, paa det jeg maa hvile paa Nødens Dag, naar han drager op imod Folket, han, som skal føre Krigsmagt over det.

  • 4 Guds Aand haver gjort mig, og den Almægtiges Aande skal lade mig leve.

  • 71%

    34 Han borttage sit Riis fra mig, og hans Rædsel forfærde mig ikke!

    35 (Da) vil jeg tale og ikke frygte for ham; thi (det er) ikke saaledes, (som I mene): jeg (veed det anderledes) hos mig (selv).

  • 5 Jeg saae en Drøm, og den forfærdede mig, og de Tanker paa mit Leie og de Syner i mit Hoved forfærdede mig.

  • 21 Lad din Haand være langt fra mig, og lad din Redsel ikke forfærde mig.

  • 7 Hvor skal jeg gaae fra din Aand, og hvor skal jeg flye fra dit Ansigt?

  • 25 Thi det, jeg frygtede saare for, det kom over mig, og det, jeg gruede for, kom paa mig.

  • 15 Thi da kan du opløfte dit Ansigt uden Lyde, og blive fast og ikke frygte.

  • 4 Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forskrækket midt udi mig.

  • 120 (Haaret paa) mit Kjød reiste sig af Frygt for dig, og jeg frygtede for dine Domme.

  • 24 Jeg saae Bjergene, og see, de bævede, og alle Høiene skjælvede.

  • 23 Thi den Fordærvelse, (som kommer) fra Gud, var en Frygt for mig, og at jeg kunde ikke (frie mig) for hans Høihed.

  • 5 Og midt derudaf (saaes) fire Dyrs Lignelse, og denne var deres Skikkelse: de havde et Menneskes Lignelse.

  • 3 alt saa længe min Aande er i mig, og Guds Aand i min Næse,

  • 15 Anlangende mig, Daniel, min Aand blev afmægtig midt i mit Liv, og Synerne i mit Hoved forfærdede mig.

  • 26 Og (naar) de efter min Hud have afsledet dette (mit Kjød), da skal jeg (dog) beskue Gud af mit Kjød,

  • 11 See, han gaaer over for mig, og jeg seer (ham) ikke, og han gaaer frem, og jeg forstaaer mig ikke paa ham.

  • 4 Han gjorde mit Kjød og min Hud gammel, han sønderbrød mine Been.

  • 15 Jeg syede en Sæk omkring min Hud, og nedlagde mit Horn i Støvet.

  • 15 Og der han talede med mig efter disse Ord, (da) vendte jeg mit Ansigt mod Jorden og blev stum.

  • 5 Men nu det kommer til dig, da kjedes du (derved); det haver rammet paa dig, og du er forfærdet.

  • 69%

    17 Og han kom (derhen) hos, hvor jeg stod, og der han kom, blev jeg forfærdet og faldt paa mit Ansigt; og han sagde til mig: Giv Agt paa, du Menneskesøn! thi det Syn (hører) til Endens Tid.

    18 Og der han talede med mig, faldt jeg i en dyb Søvn paa mit Ansigt til Jorden; da rørte han ved mig og kom mig til at staae paa mit Sted.

  • 15 Og det skede, der jeg, Daniel, jeg saae samme Syn, da søgte jeg at forstaae det, og see, der stod for mig som en Mands Skikkelse.

  • 10 Af dens Mund fare Blus, (ja) gloende Gnister udfare.

  • 5 Mit Hjerte er slaget og tørret som en Urt, at jeg glemmer at æde mit Brød.

  • 4 Og Dørposterne med Dørtærsklerne rystede af den Raabendes Røst, og Huset blev fuldt af Røg.

  • 6 Da skiftedes Kongens Farve, og hans Tanker forfærdede ham, og hans Lænders Baand bleve slappe, og hans Knæ stødte sig imod hverandre.

  • 3 der han lod sin Lygte skinne over mit Hoved, (der) jeg gik igjennem Mørket ved hans Lys;

  • 21 til at komme i Klippernes Kløfter, i Steenklippernes Huler for Herrens frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld, naar han gjør sig rede til at forfærde Jorden.

  • 11 Haver du (ikke) klædet mig med Hud og Kjød, og bedækket mig med Been og Sener?

  • 11 Skulde ikke hans Høihed forfærde eder, og hans Rædsel falde over eder?

  • 8 Og jeg saae, og see, der opkom Sener og Kjød paa dem, og han overdrog dem ovenover med Hud, men der var ikke Aand i dem.