Jobs bok 33:4
Guds Aand haver gjort mig, og den Almægtiges Aande skal lade mig leve.
Guds Aand haver gjort mig, og den Almægtiges Aande skal lade mig leve.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2(Saa vist som) Gud lever, som haver borttaget min Ret, og den Almægtige, som haver beskeligen bedrøvet min Sjæl,
3alt saa længe min Aande er i mig, og Guds Aand i min Næse,
8Sandelig, den Aand, der er i Menneskene, og den Almægtiges Aande gjør dem forstandige.
5Dersom du kan, (saa) giv mig (Svar) igjen, beskik dig for mit Ansigt (og) fremstil dig.
6See, jeg er ligesom din Mund for Gud, jeg, jeg er ogsaa udskaaren af Leer.
4For hvem haver du kundgjort Tale? og hvis Aande gik ud af dig?
2See nu, jeg haver opladt min Mund, min Tunge haver talet ved min Gane.
3Mine Taler skulle udsige mit Hjertes Oprigtighed, og mine Læbers Kundskab det, (som er) reent.
5Saa sagde den Herre Gud, som skabte Himlene og udbredte dem, som udstrakte Jorden og dens Grøder, som giver Folket derpaa Aande, og dem en Aand, som gaae derpaa:
15Hvad skal jeg sige? han baade tilsagde mig det, og han gjorde det; jeg skal vandre (sagteligen) frem alle mine Aar for min Sjæls Bitterheds Skyld.
16Herre! ved disse Ting maae de leve, og min Aands Liv er ved dem alle; og du skal gjøre mig stærk og holde mig i Live.
10i hvis Haand Alles Sjæle ere, som leve, og hver Mands Kjøds Aand.
11Haver du (ikke) klædet mig med Hud og Kjød, og bedækket mig med Been og Sener?
12Du haver beviist Liv og Miskundhed imod mig, og din Besøgelse bevarede min Aand.
2Herrens Aand talede ved mig, og hans Tale skede ved min Tunge.
15Og en Aand gik frem for mit Ansigt, Haarene reiste sig paa mit Legeme.
16Den stod, og jeg kunde ikke kjende dens Skikkelse, der var et Billede for mine Øine; det var stille, og jeg hørte en Røst, (som sagde:)
8Visseligen, du sagde for mine Øren, og jeg maatte høre en (saadan) Tales Røst:
1Min Aand er fordærvet, mine Dage ere udslukte, Gravene ere for mig.
4Mon jeg fører min (Klage) for et Menneske? og om (saa er), hvorfor skulde (da) ikke min Aand blive bekymret?
8Dine Hænder gjøre mig Smerte, endskjøndt de have skabt mig; (de have gjort mig) trindt om, dog vil du opsluge mig.
14Dersom han vilde sætte sit Hjerte dertil, da samlede han sin Aand og sin Aande til sig;
6Himlene ere gjorte ved Herrens Ord, og al deres Hær ved hans Munds Aand.
16Thi Gud haver gjort mit Hjerte blødt, og den Almægtige haver forfærdet mig,
30Udsender du din Aand, skabes de, og du fornyer Jordens Skikkelse.
7Og Gud Herren havde dannet Mennesket (af) Støv, af Jorden, og blæst Livets Aande i hans Næse; og Mennesket blev til en levende Sjæl.
32Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe uden vor Gud?
3Og jeg haver opfyldt ham med Guds Aand, med Viisdom og med Forstand og med Kundskab, og det i allehaande Gjerning,
4Den Herre Herre haver givet mig de Lærtes Tunge, at vide at tale i Tide et Ord med en Træt; han skal opvække, ja hver Morgen opvække mit Øre til at høre som de, (der ere) lærte.
3Jeg vil ophente min Kundskab langt borte, og tillægge den, som haver gjort mig, Retfærdighed.
3Dog vil jeg, jeg (gjerne) tale til den Almægtige, og jeg har Lyst til at gaae irette med Gud.
13at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?
22Du løfter mig op i Veiret, du lader mig fare, og smelter mig (og al min) Kraft.
15Haver han, som gjorde mig i (Moders) Liv, ikke (ogsaa) gjort hiin? og haver (ikke) den Ene beredt os (begge) i Moderslivet?
18Han tilsteder mig ikke at drage min Aande, men mætter mig med Bitterheder.
4Thi den Almægtiges Pile ere i mig, hvis Forgift min Aand drikker; Guds Forfærdelser ere stillede mod mig.
3Jeg maa høre en Underviisning til min Forsmædelse; men min Forstands Aand skal svare for mig.
2Og der kom en Aand i mig, der han talede til mig, og den stillede mig paa mine Fødder; og jeg hørte ham, der talede til mig.
4ligesom da jeg var i min Ungdoms Dage, der Guds Løndom var over mit Paulun;
31Og Guds Aand haver opfyldt ham med Viisdom, med Forstand og med Kundskab, og det i allehaande Gjerning,
1Derefter svarede Herren Job af en Storm og sagde:
20Jeg maa tale, at jeg kan faae Aande, jeg maa oplade mine Læber og svare.
19(Dog) hvo er den, som trætter med mig? thi nu maa jeg tie og opgive Aanden.
4Hør dog, og jeg, jeg vil tale; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.
18Thi jeg er fuld af Taler, en Aand i mit Indre trænger mig.
14Hvorfor skulde jeg optage mit Kjød i mine Tænder, og sætte mit Liv i min Haand?
18Men hvorfor udførte du mig af (Moders) Liv? (Gud give,) jeg havde opgivet Aanden, at intet Øie havde seet mig!
14Raad og det Bestandige (hører) mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
3Skal du og gjøre min Dom til Intet? skal du dømme mig at have handlet ugudelig, at du kunde være retfærdig?