Job 15:13
at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?
at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11 Er Guds megen Trøst ringe for dig, og det Ord, som han haver hemmeligen talet med dig?
12 Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øine?
4 For hvem haver du kundgjort Tale? og hvis Aande gik ud af dig?
5 Men sandelig, gid Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig,
3 (Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.
14 Hvad er et Menneske, at det skulde være reent, eller at den skulde være retfærdig, som er født af en Qvinde?
3 idet han beviser med Ord, (som) ikke kan gavne, og med Taler, som man ikke kan have Gavn af.
4 Ja du, du gjør Gudsfrygt til Intet, og formindsker Bønnen for Guds Ansigt.
5 Thi din Misgjerning lærer din Mund, og du udvælger de Trædskes Tunge.
6 Din Mund dømmer dig at være ugudelig, og ikke jeg; og dine Læber svare mod dig.
7 Mon du være født (som) det første Menneske, og er du avlet førend Høiene?
8 Mon du haver hørt paa Guds hemmelige Raad, eller er Viisdom dragen fra (Andre ind) til dig?
7 Ville I tale for Gud med Uret, og tale Svig for ham?
3 Er der (ingen) Ende paa de Ord, (som ere ikkun) et Veir, eller hvad bekræfter dig, at du svarer (saaledes)?
6 Dersom du haver syndet, hvad kan du gjøre imod ham? og (om) dine Overtrædelser ere mange, hvad kan du gjøre ham?
3 Skulde den Løgn komme Folk til at tie, og skulde du bespotte, og Ingen beskjæmme dig?
6 Thi (ligesom) hvor mange Drømme ere, (der ere) og Forfængeligheder, (saa) og i mange Ord; men frygt Gud.
6 at du spørger efter min Misgjerning, og søger efter min Synd.
19 Du skikker din Mund til Ondt, og med din Tunge digter du Svig.
20 Du sidder, du taler imod din Broder; du bagtaler din Moders Søn.
24 Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
25 Vil du forfærde et rystet Blad og forfølge et tørt Straa?
3 Mon (det synes) dig godt, at du gjør Vold, at du forkaster dine Hænders Arbeide og skinner over de Ugudeliges Raad?
13 Hvorfor haver du trættet med ham? efterdi han ikke gjør dig Regnskab for nogen af sine Gjerninger.
17 Hvad er et Menneske, at du vilde agte ham stort, og at du vilde lægge dig ham paa Hjertet?
18 og at du vil besøge ham hver Morgen, at prøve ham (alle) Øieblikke?
19 Hvor længe vil du ikke see hen fra mig? vil du ikke lade mig være, indtil jeg nedsynker mit Spyt?
20 Haver jeg syndet, hvad skal jeg (da) gjøre dig, du Menneskens Vogter? hvorfor haver du sat mig dig til Stød, at jeg er mig selv til en Byrde?
16 Men Gud sagde til den Ugudelige: Hvad (kommer det) dig ved at fortælle mine Skikke, og hvad vil du tage min Pagt i din Mund?
17 efterdi du, du hader Tugtelse, og du kaster mine Ord bag dig.
4 Mon jeg fører min (Klage) for et Menneske? og om (saa er), hvorfor skulde (da) ikke min Aand blive bekymret?
13 Tier for mig, at jeg, jeg maatte tale, og lad saa overgaae mig, hvad (der vil).
14 Hvorfor skulde jeg optage mit Kjød i mine Tænder, og sætte mit Liv i min Haand?
13 (Dine) Øine ere renere, end at du gjerne seer Ondt, og du kan ikke skue Møie; hvorfor skulde du da skue de Troløse (og) tie, naar en Ugudelig opsluger en Retfærdigere end han?
2 Holder du dette for Ret, at du sagde: Jeg er retfærdigere end Gud?
3 Thi du siger: Hvad gavner det dig? hvad Gavn haver jeg deraf, (om jeg viger) fra min Synd?
25 Hvor kraftige ere de Oprigtiges Taler! men hvad skal den Straf udrette, (som kommer) fra Eder?
26 Skulde I optænke Ord til at straffe? og skulde den Mistrøstiges Taler (agtes som) et Veir?
15 Dersom jeg sagde: Jeg vil fortælle Saadant, see, da havde jeg fordømt dine Børns Slægt.
17 Mon et (usselt) Menneske kan holdes retfærdigere end Gud? monne en Mand være renere end den, ham gjorde?
2 Hvor længe vil du tale disse Ting? og (hvor længe skulle) din Munds Taler være et mægtigt Veir?
3 Mon Gud skulde forvende Retten? og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?
8 Skjul dem i Støv tilhobe, bind for deres Ansigt i det Skjulte.
9 (Skal det blive) godt, naar han skal undersøge eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?
19 (Dog) hvo er den, som trætter med mig? thi nu maa jeg tie og opgive Aanden.
13 Eders Ord ere stærke imod mig, sagde Herren; men I sagde: Hvad talede vi imod dig?
16 Dersom du da haver Forstand, saa hør dette, vend (dine) Øren til min Tales Røst.
13 Siger ikke: Vi have fundet Viisdommen; Gud haver bortdrevet ham, (og) ikke et Menneske.
10 Af den samme Mund udgaaer Velsignelse og Forbandelse. Mine Brødre! dette bør ikke saa at skee.
23 Hvo vil hjemsøge hans Vei over ham, og hvo kan sige: Du haver gjort Uret?