Jobs bok 10:3
Mon (det synes) dig godt, at du gjør Vold, at du forkaster dine Hænders Arbeide og skinner over de Ugudeliges Raad?
Mon (det synes) dig godt, at du gjør Vold, at du forkaster dine Hænders Arbeide og skinner over de Ugudeliges Raad?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4Haver du kjødelige Øine, eller seer du, som et Menneske seer?
13Hvorfor skal en Ugudelig foragte Gud? han siger i sit Hjerte: Du skal ikke randsage (det).
14Du seer (det), thi du, du skuer den Møie og Fortræd, saa at man giver (Sagen) i din Haand; den Svage forlader sig paa dig, du, du har været den Faderløses Hjælper.
15Sønderbryd de Ugudeliges Arm og (anlangende) den Onde, randsag hans Ugudelighed, (indtil) du ikke finder den (mere).
3(Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.
3Mon ikke Ulykke (er beredt) for den Uretfærdige, ja en usædvanlig (Straf) for den, som gjør Uret?
3Mon det er behageligt for den Almægtige, at du gjør dig retfærdig? og mon det er en Vinding for (dig), at du holder dine Veie fuldkomne?
12Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øine?
13at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?
3Hvorfor lader du mig see Uret og skue Møie? baade Ødelæggelse og Vold er for mig, og der er Kiv og Trætte, som man maa bære.
2Jeg vil sige til Gud: Fordøm mig ikke som en Ugudelig, lad mig vide, hvorover du trætter med mig.
3Mon Gud skulde forvende Retten? og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?
13(Dine) Øine ere renere, end at du gjerne seer Ondt, og du kan ikke skue Møie; hvorfor skulde du da skue de Troløse (og) tie, naar en Ugudelig opsluger en Retfærdigere end han?
8Skjul dem i Støv tilhobe, bind for deres Ansigt i det Skjulte.
9(Skal det blive) godt, naar han skal undersøge eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?
16Men Gud sagde til den Ugudelige: Hvad (kommer det) dig ved at fortælle mine Skikke, og hvad vil du tage min Pagt i din Mund?
17Skulde og den, som hader Ret, forbinde (den) Saarede? vil du da sige den at være ugudelig, som er saare retfærdig?
18Skulde Nogen sige til en Konge: Du Belial! til de Ædle: Du Ugudelige?
17Men du skulde fuldkommeligen (seet) den Ugudeliges Dom; Dom og Ret skulde holdt (dig) fast.
1Herre! du er retfærdig, naar jeg vil trætte med dig; dog maa jeg tale med dig om Rette: Hvorfor er de Ugudeliges Vei lykkelig? alle de, som vare saare troløse, vare trygge.
6at du spørger efter min Misgjerning, og søger efter min Synd.
7Du veed, at jeg haver ikke handlet ugudelig; dog er der Ingen, som kan redde af din Haand.
8Dine Hænder gjøre mig Smerte, endskjøndt de have skabt mig; (de have gjort mig) trindt om, dog vil du opsluge mig.
16(Dog) see, deres Gode er ikke i deres Haand; de Ugudeliges Raad er langt fra mig.
2Den Ugudelige forfølger (grummelig) den Elendige af Hovmod; lad dem gribes i de Tanker, hvilke de tænkte.
3Thi den Ugudelige roser sig af sin Sjæls Begjæring, og den Gjerrige velsigner sig, (skjøndt) han foragter Herren.
13Denne er et ugudeligt Menneskes Deel hos Gud, og Tyranners Arv, som de skulle faae af den Almægtige:
7Ville I tale for Gud med Uret, og tale Svig for ham?
2Hvor længe ville I dømme Uret og ansee de Ugudeliges Personer? Sela.
4Den samme Dag skal være (heel) mørk, Gud skal fra oven af ikke spørge efter den, og intet Skin skal skinne over den.
17Hvad er et Menneske, at du vilde agte ham stort, og at du vilde lægge dig ham paa Hjertet?
6Dersom du haver syndet, hvad kan du gjøre imod ham? og (om) dine Overtrædelser ere mange, hvad kan du gjøre ham?
7Dersom du er retfærdig, hvad kan du give ham, eller hvad skal han tage af din Haand?
8(Men) din Ugudelighed (kan vel gjøre) et Menneske, som du (er, Noget), og din Retfærdighed et Menneskes Barn.
35til at lade en Mands Ret bøies for den Høiestes Ansigt,
20Skulde den skadelige Throne have Samqvem med dig, den, som gjør Møie over det, som skikket er?
2Holder du dette for Ret, at du sagde: Jeg er retfærdigere end Gud?
3Thi du siger: Hvad gavner det dig? hvad Gavn haver jeg deraf, (om jeg viger) fra min Synd?
24Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
3Hvorfor blive vi agtede som Fæ, (og) ere blevne urene for eders Øine?
4(Du,) som slider dig selv i din Vrede, mon Jorden skal forlades for din Skyld? og skal en Klippe flyttes fra sit Sted?
28at I ville sige: Hvor er den Ædles Huus, og hvor er de Ugudeliges Boligers Paulun?
10Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund, thi du, du gjorde det.
17Mon et (usselt) Menneske kan holdes retfærdigere end Gud? monne en Mand være renere end den, ham gjorde?
24Landet bliver givet i en Ugudeliges Haand, han skjuler dets Dommeres Ansigt; (gjør han det) ikke, hvor (og) hvo er den, (der gjør det)?
11Vee en Ugudelig! (det skal gaae ham) ilde; thi det, hans Hænder have gjort, skal vederfares ham.
9Thi han sagde: Det gavner en Mand ikke, naar han haver Behagelighed (til at vandre) med Gud.
10Derfor, I Folk, (som have et forstandigt) Hjerte, hører mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og den Almægtige at være uretfærdig.
23Hvo vil hjemsøge hans Vei over ham, og hvo kan sige: Du haver gjort Uret?
1Til Sangmesteren; Davids (Psalme), som giver Underviisning;