Job 40:8
Skjul dem i Støv tilhobe, bind for deres Ansigt i det Skjulte.
Skjul dem i Støv tilhobe, bind for deres Ansigt i det Skjulte.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9 Og da vil jeg, jeg ogsaa bekjende om dig, at din høire Haand kan frelse dig.
3 Mon Gud skulde forvende Retten? og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?
2 Jeg vil sige til Gud: Fordøm mig ikke som en Ugudelig, lad mig vide, hvorover du trætter med mig.
3 Mon (det synes) dig godt, at du gjør Vold, at du forkaster dine Hænders Arbeide og skinner over de Ugudeliges Raad?
6 Mon han skulde trætte imod mig med stor Kraft? nei, men han skulde lægge (Kraft) i mig.
7 Der (vilde jeg findes) oprigtig, naar jeg gik irette med ham, og befries evindeligen af den, som dømmer mig.
3 (Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.
3 Mon det er behageligt for den Almægtige, at du gjør dig retfærdig? og mon det er en Vinding for (dig), at du holder dine Veie fuldkomne?
4 Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig, og komme med dig for Retten?
2 Holder du dette for Ret, at du sagde: Jeg er retfærdigere end Gud?
7 See hver en Hovmodig, (og) ydmyg ham, og knus de Ugudelige paa deres Sted.
17 Skulde og den, som hader Ret, forbinde (den) Saarede? vil du da sige den at være ugudelig, som er saare retfærdig?
17 Mon et (usselt) Menneske kan holdes retfærdigere end Gud? monne en Mand være renere end den, ham gjorde?
3 Bind nu om dine Lænder som en Mand, saa vil jeg spørge dig, og underviis du mig.
4 Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, om du kjender Forstand!
5 Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, og Gud haver borttaget min Ret.
19 Om (jeg vilde flye) til Magt, see, da er han stærk, eller og til Ret, hvo vilde bringe mig i Tale (med ham)?
20 Om jeg vilde sige: Jeg er retfærdig, saa skulde min Mund dømme mig at være ugudelig; er jeg (end) fuldkommen, da kan han dog gjøre mig forvendt.
5 (Men) om I sandeligen vilde gjøre eder store over mig, da maatte I bevise min Forhaanelse imod mig.
32 Thi han er ikke en Mand som jeg, at jeg kunde svare ham, at vi kunde komme tilsammen for Dommen.
8 (Han er) nær, som mig retfærdiggjør; hvo vil trætte med mig? lader os staae tilhobe; hvo (er den), som haver Ret imod mig? han komme hid til mig.
6 at du spørger efter min Misgjerning, og søger efter min Synd.
18 See, Kjære, (naar) jeg faaer ordentlig beskikket Retten, (da) veed jeg, at jeg, jeg skal blive retfærdig.
19 (Dog) hvo er den, som trætter med mig? thi nu maa jeg tie og opgive Aanden.
32 (Men) haver du (Noget) at sige, da giv mig Svar igjen; tal, thi jeg haver Lyst til at give dig Ret.
8 Saa skal Folkenes Forsamling omringe dig, og for dens Skyld kom igjen i det Høie!
12 See, (herpaa) svarer jeg dig: Hermed er du ikke retfærdig; thi Gud er mere (retfærdig) end et Menneske.
13 Hvorfor haver du trættet med ham? efterdi han ikke gjør dig Regnskab for nogen af sine Gjerninger.
2 Bind nu om dine Lænder som en Mand; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.
7 Ville I tale for Gud med Uret, og tale Svig for ham?
8 Ville I ansee hans Person, eller trætte for Gud?
17 Men du skulde fuldkommeligen (seet) den Ugudeliges Dom; Dom og Ret skulde holdt (dig) fast.
1 Herre! du er retfærdig, naar jeg vil trætte med dig; dog maa jeg tale med dig om Rette: Hvorfor er de Ugudeliges Vei lykkelig? alle de, som vare saare troløse, vare trygge.
23 Hvo vil hjemsøge hans Vei over ham, og hvo kan sige: Du haver gjort Uret?
4 Hør dog, og jeg, jeg vil tale; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.
15 Thi om jeg end var retfærdig, vilde jeg ikke svare; jeg maa bede den om Naade, som dømmer mig.
4 Naar mine Fjender vende tilbage, da skulle de støde an (og falde) og omkomme for dig.
5 Dersom du kan, (saa) giv mig (Svar) igjen, beskik dig for mit Ansigt (og) fremstil dig.
7 Dersom du er retfærdig, hvad kan du give ham, eller hvad skal han tage af din Haand?
22 Kald saa, og jeg, jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv du mig (Svar) igjen.
1 Døm mig, O Gud! og udfør min Sag for det umilde Folk; fra en falsk og uretfærdig Mand udfrie du mig.
7 See, jeg raaber over Vold, og jeg bliver (dog) ikke bønhørt; jeg skriger, og der er ingen Ret.
21 Og hvorfor vil du ikke borttage min Overtrædelse og lade min Misgjerning fare bort? thi jeg skal nu ligge i Støvet, og naar du søger mig om Morgenen, da skal jeg ikke (findes).
35 Dog sagde du: Fordi jeg er uskyldig, er visseligen hans Vrede vendt fra mig; see, jeg vil gaae irette med dig, fordi du siger: Jeg haver ikke syndet.
14 hvad vilde jeg da gjøre, naar Gud vilde opstaae? og naar han vilde hjemsøge, hvad vilde jeg svare ham?
14 Dersom jeg syndede, saa varede du paa mig, og lod mig ikke være uskyldig for min Misgjerning.
33 Skal det være af dig, at han skal betale det (Onde), efterdi du foragter (ham)? thi du, du udvælger dig (egne Ting, som) jeg ikke (har Behag udi); og hvad veed du (at svare dertil)? tal!
8 Visseligen, du sagde for mine Øren, og jeg maatte høre en (saadan) Tales Røst:
13 at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?
2 Lad min Ret komme ud fra dit Ansigt, lad dine Øine beskue Oprigtighed.