Job 35:2
Holder du dette for Ret, at du sagde: Jeg er retfærdigere end Gud?
Holder du dette for Ret, at du sagde: Jeg er retfærdigere end Gud?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Og Elihu svarede (fremdeles) og sagde:
3 Thi du siger: Hvad gavner det dig? hvad Gavn haver jeg deraf, (om jeg viger) fra min Synd?
8 Skjul dem i Støv tilhobe, bind for deres Ansigt i det Skjulte.
9 Og da vil jeg, jeg ogsaa bekjende om dig, at din høire Haand kan frelse dig.
5 Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, og Gud haver borttaget min Ret.
6 Jeg maa straffes for Løgn, alligevel jeg haver Ret; den Piil, (som trykker) mig, gjør skrøbelig, (skjøndt der er) ikke Overtrædelse (hos mig).
12 See, (herpaa) svarer jeg dig: Hermed er du ikke retfærdig; thi Gud er mere (retfærdig) end et Menneske.
13 Hvorfor haver du trættet med ham? efterdi han ikke gjør dig Regnskab for nogen af sine Gjerninger.
2 Mon en Mand kan gavne Gud? (nei,) men han gavner sig (selv), naar han handler klogeligen.
3 Mon det er behageligt for den Almægtige, at du gjør dig retfærdig? og mon det er en Vinding for (dig), at du holder dine Veie fuldkomne?
4 Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig, og komme med dig for Retten?
5 Er ikke din Ondskab megen, og ingen Ende paa dine Misgjerninger?
6 Dersom du haver syndet, hvad kan du gjøre imod ham? og (om) dine Overtrædelser ere mange, hvad kan du gjøre ham?
7 Dersom du er retfærdig, hvad kan du give ham, eller hvad skal han tage af din Haand?
8 (Men) din Ugudelighed (kan vel gjøre) et Menneske, som du (er, Noget), og din Retfærdighed et Menneskes Barn.
17 Mon et (usselt) Menneske kan holdes retfærdigere end Gud? monne en Mand være renere end den, ham gjorde?
35 Dog sagde du: Fordi jeg er uskyldig, er visseligen hans Vrede vendt fra mig; see, jeg vil gaae irette med dig, fordi du siger: Jeg haver ikke syndet.
4 Thi du sagde: Min Lærdom er reen, og jeg er (heel) reen for dine Øine.
5 (Men) om I sandeligen vilde gjøre eder store over mig, da maatte I bevise min Forhaanelse imod mig.
23 Hvo vil hjemsøge hans Vei over ham, og hvo kan sige: Du haver gjort Uret?
3 (Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.
13 at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?
14 Hvad er et Menneske, at det skulde være reent, eller at den skulde være retfærdig, som er født af en Qvinde?
6 at du spørger efter min Misgjerning, og søger efter min Synd.
7 Og det skede, efterat Herren havde talet disse Ord til Job, da sagde Herren til Eliphas, den Themaniter: Min Vrede er optændt imod dig og imod dine to Venner, thi I have ikke talet ret om mig, som min Tjener Job.
1 Fremdeles svarede Elihu og sagde:
2 Jeg vil sige til Gud: Fordøm mig ikke som en Ugudelig, lad mig vide, hvorover du trætter med mig.
3 Mon (det synes) dig godt, at du gjør Vold, at du forkaster dine Hænders Arbeide og skinner over de Ugudeliges Raad?
1 Da lode disse tre Mænd af at svare Job, efterdi han var retfærdig for sine (egne) Øine.
2 Men Elihu, Barachels Søn, den Busiter, af Rams Slægt, hans Vrede optændtes, (ja) hans Vrede optændtes mod Job, fordi han vilde holde sin Sjæl retfærdigere end Gud.
3 Mon Gud skulde forvende Retten? og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?
6 Var ikke din Gudsfrygt dit Haab, (og dine) Veies Fuldkommenhed din Forventelse?
21 Disse Ting haver du gjort, og jeg haver tiet; du haver tænkt, at jeg skulde aldeles være ligesom du; (men) jeg vil straffe dig og stille (det) ordentligen frem for dine Øine.
2 Sandeligen, jeg veed, at det er saaledes, og hvorledes skulde et Menneske være retfærdigt for Gud?
1 Og Elihu blev ved og sagde:
2 Bi mig lidet, og jeg vil kundgjøre dig, at (her er) endnu at tale for Gud.
3 Dog vil jeg, jeg (gjerne) tale til den Almægtige, og jeg har Lyst til at gaae irette med Gud.
33 Skal det være af dig, at han skal betale det (Onde), efterdi du foragter (ham)? thi du, du udvælger dig (egne Ting, som) jeg ikke (har Behag udi); og hvad veed du (at svare dertil)? tal!
32 (Men) haver du (Noget) at sige, da giv mig Svar igjen; tal, thi jeg haver Lyst til at give dig Ret.
7 Ville I tale for Gud med Uret, og tale Svig for ham?
6 og vilde kundgjøre dig Viisdoms skjulte Ting! thi der er dobbelt Kraft (hos ham); men viid, at Gud kræver (Noget) af dig for din Misgjernings Skyld.
2 Bind nu om dine Lænder som en Mand; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.
25 Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter min Reenhed for hans Øine.
1 Herre! du er retfærdig, naar jeg vil trætte med dig; dog maa jeg tale med dig om Rette: Hvorfor er de Ugudeliges Vei lykkelig? alle de, som vare saare troløse, vare trygge.
23 Sandeligen, han lægger ikke for meget paa Nogen, at han skulde gaae irette med Gud.
17 Men du skulde fuldkommeligen (seet) den Ugudeliges Dom; Dom og Ret skulde holdt (dig) fast.
25 Og I sagde: Herrens Vei er ikke ret. Hører dog, Israels Huus! mon min Vei ikke være ret? mon ikke eders Veie ere urette?
8 Visseligen, du sagde for mine Øren, og jeg maatte høre en (saadan) Tales Røst:
17 Hvad er et Menneske, at du vilde agte ham stort, og at du vilde lægge dig ham paa Hjertet?
2 Thi hvad er den Deel, (som) Gud (giver her) oven af, og den Arv, (som) den Almægtige (giver) af de høie Steder?