Job 35:1
Og Elihu svarede (fremdeles) og sagde:
Og Elihu svarede (fremdeles) og sagde:
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Fremdeles svarede Elihu og sagde:
2 Hører, I Vise, min Tale, og I Forstandige, vender (eders) Øren til mig!
1 Og Elihu blev ved og sagde:
2 Bi mig lidet, og jeg vil kundgjøre dig, at (her er) endnu at tale for Gud.
2 Holder du dette for Ret, at du sagde: Jeg er retfærdigere end Gud?
3 Thi du siger: Hvad gavner det dig? hvad Gavn haver jeg deraf, (om jeg viger) fra min Synd?
1 Og Job blev ved at tage paa sit Sprog og sagde:
1 Da svarede Eliphas, den Themaniter, og sagde:
1 Og Herren svarede Job af en Storm og sagde:
2 Bind nu om dine Lænder som en Mand; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.
3 Skal du og gjøre min Dom til Intet? skal du dømme mig at have handlet ugudelig, at du kunde være retfærdig?
1 Da lode disse tre Mænd af at svare Job, efterdi han var retfærdig for sine (egne) Øine.
2 Men Elihu, Barachels Søn, den Busiter, af Rams Slægt, hans Vrede optændtes, (ja) hans Vrede optændtes mod Job, fordi han vilde holde sin Sjæl retfærdigere end Gud.
3 Hans Vrede optændtes og mod hans tre Venner, fordi de fandt intet Svar og dømte (dog) Job at være ugudelig.
4 Men Elihu havde biet (efter, at) Job skulde ende sine Ord, efterdi de vare ældre af Aar end han.
5 Der Elihu saae, at der var intet Svar i de tre Mænds Mund, da optændtes hans Vrede.
6 Derfor svarede Elihu, Barachels Søn, den Busiter, og sagde: Jeg er ung af Aar, men I ere udlevede (Mænd), derfor ræddedes jeg og frygtede at kundgjøre eder min Kundskab.
7 Jeg sagde: Lad Dagene tale, og Aars Mangfoldighed kundgjøre Viisdom.
1 Men Job svarede og sagde:
1 Og Job blev ved at tage paa sit Sprog og sagde:
1 Da svarede Eliphas, den Themaniter, og sagde:
1 Da svarede Eliphas, den Themaniter, og sagde:
1 Men Bildad, den Suchiter, svarede og sagde:
1 Da svarede Job og sagde:
1 Men Job svarede og sagde:
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1 Men Job svarede og sagde:
1 Men Job svarede og sagde:
1 Da svarede Job og sagde:
1 Men Job svarede og sagde:
1 Da svarede Job Herren og sagde:
1 Men Job svarede og sagde:
1 Da svarede Bildad, den Suchiter, og sagde:
1 Da svarede Bildad, den Suchiter, og sagde:
1 Og Job, hør dog nu min Tale, og vend (dine) Øren til alle mine Ord.
7 Og det skede, efterat Herren havde talet disse Ord til Job, da sagde Herren til Eliphas, den Themaniter: Min Vrede er optændt imod dig og imod dine to Venner, thi I have ikke talet ret om mig, som min Tjener Job.
31 Mærk, Job! hør mig; ti, og jeg, jeg vil tale.
32 (Men) haver du (Noget) at sige, da giv mig Svar igjen; tal, thi jeg haver Lyst til at give dig Ret.
3 Dog vil jeg, jeg (gjerne) tale til den Almægtige, og jeg har Lyst til at gaae irette med Gud.
2 Og Job svarede og sagde:
1 Da svarede Zophar, den Naamathiter, og sagde:
1 Derefter svarede Herren Job af en Storm og sagde:
1 Da svarede Zophar, den Naamathiter, og sagde:
8 Visseligen, du sagde for mine Øren, og jeg maatte høre en (saadan) Tales Røst:
35 Job taler ikke med Forstand, og hans Ord ere ikke med Klogskab.
5 Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, og Gud haver borttaget min Ret.
6 Udspred din Vredes megen Grumhed, og see hver en Hovmodig og fornedre ham.
12 See, (herpaa) svarer jeg dig: Hermed er du ikke retfærdig; thi Gud er mere (retfærdig) end et Menneske.
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
4 Hør dog, og jeg, jeg vil tale; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.