Job 25:1
Men Bildad, den Suchiter, svarede og sagde:
Men Bildad, den Suchiter, svarede og sagde:
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Da svarede Bildad, den Suchiter, og sagde:
2 Naar ville I gjøre Ende paa Tale? forstaaer (dog dette), og derefter ville vi tale (mere).
1 Da svarede Bildad, den Suchiter, og sagde:
2 Hvor længe vil du tale disse Ting? og (hvor længe skulle) din Munds Taler være et mægtigt Veir?
1 Men Job svarede og sagde:
1 Da svarede Job og sagde:
1 Men Job svarede og sagde:
2 Hører flittig min Tale, og lader dette være eders megen Trøst.
1 Da svarede Eliphas, den Themaniter, og sagde:
1 Men Job svarede og sagde:
1 Da svarede Eliphas, den Themaniter, og sagde:
1 Da svarede Job og sagde:
2 Jeg haver hørt mange Ting som disse; I ere allesammen møisommelige Trøstere.
1 Fremdeles svarede Elihu og sagde:
1 Da svarede Zophar, den Naamathiter, og sagde:
1 Da svarede Eliphas, den Themaniter, og sagde:
1 Da svarede Zophar, den Naamathiter, og sagde:
1 Men Job svarede og sagde:
1 Men Job svarede og sagde:
2 Herskab og Frygt er hos ham, han gjør Fred i sine høie Steder.
1 Men Job svarede og sagde:
1 Da svarede Job Herren og sagde:
1 Og Elihu svarede (fremdeles) og sagde:
1 Og Herren svarede Job af en Storm og sagde:
2 Bind nu om dine Lænder som en Mand; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.
3 Skal du og gjøre min Dom til Intet? skal du dømme mig at have handlet ugudelig, at du kunde være retfærdig?
1 Og Job blev ved at tage paa sit Sprog og sagde:
1 Og Job blev ved at tage paa sit Sprog og sagde:
1 Og Elihu blev ved og sagde:
2 Bi mig lidet, og jeg vil kundgjøre dig, at (her er) endnu at tale for Gud.
1 Derefter svarede Herren Job af en Storm og sagde:
2 Og Job svarede og sagde:
6 Udspred din Vredes megen Grumhed, og see hver en Hovmodig og fornedre ham.
5 Der Elihu saae, at der var intet Svar i de tre Mænds Mund, da optændtes hans Vrede.
6 Derfor svarede Elihu, Barachels Søn, den Busiter, og sagde: Jeg er ung af Aar, men I ere udlevede (Mænd), derfor ræddedes jeg og frygtede at kundgjøre eder min Kundskab.
9 Men Satan svarede Herren og sagde: Mon Job frygter Gud uden Aarsag?
26 Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.
5 Jeg vilde fornemme de Taler, som han skulde svare mig, og erfare, hvad han vilde sige mig.
1 Og Job, hør dog nu min Tale, og vend (dine) Øren til alle mine Ord.
22 Kald saa, og jeg, jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv du mig (Svar) igjen.
3 Dog vil jeg, jeg (gjerne) tale til den Almægtige, og jeg har Lyst til at gaae irette med Gud.
2 Men Elihu, Barachels Søn, den Busiter, af Rams Slægt, hans Vrede optændtes, (ja) hans Vrede optændtes mod Job, fordi han vilde holde sin Sjæl retfærdigere end Gud.
31 Mærk, Job! hør mig; ti, og jeg, jeg vil tale.
32 (Men) haver du (Noget) at sige, da giv mig Svar igjen; tal, thi jeg haver Lyst til at give dig Ret.
5 Dersom du kan, (saa) giv mig (Svar) igjen, beskik dig for mit Ansigt (og) fremstil dig.
7 Og det skede, efterat Herren havde talet disse Ord til Job, da sagde Herren til Eliphas, den Themaniter: Min Vrede er optændt imod dig og imod dine to Venner, thi I have ikke talet ret om mig, som min Tjener Job.
20 Da opstod Job og sønderrev sin Kappe og klippede sit Hoved, og faldt paa Jorden og nedbøiede sig (for Gud).
32 Thi han er ikke en Mand som jeg, at jeg kunde svare ham, at vi kunde komme tilsammen for Dommen.
10 Men han sagde til hende: Du taler, ligesom en af de daarlige (Qvinder) taler; skulle vi alene tage imod det Gode af Gud og ikke tage imod det Onde? I alt dette syndede Job ikke med sine Læber.
11 Og der Jobs tre Venner hørte al den Ulykke, som var kommen over ham, da kom de, hver fra sit Sted, Eliphas, den Themaniter, og Bildad, den Suchiter, og Zophar, den Naamathiter; og de samlede sig tilhobe for at komme at have Medynk over ham og at trøste ham.