Jobs bok 22:1
Da svarede Eliphas, den Themaniter, og sagde:
Da svarede Eliphas, den Themaniter, og sagde:
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Da svarede Eliphas, den Themaniter, og sagde:
2 Skal en Viis svare med Kundskab, (som er ikkun) Veir, og opfylde sin Bug med Østenvind?
1 Da svarede Eliphas, den Themaniter, og sagde:
2 Om vi vilde forsøge (at tale) et Ord til dig, skulde du (vel) kjedes derved? men hvo kan holde sig fra at tale?
1 Men Job svarede og sagde:
1 Men Job svarede og sagde:
2 Hører flittig min Tale, og lader dette være eders megen Trøst.
1 Fremdeles svarede Elihu og sagde:
1 Da svarede Zophar, den Naamathiter, og sagde:
2 Skal der ikke svares til de mange Ord, og mon en mundkaad Mand skulde have Ret?
1 Da svarede Zophar, den Naamathiter, og sagde:
1 Men Job svarede og sagde:
1 Men Job svarede og sagde:
1 Da svarede Job og sagde:
1 Men Bildad, den Suchiter, svarede og sagde:
2 Mon en Mand kan gavne Gud? (nei,) men han gavner sig (selv), naar han handler klogeligen.
1 Men Job svarede og sagde:
1 Da svarede Job og sagde:
1 Da svarede Bildad, den Suchiter, og sagde:
1 Da svarede Bildad, den Suchiter, og sagde:
1 Men Job svarede og sagde:
7 Og det skede, efterat Herren havde talet disse Ord til Job, da sagde Herren til Eliphas, den Themaniter: Min Vrede er optændt imod dig og imod dine to Venner, thi I have ikke talet ret om mig, som min Tjener Job.
1 Og Elihu svarede (fremdeles) og sagde:
2 Holder du dette for Ret, at du sagde: Jeg er retfærdigere end Gud?
1 Da svarede Job Herren og sagde:
1 Og Herren svarede Job af en Storm og sagde:
2 Bind nu om dine Lænder som en Mand; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.
3 Skal du og gjøre min Dom til Intet? skal du dømme mig at have handlet ugudelig, at du kunde være retfærdig?
1 Og Job blev ved at tage paa sit Sprog og sagde:
1 Og Elihu blev ved og sagde:
36 Eliphas Sønner vare: Theman og Omar, Zephi og Gaetham, Kenas og Thimna og Amalek.
11 Og der Jobs tre Venner hørte al den Ulykke, som var kommen over ham, da kom de, hver fra sit Sted, Eliphas, den Themaniter, og Bildad, den Suchiter, og Zophar, den Naamathiter; og de samlede sig tilhobe for at komme at have Medynk over ham og at trøste ham.
2 Og Job svarede og sagde:
1 Derefter svarede Herren Job af en Storm og sagde:
1 Og Job blev ved at tage paa sit Sprog og sagde:
11 Og disse vare Eliphas Sønner: Theman, Omar, Zepho og Gaetam og Kenas
2 Men Elihu, Barachels Søn, den Busiter, af Rams Slægt, hans Vrede optændtes, (ja) hans Vrede optændtes mod Job, fordi han vilde holde sin Sjæl retfærdigere end Gud.
3 Hans Vrede optændtes og mod hans tre Venner, fordi de fandt intet Svar og dømte (dog) Job at være ugudelig.
22 Kald saa, og jeg, jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv du mig (Svar) igjen.
9 Men Satan svarede Herren og sagde: Mon Job frygter Gud uden Aarsag?
1 Og Job, hør dog nu min Tale, og vend (dine) Øren til alle mine Ord.
5 Der Elihu saae, at der var intet Svar i de tre Mænds Mund, da optændtes hans Vrede.
6 Derfor svarede Elihu, Barachels Søn, den Busiter, og sagde: Jeg er ung af Aar, men I ere udlevede (Mænd), derfor ræddedes jeg og frygtede at kundgjøre eder min Kundskab.
7 Jeg sagde: Lad Dagene tale, og Aars Mangfoldighed kundgjøre Viisdom.
6 Udspred din Vredes megen Grumhed, og see hver en Hovmodig og fornedre ham.
9 Saa gik Eliphas, den Themaniter, og Bildad, den Suchiter, og Zophar, den Naamathiter, og de gjorde, saasom Herren havde sagt til dem; og Herren ansaae Jobs Person.
32 (Men) haver du (Noget) at sige, da giv mig Svar igjen; tal, thi jeg haver Lyst til at give dig Ret.
26 Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.
3 Dog vil jeg, jeg (gjerne) tale til den Almægtige, og jeg har Lyst til at gaae irette med Gud.