Jobs bok 21:34

Original Norsk Bibel 1866

Hvorledes trøste I mig da med Forfængelighed? thi der er Overtrædelse tilovers i (alt) eders Svar.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 16:2 : 2 Jeg haver hørt mange Ting som disse; I ere allesammen møisommelige Trøstere.
  • Job 32:3 : 3 Hans Vrede optændtes og mod hans tre Venner, fordi de fandt intet Svar og dømte (dog) Job at være ugudelig.
  • Job 42:7 : 7 Og det skede, efterat Herren havde talet disse Ord til Job, da sagde Herren til Eliphas, den Themaniter: Min Vrede er optændt imod dig og imod dine to Venner, thi I have ikke talet ret om mig, som min Tjener Job.
  • Job 13:4 : 4 Thi sandeligen, I sammensye Løgn, I ere allesammen unyttige Læger.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 75%

    1Da svarede Job og sagde:

    2Jeg haver hørt mange Ting som disse; I ere allesammen møisommelige Trøstere.

    3Er der (ingen) Ende paa de Ord, (som ere ikkun) et Veir, eller hvad bekræfter dig, at du svarer (saaledes)?

  • 72%

    11Er Guds megen Trøst ringe for dig, og det Ord, som han haver hemmeligen talet med dig?

    12Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øine?

  • 18Hvorfor varer min Pine evindeligen, og min Plage er ulægelig, saa den ikke vil læges? du er vist bleven mig ligesom en skuffende (Kilde), (som) Vande, der ikke ere bestandige.

  • 12See, I alle, I have seet det; hvorfor ville I da vorde saa aldeles forfængelige?

  • 33Jordklimperne ved Bækken smage ham vel, og han drager hvert Menneske efter sig, og paa dem, (som vare) for ham, er ikke Tal.

  • 71%

    1Men Job svarede og sagde:

    2Hører flittig min Tale, og lader dette være eders megen Trøst.

  • 18Min Vederqvægelse er i Bedrøvelse, mit Hjerte er svagt i mig.

  • 25Og er det nu ikke (saa)? hvo kan straffe mig for Løgn og gjøre min Tale til Intet?

  • 28Og nu, om I ville, da vender Ansigtet til mig, og (lader det komme) for eders Ansigt, om jeg lyver.

  • 3Skulde den Løgn komme Folk til at tie, og skulde du bespotte, og Ingen beskjæmme dig?

  • 22Fordi at I bedrøvede en Retfærdigs Hjerte falskeligen, og jeg, jeg havde ikke bedrøvet det, og styrkede en Ugudeligs Hænder, at han ikke omvendte sig fra sin onde Vei, at (jeg kunde) holde ham i Live,

  • 21at kundgjøre dig Sandheds Tales Vished, at du maa svare dem, som sendte dig, Ord, som ere Sandhed.

  • 3(Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.

  • 28at I ville sige: Hvor er den Ædles Huus, og hvor er de Ugudeliges Boligers Paulun?

  • 24Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?

  • 4Jeg, jeg vil give dig Svar igjen, og dine Venner med dig:

  • 4Mon jeg fører min (Klage) for et Menneske? og om (saa er), hvorfor skulde (da) ikke min Aand blive bekymret?

  • 8See, I forlade eder paa løgnagtige Ord, som ikke gavne.

  • 68%

    5(Men) jeg vilde styrke eder med min Mund, og mine Læbers Rørelse skulde forhindre (eders Smerte).

    6(Men) om jeg (end) taler, forhindres min Pine ikke, og lader jeg af, hvad skulde gaae bort fra mig?

  • 68%

    1Men Job svarede og sagde:

    2Hvorlænge ville I bedrøve min Sjæl og knuse mig med Ord?

  • 20Ere mine Dage ikke faa? hold (dog) op! lad af fra mig, at jeg maa lidet vederqvæge mig,

  • 2Ere der ikke Spottere hos mig, saa mit Øie maa ligge (vaagent) om Natten, naar de have forbittret (mig)?

  • 10Da havde jeg endnu Trøst og maatte blive haardfør i Smerte, naar han ikke vilde spare; thi jeg haver ikke dulgt den Helliges Taler.

  • 4Thi sandeligen, I sammensye Løgn, I ere allesammen unyttige Læger.

  • 21De hørte, at jeg sukkede, jeg havde (dog) ingen Trøster; alle mine Fjender hørte min Ulykke, de glædede sig, fordi du, du gjorde det; men naar du lader det komme, du kalder ad en Dag, da skulle de være ligesom jeg.

  • 20Du, du veed min Forhaanelse og min Skam og min Skjændsel; alle mine Modstandere ere for dig.

  • 1Da svarede Job og sagde:

  • 15Hvor skulde da min Forventelse være? og hvo skulde beskue min Forventelse?

  • 16Over disse Ting græder jeg; mit Øie, mit Øie nedflyder med Vand, thi Trøsteren, som skulde vederqvæge min Sjæl, er langt fra mig; mine Børn ere ødelagte, thi Fjenden fik Overhaand.

  • 15See, de, de sige til mig: Hvor er Herrens Ord? Kjære, lad det komme.

  • 22Kald saa, og jeg, jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv du mig (Svar) igjen.

  • 2Naar jeg raaber, da bønhør mig, min Retfærdigheds Gud! i Tranghed udbredte du (Rummet) for mig; vær mig naadig og hør min Bøn.

  • 4Veed du (ikke) dette, (at det er gaaet saa til) fra Evighed, siden (Gud) satte Mennesket paa Jorden,

  • 1Men Job svarede og sagde:

  • 29Jeg, jeg maa være ugudelig; hvorfor vil jeg nu bemøie mig forgjæves?

  • 3Hvad Raad gav du den, (som havde) ingen Viisdom, og lod ham i Overflødighed vide Sagen?

  • 19Disse tvende (Ting) ere dig vederfarne; hvo skal have Medynk med dig? (der er) Ødelæggelse og Forstyrrelse og Hunger og Sværd; ved hvem skal jeg trøste dig?

  • 12Da jeg (nu) haver agtet paa eder, see, da er der Ingen, som overbeviser Job, (Ingen) af eder, som kunde svare til hans Taler.

  • 5(Men) om I sandeligen vilde gjøre eder store over mig, da maatte I bevise min Forhaanelse imod mig.

  • 28Sandelig, I skulle sige: Hvorfor forfølge vi ham? thi Roden til Handelen er funden i mig.

  • 14hvad vilde jeg da gjøre, naar Gud vilde opstaae? og naar han vilde hjemsøge, hvad vilde jeg svare ham?

  • 1Men Job svarede og sagde:

  • 29fordi de saae dig Forfængelighed, fordi de spaaede dig Løgn, for at lægge dig paa Halsene af dem, som ere ihjelslagne iblandt de Ugudelige, hvis Dag kom, den Tid Misgjerningen (var kommen) til Ende.

  • 6Var ikke din Gudsfrygt dit Haab, (og dine) Veies Fuldkommenhed din Forventelse?