Ordspråkene 22:21
at kundgjøre dig Sandheds Tales Vished, at du maa svare dem, som sendte dig, Ord, som ere Sandhed.
at kundgjøre dig Sandheds Tales Vished, at du maa svare dem, som sendte dig, Ord, som ere Sandhed.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
19 Paa det at din Tillid skal være i Herren, haver jeg kundgjort dig det idag, og (mærk) du (det).
20 Haver jeg ikke skrevet dig ypperlige Ting med (mange) Raad og Forstand?
22 Røv ikke en Ringe, fordi han er ringe, og knus ikke en Elendig i Porten.
18 Men til Judæ Konge, som sendte eder til at adspørge Herren, til ham skulle I sige saaledes: Saa sagde Herren, Israels Gud, (anlangende) de Ord, som du haver hørt:
5 Jeg vilde fornemme de Taler, som han skulde svare mig, og erfare, hvad han vilde sige mig.
21 Kjære, hold dig til ham, og hav (saa) Fred; deraf skal komme (meget) Godt til dig.
22 Kjære, tag Loven af hans Mund, og læg hans Taler i dit Hjerte.
4 paa det du kan lære at kjende den Lærdoms Vished, i hvilken du er bleven mundtlig underviist.
20 at du kunde tage (og føre) det til sit Landemærke, og at du kunde forstaae dig paa dets Huses Stier.
21 Vidste du, at du skulde da fødes, og at dine Dages Tal var stort?
21 Jeg skriver ikke til eder, fordi I ikke vide Sandheden, men fordi I vide den, og fordi ingen Løgn er af Sandheden.
42 Og jeg vil svare den, som forhaaner mig for nogen Ting, at jeg haver forladt mig paa dit Ord.
43 Og tag ikke Sandheds Ord saa saare fra min Mund, thi jeg venter paa dine Domme.
16 Disse ere de Ting, som I skulle gjøre: Taler Sandhed, hver med sin Næste, dømmer Sandhed og Freds Dom i eders Porte.
4 Hør dog, og jeg, jeg vil tale; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.
34 Hvorledes trøste I mig da med Forfængelighed? thi der er Overtrædelse tilovers i (alt) eders Svar.
32 (Men) haver du (Noget) at sige, da giv mig Svar igjen; tal, thi jeg haver Lyst til at give dig Ret.
10 Prædikeren opsøgte for at finde behagelige Ord, og det, som er skrevet, er ret, (ja) Sandheds Ord.
27 Jeg haver sat dig til et Vagttaarn iblandt mit Folk, til en Befæstning, at du skal kjende og prøve deres Vei.
18 Og Herren lod mig vide det, at jeg veed det; da lod du mig see deres Idrætter.
26 Men til Judæ Konge, som sendte eder at adspørge Herren, til ham skulle I saa sige: Saa sagde Herren, Israels Gud, (om) de Ord, som du hørte:
3 Kjære, sæt du mig Borgen hos dig; hvo er (der ellers), som giver sin Haand i min Haand?
29 Have I ikke adspurgt dem, som gaae forbi paa Veien, og kjende I ikke deres Tegn?
16 Og Kongen sagde til ham: Hvor mange Gange skal jeg besværge dig, at du Intet siger mig uden Sandheden i Herrens Navn?
12 Derfor vil jeg ikke forsømme altid at paaminde eder om dette, ihvorvel I vide (det) og ere styrkede i den Sandhed, som er tilstede (hos os).
11 Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den et Ord, som forhaaner mig.
27 See dette, det have vi undersøgt, saa er det; hør det, og forstaa du det for dig.
22 Kald saa, og jeg, jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv du mig (Svar) igjen.
28 Og nu, om I ville, da vender Ansigtet til mig, og (lader det komme) for eders Ansigt, om jeg lyver.
3 Hvad Raad gav du den, (som havde) ingen Viisdom, og lod ham i Overflødighed vide Sagen?
66 Lær mig god Sands og Forstand, thi jeg troer paa dine Bud.
33 I have sendt til Johannes, og han haver vidnet for Sandheden.
37 Saa skal du sige til Propheten: Hvad svarede Herren dig, og hvad talede Herren?
5 Da sagde de til Jeremias: Herren være et sandt og trofast Vidne imellem os, om vi ikke gjøre efter alt det Ord, med hvilket Herren din Gud sender dig til os.
21 Hvi spørger du mig? spørg dem, som have hørt, hvad jeg talede til dem; see, de vide, hvad jeg haver sagt.
3 Thi din Miskundhed er for mine Øine, og jeg vandrer i din Sandhed.
8 Visseligen, du sagde for mine Øren, og jeg maatte høre en (saadan) Tales Røst:
16 Han dømte en Elendigs og en Fattigs Sag; da (gik det) vel til; er det ikke at kjende mig? siger Herren.
3 Send dit Lys og din Sandhed, at de, de maae ledsage mig, at de maae føre mig til dit hellige Bjerg og til dine Boliger,
4 Thi sandelig, mine Taler skulle ikke være Løgn, en Oprigtig i al Kundskab (er her) hos dig.
25 Hvor kraftige ere de Oprigtiges Taler! men hvad skal den Straf udrette, (som kommer) fra Eder?
8 Men jeg sendte til ham at lade sige: Der er ikke skeet Noget af disse Ting, som du siger, men du haver optænkt dem af dit Hjerte.
3 Thi jeg blev meget glad, der Brødrene kom og vidnede om din Sandhed, hvorledes du vandrer i Sandhed.
15 Og Kongen sagde til ham: Hvormange Gange skal jeg besværge dig, at du Intet siger mig uden Sandheden i Herrens Navn?
17 Den, som vil udsige Sandhed, forkynder Retfærdighed, men et falskt Vidne (forkynder) Svig.
17 Bøi dit Øre og hør de Vises Ord, og sæt dit Hjerte til min Kundskab.
22 Lader dem komme frem og forkynde os det, som hændes skal; forkynder os de forrige Ting, hvad de vare, paa det vi maae lægge os det paa Hjerte og vide det Sidste deraf, eller lader os høre de tilkommende Ting.
17 Jeg vil kundgjøre dig det, hør mig; thi jeg haver seet det og vil fortælle det,
2 Jeg (siger dig): Bevar Kongens Munds (Ord), dog efter Guds Eds Ord.
22 Thi jeg veed ikke at nævne Nogen (med Ærestitel; thi) den, som gjorde mig, maatte optage mig om en liden (Tid).