Forkynneren 12:10

Original Norsk Bibel 1866

Prædikeren opsøgte for at finde behagelige Ord, og det, som er skrevet, er ret, (ja) Sandheds Ord.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Kol 1:5 : 5 for det Haab, som eder er henlagt i Himlene, om hvilket I have allerede hørt i Evangeliets Sandheds Ord,
  • 1 Tim 1:15 : 15 Det er en troværdig Tale og aldeles værd at annammes, at Christus Jesus kom til Verden for at gjøre Syndere salige, iblandt hvilke jeg er den største.
  • Luk 1:1-4 : 1 Efterdi Mange have taget sig for at forfatte en Historie om de Ting, som vitterligen ere fuldbyrdede iblandt os, 2 saaledes som de have overantvordet os det, der fra Begyndelsen vare Øienvidner og bleve Ordets Tjenere, 3 saa haver og jeg anseet for godt, efter at jeg haver nøie efterforsket alle Ting fra først af, at skrive derom i Sammenhæng til dig, mægtigste Theophilus! 4 paa det du kan lære at kjende den Lærdoms Vished, i hvilken du er bleven mundtlig underviist.
  • Joh 3:11 : 11 Sandelig, sandelig siger jeg dig: Vi tale det, vi vide, og vidne det, vi have seet; og I annamme ikke vort Vidnesbyrd.
  • Ordsp 1:1-6 : 1 Salomos, Davids Søns, Israels Konges, Ordsprog, 2 til at kjende Viisdom og Underviisning, til at forstaae forstandige Ord, 3 til at antage Klogskabs Tugt, Retfærdighed og Dom og Oprigtigheder, 4 til at give de Vanvittige Vittighed, den Unge Kundskab og (kloge) Anslag, — 5 hvo, som er viis, høre til og forbedre sig i Lærdom, og hvo, som er forstandig, bekomme (gode) Raad — 6 til at forstaae Ordsprog og Udlæggelse, de Vises Ord og deres mørke Taler.
  • Ordsp 8:6-9 : 6 Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting, og aabne mine Læber til Oprigtigheder. 7 Thi min Gane skal tale (grundeligen) om Sandhed, og Ugudelighed (skal være) en Vederstyggelighed for mine Læber. 8 Alle mine Munds Taler ere i Retfærdighed, der er intet Fortrædeligt eller Forvendt i dem. 9 De ere alle rette for den Forstandige, og oprigtige for dem, som finde Kundskab. 10 Antager min Tugt og ikke Sølv, og Kundskab fremfor udvalgt opgravet (Guld).
  • Ordsp 15:23 : 23 Der er Glæde over en Mand, naar hans Mund svarer (ret), og et Ord i sin Tid, hvor godt (er det)!
  • Ordsp 15:26 : 26 Den Ondes Anslag ere Herren en Vederstyggelighed, men de Renes ere liflige Taler.
  • Ordsp 16:21-24 : 21 En Viis i Hjertet skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødhed formerer Lærdom. 22 Klogskab er for dem, som eie den, Livets Kilde, men Daarers Tugt er Daarlighed. 23 Den Vises Hjerte skal undervise hans Mund og formere Lærdom paa hans Læber. 24 Liflige Taler ere en Honningkage, sød for Sjælen og en Lægedom for Benene.
  • Ordsp 22:17-21 : 17 Bøi dit Øre og hør de Vises Ord, og sæt dit Hjerte til min Kundskab. 18 Thi (det skal være) lifligt, dersom du bevarer dem i din Bug, de skulle stadfæstes tilsammen paa dine Læber. 19 Paa det at din Tillid skal være i Herren, haver jeg kundgjort dig det idag, og (mærk) du (det). 20 Haver jeg ikke skrevet dig ypperlige Ting med (mange) Raad og Forstand? 21 at kundgjøre dig Sandheds Tales Vished, at du maa svare dem, som sendte dig, Ord, som ere Sandhed.
  • Ordsp 25:11-12 : 11 (Som) Guldæbler i udgravne Sølvskaaler, (saa) er et Ord, som tales i sin Tid. 12 (Som) et Smykke af Guld og en Prydelse af (kosteligt) Guld er en Viis, som straffer, for et Øre, som adlyder.
  • Fork 1:1 : 1 Prædikerens, Davids Søns, Kongen i Jerusalems, Ord:
  • Fork 1:12 : 12 Jeg, Prædikeren, jeg var Konge over Israel i Jerusalem.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 82%

    8 (Det er) idel Forfængelighed, sagde Prædikeren, (det er) altsammen Forfængelighed.

    9 Og ydermere, fordi at Prædikeren er (bleven) viis, lærte han endnu Folket Kundskab, og mærkede og randsagede, (ja) beskikkede mange Ordsprog.

  • 77%

    11 De Vises Ord ere som Braadde og som Søm, der ere dybt indslagne af Forsamlingernes Mestere; de ere givne af den ene Hyrde.

    12 Og ydermere skal du, min Søn! være paamindet af dem; der er ingen Ende paa at gjøre mange Bøger, og megen Læsning er Legems Arbeide.

  • 71%

    1 Prædikerens, Davids Søns, Kongen i Jerusalems, Ord:

    2 (Det er) idel Forfængelighed, sagde Prædikeren, idel Forfængelighed, (det er) altsammen Forfængelighed.

  • 27 See, dette haver jeg fundet, sagde Prædikeren, det Ene efter det Andet, for at finde Fornuftighed;

  • 25 Hvor kraftige ere de Oprigtiges Taler! men hvad skal den Straf udrette, (som kommer) fra Eder?

  • 70%

    12 Jeg, Prædikeren, jeg var Konge over Israel i Jerusalem.

    13 Og jeg gav mit Hjerte til at randsage og at opsøge med Viisdom om alt det, som skeer under Himmelen; saadan ond Møie haver Gud givet Menneskens Børn at plage sig derudi.

  • 69%

    8 Alle mine Munds Taler ere i Retfærdighed, der er intet Fortrædeligt eller Forvendt i dem.

    9 De ere alle rette for den Forstandige, og oprigtige for dem, som finde Kundskab.

  • 9 Den, som vandrer i Fuldkommenhed, skal vandre tryggeligen, men den, som forvender sine Veie, skal kjendes.

  • 2 til at kjende Viisdom og Underviisning, til at forstaae forstandige Ord,

  • 69%

    20 Haver jeg ikke skrevet dig ypperlige Ting med (mange) Raad og Forstand?

    21 at kundgjøre dig Sandheds Tales Vished, at du maa svare dem, som sendte dig, Ord, som ere Sandhed.

  • 25 Jeg vendte mig omkring, (jeg) og mit Hjerte, at forstaae og at opsøge og at lede efter Viisdom og Fornuftighed, og at forstaae Daarligheds Ugudelighed og Galenskabers Daarlighed.

  • 69%

    17 Den, som vil udsige Sandhed, forkynder Retfærdighed, men et falskt Vidne (forkynder) Svig.

    18 Der er den, som taler ubetænksomme (Ord, som ere) ligesom Sting med et Sværd, men de Vises Tunge er Lægedom.

  • 6 Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting, og aabne mine Læber til Oprigtigheder.

  • 68%

    5 hvo, som er viis, høre til og forbedre sig i Lærdom, og hvo, som er forstandig, bekomme (gode) Raad —

    6 til at forstaae Ordsprog og Udlæggelse, de Vises Ord og deres mørke Taler.

  • 11 (Som) Guldæbler i udgravne Sølvskaaler, (saa) er et Ord, som tales i sin Tid.

  • 2 Den, som vandrer fuldkommen og gjør Retfærdighed og taler Sandhed i sit Hjerte,

  • 10 saa I prøve, hvad som er velbehagelige for Herren.

  • 6 For de Elendiges Ødelæggelse, for de Fattiges Jamren, vil jeg nu opstaae, siger Herren; jeg vil sætte en Frelse for den, som han blæser ad.

  • 67%

    31 En Retfærdigs Mund fremfører Viisdom, men en Tunge, (som taler) forvendte Ting, skal udryddes.

    32 En Retfærdigs Læber skulle kjende, hvad behageligt er, men de Ugudeliges Mund (fremfører) forvendte Ting.

  • 67%

    23 Den Vises Hjerte skal undervise hans Mund og formere Lærdom paa hans Læber.

    24 Liflige Taler ere en Honningkage, sød for Sjælen og en Lægedom for Benene.

  • 12 Jeg, Viisdom, jeg boer hos Vittighed, og finder (kloge) Anslags Kundskab.

  • 3 Thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden.

  • 12 Ordene af den Vises Mund ere yndige, men en Daares Læber skulle opsluge ham (selv).

  • 3 Mine Taler skulle udsige mit Hjertes Oprigtighed, og mine Læbers Kundskab det, (som er) reent.

  • 13 Saligt er det Menneske, som finder Viisdom, og det Menneske, som fremfører Forstand.

  • 27 da saae han den og talte den, beredte den og undersøgte den ogsaa.

  • 29 Alene see, dette haver jeg fundet, at Gud gjorde et Menneske oprigtigt, men de, de opsøgte mange Fornuftigheder.

  • 18 Thi (det skal være) lifligt, dersom du bevarer dem i din Bug, de skulle stadfæstes tilsammen paa dine Læber.

  • 67%

    9 da skal du forstaae Retfærdighed og Ret og Oprigtigheder (og) al god Vei.

    10 Naar Viisdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl,

  • 19 Hvor mange Ord ere, (der) lader Overtrædelse ikke af, men den, som holder inde med sine Læber, er klog.

  • 67%

    11 Mon ikke Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden?

    12 I de Udlevede er Viisdom, og Dagenes Længde (giver) Forstand.

  • 10 Naar Jernet bliver sløvt, og han ikke skjærper Eggen, da maa han (siden) bruge megen Styrke (dertil), men Viisdom er nyttig til at gjøre (en Ting) ret.

  • 17 De Vises Ord høres i Rolighed, mere end en Regents Skrig iblandt Daarer.

  • 15 Kroget kunde ikke vorde ret, og Brøst kunde ikke tælles.

  • 17 da saae jeg al Guds Gjerning, at et Menneske ikke kan udfinde den Gjerning, som skeer under Solen, som Mennesket arbeider paa at opsøge, men kan ikke finde den, ja og, om den Vise vilde sige sig at forstaae den, kan han dog ikke finde den.

  • 10 Der er Spaadom paa en Konges Læber, hans Mund skal ikke overtræde i Dom.

  • 2 De Vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Daarlighed.

  • 24 Og (af) alle Lande søgte de Salomo for at høre hans Viisdom, som Gud havde givet i hans Hjerte.