Jobs bok 34:3
Thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden.
Thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11Mon ikke Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden?
12I de Udlevede er Viisdom, og Dagenes Længde (giver) Forstand.
2Hører, I Vise, min Tale, og I Forstandige, vender (eders) Øren til mig!
16Dersom du da haver Forstand, saa hør dette, vend (dine) Øren til min Tales Røst.
15Et forstandigt Hjerte kjøber Kundskab, og de Vises Øre søger efter Kundskab.
30Mon der være Uret paa min Tunge? mon min Gane ikke skulde forstaae, (hvad) Ondskaber (ere)?
17Bøi dit Øre og hør de Vises Ord, og sæt dit Hjerte til min Kundskab.
18Thi (det skal være) lifligt, dersom du bevarer dem i din Bug, de skulle stadfæstes tilsammen paa dine Læber.
31Det Øre, som hører Livsens Straf, bliver om Natten midt iblandt de Vise.
23Den Vises Hjerte skal undervise hans Mund og formere Lærdom paa hans Læber.
4Lader os udvælge Retten for os, lader os kjende mellem os, hvad godt er.
34Folk, (som have et forstandigt) Hjerte, skulle tale med mig, og en viis Mand hører mig.
17Hører flittig min Tale og det, jeg kundgjør for eders Øren.
30En Retfærdigs Mund skal tale om Viisdom, og hans Tunge skal tale Ret.
6Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting, og aabne mine Læber til Oprigtigheder.
14Et forstandigt Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund fødes med Daarlighed.
3Mine Taler skulle udsige mit Hjertes Oprigtighed, og mine Læbers Kundskab det, (som er) reent.
103Hvor vare dine Ord sødere for min Gane, end Honning for min Mund!
2De Vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Daarlighed.
2at lade dit Øre give Agt paa Viisdommen, (saa) du bøier dit Hjerte til Forstand,
3ja, dersom du raaber efter Forstand, udgiver din Røst om Forstand,
12Lad dit Hjerte komme til Tugt, og dine Øren til Kundskabs Taler.
25Hvor kraftige ere de Oprigtiges Taler! men hvad skal den Straf udrette, (som kommer) fra Eder?
3Og deres Øine, som see, skulle ikke see hen (til Andre), og deres Øren, som høre, skulle mærke.
3baade menige Mand og de ypperlige Folk, en Rig og Fattig tillige!
1See, det haver mit Øie seet altsammen, mit Øre haver hørt og forstaaet sig derpaa.
3Der er Digel til (at prøve) Sølvet, og Ovn til Guldet, men den, som prøver Hjerterne, er Herren.
4En Ond agter paa uretfærdige Læber, (og) den, som vender Øren til Løgn, (agter) paa en skadelig Tunge.
8Din Mundfuld, som du haver ædet, den skal du udspye, og du har spildt dine liflige Ord.
9Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.
11Naar et Øre hørte (mig), da prisede det mig salig, og naar et Øie saae mig, da gav det mig Vidnesbyrd.
11(Som) Guldæbler i udgravne Sølvskaaler, (saa) er et Ord, som tales i sin Tid.
12(Som) et Smykke af Guld og en Prydelse af (kosteligt) Guld er en Viis, som straffer, for et Øre, som adlyder.
21En Viis i Hjertet skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødhed formerer Lærdom.
9De ere alle rette for den Forstandige, og oprigtige for dem, som finde Kundskab.
2til at kjende Viisdom og Underviisning, til at forstaae forstandige Ord,
3til at antage Klogskabs Tugt, Retfærdighed og Dom og Oprigtigheder,
5hvo, som er viis, høre til og forbedre sig i Lærdom, og hvo, som er forstandig, bekomme (gode) Raad —
2En Mand skal nyde det Gode af (sin) Munds Frugt, men de Troløses Sjæl (skal æde) Volds (Frugt).
1Og Job, hør dog nu min Tale, og vend (dine) Øren til alle mine Ord.
2at (du maa) forvare (kloge) Anslag, og at dine Læber kunne bevare Kundskab.
31En Retfærdigs Mund fremfører Viisdom, men en Tunge, (som taler) forvendte Ting, skal udryddes.
32En Retfærdigs Læber skulle kjende, hvad behageligt er, men de Ugudeliges Mund (fremfører) forvendte Ting.
6thi Herren giver Viisdom, af hans Mund er Kundskab og Forstand;
4Ord i en Mands Mund ere (som) dybe Vande, Viisdoms Kilde er (som) en Bæk, der udgyder sig.
13Æd Honning, min Søn! thi det er godt, og Honningkage er sød for din Gane.
6Kjære, hører min Beviisning, og mærker paa det, som jeg trætter om med mine Læber.
8Visseligen, du sagde for mine Øren, og jeg maatte høre en (saadan) Tales Røst:
2Hører flittig hans Røsts Bevægelse, og (hvad for) Tale der udgaaer af hans Mund.