Ordspråkene 13:2
En Mand skal nyde det Gode af (sin) Munds Frugt, men de Troløses Sjæl (skal æde) Volds (Frugt).
En Mand skal nyde det Gode af (sin) Munds Frugt, men de Troløses Sjæl (skal æde) Volds (Frugt).
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
13I Læbernes Overtrædelse er en ond Snare, men en Retfærdig skal komme ud af Angest.
14En Mand skal mættes med Godt af sin Munds Frugt, og (Gud) skal igjen give et Menneske, hvad hans Hænder have fortjent.
20En Mands Bug skal mættes af hans Munds Frugt, (ja) han skal mættes af sine Læbers Indkomme.
21Død og Liv ere i Tungens Vold, og hvo, den elsker, skal æde dens Frugt.
3Hvo, som bevarer sin Mund, forvarer sin Sjæl, (men) den, som oplader sine Læber, ham er det til Fordærvelse.
11En Retfærdigs Mund er Livets Kilde, men Vold skal skjule de Ugudeliges Mund.
25En Retfærdig æder, indtil hans Sjæl bliver mæt, men de Ugudeliges Bug skal fattes.
23Hvo, der bevarer sin Mund og sin Tunge, bevarer sin Sjæl fra Angester.
6Velsignelser ere over den Retfærdiges Hoved, men Vold skal skjule de Ugudeliges Mund.
4Tungens Lægedom er Livsens Træ, men (naar der er) et forvendt Væsen i den, (da er det, som naar Noget) sønderbrydes af Veir.
31En Retfærdigs Mund fremfører Viisdom, men en Tunge, (som taler) forvendte Ting, skal udryddes.
32En Retfærdigs Læber skulle kjende, hvad behageligt er, men de Ugudeliges Mund (fremfører) forvendte Ting.
45Et godt Menneske bærer Godt frem af sit Hjertes gode Liggendefæ, og et ondt Menneske bærer Ondt frem af sit Hjertes onde Liggendefæ; thi hans Mund taler af Hjertets Overflødighed.
17Thi de æde Ugudeligheds Brød, og drikke Fortrædeligheds Viin.
12Ordene af den Vises Mund ere yndige, men en Daares Læber skulle opsluge ham (selv).
30Den Retfærdiges Frugt er Livsens Træ, og en Viis fanger Sjæle.
20Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde Godt, og den, (som taler) forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
10Siger en Retfærdig, at (det skal gaae ham) vel; thi de skulle æde deres Idrætters Frugt.
7Thi ligesom han agter (dig) i sit Hjerte, saa er det; han skal sige til dig: Æd og drik, men hans Hjerte er ikke med dig.
8Din Mundfuld, som du haver ædet, den skal du udspye, og du har spildt dine liflige Ord.
33Lader enten Træet være godt, (saa er der) og god Frugt derpaa, eller lader Træet være raaddent, (saa er der) og raadden Frugt derpaa, thi Træet kjendes paa Frugten.
34I Øgleunger! hvorledes kunne I tale Godt, I, som ere onde? thi af Hjertets Overflødighed taler Munden.
35Et godt Menneske frembærer gode Ting af Hjertets gode Liggendefæ, og et ondt Menneske frembærer onde Ting af det onde Liggendefæ.
7Daarens Mund er en Fordærvelse for ham (selv), og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl.
10Thi den, som vil elske Livet og see gode Dage, skal stille sin Tunge fra Ondt, og sine Læber, at de ikke tale Svig;
23Der er Glæde over en Mand, naar hans Mund svarer (ret), og et Ord i sin Tid, hvor godt (er det)!
29En fortrædelig Mand lokker sin Næste, og fører ham paa en Vei, (som er) ikke god.
20Men dersom I vægre eder og ere gjenstridige, da skulle I fortæres af Sværd, thi Herrens Mund haver talet det.
13Hvo er den Mand, som haver Lyst til Livet, som elsker (at leve mange) Aar for at see Godt?
4En Ond agter paa uretfærdige Læber, (og) den, som vender Øren til Løgn, (agter) paa en skadelig Tunge.
1En viis Søn (hører sin) Faders Tugt, men en Bespotter hører ikke Irettesættelse,
3Thi han smigrer for sig selv i sine Øine, til han finder paa sin Misgjerning, som (han skulde) hade.
17Falskheds Brød smager en Mand vel, men siden bliver hans Mund fuld af Gruus.
23Der er megen Mad i de Armes nyopdyrkede Land, men der er den, som omkommer, fordi (han) ikke (vil gjøre) Ret.
14deres Mund er fuld af Forbandelser og Beeskhed;
19Du skikker din Mund til Ondt, og med din Tunge digter du Svig.
14Et forstandigt Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund fødes med Daarlighed.
30En Retfærdigs Mund skal tale om Viisdom, og hans Tunge skal tale Ret.
2De Vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Daarlighed.
21En Retfærdigs Læber skulle føde Mange, men Daarer skulle døe, fordi dem fattes Forstand.
16En Retfærdigs Arbeide er til Livet, en Ugudeligs Indkomme er til Synd.
19Hvor mange Ord ere, (der) lader Overtrædelse ikke af, men den, som holder inde med sine Læber, er klog.
2og sæt en Kniv paa din Strube, om du haver Begjærlighed.
18Men det, som udgaaer af Munden, kommer ud af Hjertet, og det gjør Mennesket ureent.
6(Det er) de Ugudeliges Handeler at lure paa Blod, men de Oprigtiges Mund skal redde dem.
7Hans Mund er fuld med Banden og Svig og Bedrageri; under hans Tunge er Møie og Uret.
15En god Forstand skal give Naade, men de Troløses Vei er haard.
17En barmhjertig Mand gjør vel imod sin Sjæl, men en grum forstyrrer sit Kjød.
26Hans Sjæl, som arbeider, arbeider for sig (selv), thi han bøier sig til Arbeide, da hans Mund byder ham det.
27En Belials Mand bereder Ulykke, og paa hans Læber er som en brændende Ild.