Ordspråkene 10:21
En Retfærdigs Læber skulle føde Mange, men Daarer skulle døe, fordi dem fattes Forstand.
En Retfærdigs Læber skulle føde Mange, men Daarer skulle døe, fordi dem fattes Forstand.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7 De Vises Læber skulle udstrøe Kundskab, men Daarernes Hjerte ikke saa.
12 Ordene af den Vises Mund ere yndige, men en Daares Læber skulle opsluge ham (selv).
13 Hans Munds Ords Begyndelse er Daarlighed, og det Sidst? af hans Mund er en ond Galenskab.
14 Et forstandigt Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund fødes med Daarlighed.
2 De Vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Daarlighed.
13 I en Forstandigs Læber findes Viisdom, men paa hans Ryg, som fattes Forstand, (skal være) Riis.
14 De Vise skulle gjemme Kundskab, men en Daares Mund er nær ved Fordærvelse.
3 I Daarens Mund er Hovmods Riis, men de Vises Læber skulle bevare dem.
31 En Retfærdigs Mund fremfører Viisdom, men en Tunge, (som taler) forvendte Ting, skal udryddes.
32 En Retfærdigs Læber skulle kjende, hvad behageligt er, men de Ugudeliges Mund (fremfører) forvendte Ting.
21 En Viis i Hjertet skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødhed formerer Lærdom.
22 Klogskab er for dem, som eie den, Livets Kilde, men Daarers Tugt er Daarlighed.
23 Den Vises Hjerte skal undervise hans Mund og formere Lærdom paa hans Læber.
19 Hvor mange Ord ere, (der) lader Overtrædelse ikke af, men den, som holder inde med sine Læber, er klog.
20 En Retfærdigs Tunge er (som) udvalgt Sølv, (men) de Ugudeliges Hjerte er Intet (værd).
30 En Retfærdigs Mund skal tale om Viisdom, og hans Tunge skal tale Ret.
10 Den, som blinker med Øiet, foraarsager Smerte, men den, som haver daarlige Læber, skal kuldkastes.
11 En Retfærdigs Mund er Livets Kilde, men Vold skal skjule de Ugudeliges Mund.
23 I alt smerteligt (Arbeide) er der Fordeel, men (hvor der ikkun ere) Læbers Ord, (der kommer det) aleneste til Mangel.
24 De Vises Krone er deres Rigdom, men Daarers Daarlighed (bliver) Daarlighed.
6 Daarens Læber komme i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag.
7 Daarens Mund er en Fordærvelse for ham (selv), og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl.
23 (Det er) et klogt Menneske, som skjuler Forstand, men Daarers Hjerte skal udraabe Daarlighed.
8 (Den, som er) viis af Hjertet, antager Budene, men (den, som haver) daarlige Læber, skal kuldkastes.
33 Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.
1 Bedre er en Arm, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end en Vanartig med sine Læber, naar han er en Daare.
9 Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.
7 Gak (langt) fra en daarlig Mand (og den, hos hvem) du ikke fornemmer Kundskabs Læber.
8 Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.
7 Al Viisdom er en Daare (for) høi; han kan ikke oplade sin Mund i Porten.
15 Der er Guld og mange Perler til, men forstandige Læber ere et dyrebart Tøi.
20 I den Vises Bolig er et ønskeligt Liggendefæ og Olie, men et daarligt Menneske opsluger det.
15 En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.
16 Hver, som er klog, gjør (sine Ting) med Forstand, men en Daare udbreder Daarlighed.
20 En Mands Bug skal mættes af hans Munds Frugt, (ja) han skal mættes af sine Læbers Indkomme.
21 Død og Liv ere i Tungens Vold, og hvo, den elsker, skal æde dens Frugt.
11 En Daare udlader al sin Aand, men en Viis skal omsider stille den.
30 Den Retfærdiges Frugt er Livsens Træ, og en Viis fanger Sjæle.
24 Der er Viisdom for den Forstandiges Ansigt, men en Daares Øine ere ved Jordens Ende.
22 Herrens Velsignelse, den gjør rig, og han lægger ikke Smerte til den.
23 (Det er) for en Daare som en Latter, naar han gjør en skjændig Ting; saa er Viisdom for en forstandig Mand.
16 Hvortil skal (Penges) Værd i Daarens Haand at kjøbe Viisdom, (efterdi han haver) ikke Forstand (derpaa)?
32 Thi de Vanvittiges Afvendelse skal slaae dem ihjel, og Daarers Tryghed skal fordærve dem.
13 Retfærdigheds Læber ere Konger en Velbehagelighed, og den, som taler oprigtige Ting, skal (hver af dem) elske.
2 En Mand skal nyde det Gode af (sin) Munds Frugt, men de Troløses Sjæl (skal æde) Volds (Frugt).
3 Hvo, som bevarer sin Mund, forvarer sin Sjæl, (men) den, som oplader sine Læber, ham er det til Fordærvelse.
21 Daarlighed er den en Glæde, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.
2 Ugudeligheds Liggendefæ gavner ikke, men Retfærdighed redder fra Døden.
28 Ogsaa en Daare, om han taug, kunde regnes viis; (thi) den, som holder sine Læber til, er forstandig.
25 En Retfærdig æder, indtil hans Sjæl bliver mæt, men de Ugudeliges Bug skal fattes.