Ordspråkene 16:13
Retfærdigheds Læber ere Konger en Velbehagelighed, og den, som taler oprigtige Ting, skal (hver af dem) elske.
Retfærdigheds Læber ere Konger en Velbehagelighed, og den, som taler oprigtige Ting, skal (hver af dem) elske.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10 Der er Spaadom paa en Konges Læber, hans Mund skal ikke overtræde i Dom.
16 og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale oprigtige Ting.
12 Det er en Vederstyggelighed for Konger at gjøre Ugudelighed, thi ved Retfærdighed befæstes Thronen.
14 Kongens Hastighed er Dødens Bud, men en viis Mand skal forsone den.
15 I Kongens Ansigts Lys er Livet, og hans Bevaagenhed er som en Sky med sildig Regn.
11 Den, som elsker Hjertets Reenhed, hvis Læber ere yndige, hans Ven er Kongen.
30 En Retfærdigs Mund skal tale om Viisdom, og hans Tunge skal tale Ret.
31 En Retfærdigs Mund fremfører Viisdom, men en Tunge, (som taler) forvendte Ting, skal udryddes.
32 En Retfærdigs Læber skulle kjende, hvad behageligt er, men de Ugudeliges Mund (fremfører) forvendte Ting.
25 Men dem, som straffe (ham), skal det være lifligt, og der skal komme en god Velsignelse over dem.
26 Man skal kysse Læberne paa den, som svarer rette Ord.
22 Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed, men de, som handle troligen, ere ham en Velbehagelighed.
6 Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting, og aabne mine Læber til Oprigtigheder.
7 Thi min Gane skal tale (grundeligen) om Sandhed, og Ugudelighed (skal være) en Vederstyggelighed for mine Læber.
21 En Viis i Hjertet skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødhed formerer Lærdom.
7 Det staaer en Daare ikke vel an at tale om ypperlige Ting, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.
23 Der er Glæde over en Mand, naar hans Mund svarer (ret), og et Ord i sin Tid, hvor godt (er det)!
34 Retfærdighed ophøier et Folk, men Synd er en gruelig Ting iblandt Folk.
35 Kongens Velbehagelighed er til en klog Tjener, men hans Grumhed er (over) den, som beskjæmmer.
23 Den Vises Hjerte skal undervise hans Mund og formere Lærdom paa hans Læber.
24 Liflige Taler ere en Honningkage, sød for Sjælen og en Lægedom for Benene.
18 Thi (det skal være) lifligt, dersom du bevarer dem i din Bug, de skulle stadfæstes tilsammen paa dine Læber.
11 En Retfærdigs Mund er Livets Kilde, men Vold skal skjule de Ugudeliges Mund.
1 See, en Konge skal regjere i Retfærdighed, og Fyrsterne have Fyrstendom efter Ret.
18 Herre! lad mig ikke beskjæmmes, thi jeg kaldte paa dig; lad de Ugudelige beskjæmmes, lad dem tie i Graven.
3 I Daarens Mund er Hovmods Riis, men de Vises Læber skulle bevare dem.
2 De Vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Daarlighed.
20 En Retfærdigs Tunge er (som) udvalgt Sølv, (men) de Ugudeliges Hjerte er Intet (værd).
21 En Retfærdigs Læber skulle føde Mange, men Daarer skulle døe, fordi dem fattes Forstand.
28 Den Retfærdiges Hjerte betænker sig for at svare, men de Ugudeliges Mund udgyder onde Ting.
4 Hvor Kongens Ord er, der er Magt, og hvo tør sige til ham: Hvad gjør du?
13 I Læbernes Overtrædelse er en ond Snare, men en Retfærdig skal komme ud af Angest.
14 En Mand skal mættes med Godt af sin Munds Frugt, og (Gud) skal igjen give et Menneske, hvad hans Hænder have fortjent.
4 Herre! alle Konger paa Jorden skulle takke dig, naar de have hørt din Munds Ord.
3 De tale Forfængelighed, hver med sin Næste, med smigrende Læber; de tale (snart) af et, (snart) af et (andet) Hjerte.
7 De Vises Læber skulle udstrøe Kundskab, men Daarernes Hjerte ikke saa.
2 Naar Retfærdige blive mange, skal Folket glædes, men naar en Ugudelig hersker, skal Folket sukke.
11 Man skal adsprede dem formedelst Sværdet, de skulle vorde Ræves Deel.
6 Velsignelser ere over den Retfærdiges Hoved, men Vold skal skjule de Ugudeliges Mund.
1 (Det staaer) til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet, men (det kommer) fra Herren, hvad Tungen skal svare.
7 Han unddrager ikke sine Øine fra en Retfærdig, men (sætter ham) med Konger paa Thronen; der sætter han dem evindeligen, og de skulle ophøies.
17 Den, som vil udsige Sandhed, forkynder Retfærdighed, men et falskt Vidne (forkynder) Svig.
11 (Som) Guldæbler i udgravne Sølvskaaler, (saa) er et Ord, som tales i sin Tid.
5 En Retfærdig hader Løgns Ord, men en Ugudelig gjør sig stinkende og beskjæmmer.
3 Ved deres Ondskab glæde de Kongen, og Fyrsterne ved deres Løgn.
5 Borttag en Ugudelig fra Kongens Ansigt, saa skal hans Throne stadfæstes ved Retfærdighed.
13 Hvo er den Mand, som haver Lyst til Livet, som elsker (at leve mange) Aar for at see Godt?
13 Jeg fortalte med mine Læber alle din Munds Rette.
2 En Konges Forfærdelse er som en ung Løves Brølen; den, ham fortørner, synder imod sit Liv.
8 Lidet er bedre med Retfærdighed, end meget Indkomme foruden Ret.