Salmenes bok 31:18
Herre! lad mig ikke beskjæmmes, thi jeg kaldte paa dig; lad de Ugudelige beskjæmmes, lad dem tie i Graven.
Herre! lad mig ikke beskjæmmes, thi jeg kaldte paa dig; lad de Ugudelige beskjæmmes, lad dem tie i Graven.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
17 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig ved din Miskundhed.
2 Frels, Herre! thi en From er borte, thi de Trofaste ere blevne faa iblandt Menneskens Børn.
3 De tale Forfængelighed, hver med sin Næste, med smigrende Læber; de tale (snart) af et, (snart) af et (andet) Hjerte.
12 Slaa dem ikke ihjel, at mit Folk skal ikke maaskee glemme det; lad dem vanke (ustadige) hid og did ved din Magt, og lad dem nedfare, Herre, vort Skjold!
9 Herre! giv ikke den Ugudelige (hans) Begjæringer, lad ikke hans Skalkhed faae Fremgang; de maatte ophøie sig (deraf). Sela.
31 En Retfærdigs Mund fremfører Viisdom, men en Tunge, (som taler) forvendte Ting, skal udryddes.
32 En Retfærdigs Læber skulle kjende, hvad behageligt er, men de Ugudeliges Mund (fremfører) forvendte Ting.
3 Skulde den Løgn komme Folk til at tie, og skulde du bespotte, og Ingen beskjæmme dig?
22 Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed, men de, som handle troligen, ere ham en Velbehagelighed.
5 En Retfærdig hader Løgns Ord, men en Ugudelig gjør sig stinkende og beskjæmmer.
13 Hvo er den Mand, som haver Lyst til Livet, som elsker (at leve mange) Aar for at see Godt?
11 Man skal adsprede dem formedelst Sværdet, de skulle vorde Ræves Deel.
2 Thi en Ugudeligs Mund og en svigefuld Mund have opladt sig imod mig; de talede med mig med en falsk Tunge.
4 skulle mine Læber ikke tale Uret, og min Tunge ikke optænke Svig.
7 Thi min Gane skal tale (grundeligen) om Sandhed, og Ugudelighed (skal være) en Vederstyggelighed for mine Læber.
10 De lukke til med deres Fedme, de tale med deres Mund af Hovmod.
18 Den, som skjuler Had, haver falske Læber, og den, som udfører (ondt) Rygte, er en Daare.
19 Hvor mange Ord ere, (der) lader Overtrædelse ikke af, men den, som holder inde med sine Læber, er klog.
24 Vend fra dig Munds Vanartighed, og lad Læbers Arrighed være langt fra dig.
3 I Daarens Mund er Hovmods Riis, men de Vises Læber skulle bevare dem.
28 En falsk Tunge hader dem, som den haver stødt, og en smigrende Mund skal gjøre, at (Andre) omstødes.
4 En Ond agter paa uretfærdige Læber, (og) den, som vender Øren til Løgn, (agter) paa en skadelig Tunge.
3 Herre! sæt en Varetægt for min Mund, tag vare paa mine Læbers Dør.
19 Sandheds Læbe skal blive fast altid, men en falsk Tunge (ikkun) et Øieblik.
19 Lad de falske Læber blive stumme, som tale haardt af Hovmod og Foragt imod den Retfærdige.
20 Hvor meget er dit Gode, som du haver gjemt for dem, som dig frygte, (som) du haver beviist mod dem, der troe paa dig, for Menneskens Børn!
30 En Retfærdigs Mund skal tale om Viisdom, og hans Tunge skal tale Ret.
2 Herre! fri min Sjæl fra en falsk Læbe, fra en svigefuld Tunge!
3 Hvad giver dig, eller hvad gavner dig en svigefuld Tunge?
32 Haver du handlet daarligen, der du ophøiede dig, og haver du tænkt (Ondt, da læg) Haand paa Mund.
26 Lad dem beskjæmmes og blive tilskamme tillige, som glæde sig ved min Ulykke; lad dem klædes med Skam og Skjændsel, som gjøre sig store imod mig.
7 Hans Mund er fuld med Banden og Svig og Bedrageri; under hans Tunge er Møie og Uret.
3 Thi han smigrer for sig selv i sine Øine, til han finder paa sin Misgjerning, som (han skulde) hade.
42 De Oprigtige skulle see det og glæde sig; men al Uretfærdighed maa lukke sin Mund til.
7 Det staaer en Daare ikke vel an at tale om ypperlige Ting, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.
10 da Fyrsternes Røst skjulte sig, og deres Tunge hængte ved deres Gane.
8 De komme (Andre) til at forsmægte, og tale af Ondskab om (at gjøre) Vold; de tale af det Høie.
9 De sætte deres Mund imod Himlene, og deres Tunge farer frem paa Jorden.
6 Velsignelser ere over den Retfærdiges Hoved, men Vold skal skjule de Ugudeliges Mund.
17 Gjør deres Ansigt fuldt af Skam, at de maae søge dit Navn, Herre!
30 Hvo, der lukker sine Øine, (gjør det) for at optænke forvendte Ting, hvo, som bider i sine Læber, fuldkommer Ondt.
13 Retfærdigheds Læber ere Konger en Velbehagelighed, og den, som taler oprigtige Ting, skal (hver af dem) elske.
8 Oplad din Mund for den Stumme, for alle deres Sag, som skulle omkomme.
6 De Galne skulle ikke bestaae for dine Øine; du hader alle dem, som gjøre Uret.
16 og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale oprigtige Ting.
13 I Læbernes Overtrædelse er en ond Snare, men en Retfærdig skal komme ud af Angest.
14 deres Mund er fuld af Forbandelser og Beeskhed;
8 hvis Mund taler Forfængelighed, og hvis høire Haand er en falsk høire Haand.
28 Den Retfærdiges Hjerte betænker sig for at svare, men de Ugudeliges Mund udgyder onde Ting.
2 Lad en Fremmed rose dig, og ikke din Mund, en Ubekjendt, og ikke dine Læber.