Ordspråkene 30:32
Haver du handlet daarligen, der du ophøiede dig, og haver du tænkt (Ondt, da læg) Haand paa Mund.
Haver du handlet daarligen, der du ophøiede dig, og haver du tænkt (Ondt, da læg) Haand paa Mund.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9da de Øverste holdt op at tale, og de lagde Haanden paa deres Mund;
10da Fyrsternes Røst skjulte sig, og deres Tunge hængte ved deres Gane.
5Vender eders Ansigter til mig og bliver forskrækkede, og lægger Haanden paa Munden.
3I Daarens Mund er Hovmods Riis, men de Vises Læber skulle bevare dem.
31en (Hest), som er anbunden om Lænderne, en Buk, og en Konge, som Ingen (tør) staae op imod.
11En Daare udlader al sin Aand, men en Viis skal omsider stille den.
2Lad en Fremmed rose dig, og ikke din Mund, en Ubekjendt, og ikke dine Læber.
18Herre! lad mig ikke beskjæmmes, thi jeg kaldte paa dig; lad de Ugudelige beskjæmmes, lad dem tie i Graven.
28Ogsaa en Daare, om han taug, kunde regnes viis; (thi) den, som holder sine Læber til, er forstandig.
33Thi den, som kjerner Melk, faaer Smør derudaf, og den, som snyder Næsen haardt, faaer Blod derudaf, og den, som vækker Vrede, faaer Trætte derudaf.
19Du skikker din Mund til Ondt, og med din Tunge digter du Svig.
27og haver mit Hjerte ladet sig forlokke i Løndom, at min Mund haver kysset min Haand,
5Gid I vilde aldeles tie, saa skulde det vorde eder til Viisdom.
29Han kan sætte sin Mund i Støvet, om der maaskee er Forhaabning.
6Daarens Læber komme i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag.
24Vend fra dig Munds Vanartighed, og lad Læbers Arrighed være langt fra dig.
6Thi (ligesom) hvor mange Drømme ere, (der ere) og Forfængeligheder, (saa) og i mange Ord; men frygt Gud.
13at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?
4Haver du da en Arm som Gud, og kan du tordne med Lyd som han?
33Men haver du Intet (at sige), da hør du mig; ti, saa vil jeg lære dig Viisdom.
16Dersom du da haver Forstand, saa hør dette, vend (dine) Øren til min Tales Røst.
3Skulde den Løgn komme Folk til at tie, og skulde du bespotte, og Ingen beskjæmme dig?
5Thi din Misgjerning lærer din Mund, og du udvælger de Trædskes Tunge.
6Din Mund dømmer dig at være ugudelig, og ikke jeg; og dine Læber svare mod dig.
12Ordene af den Vises Mund ere yndige, men en Daares Læber skulle opsluge ham (selv).
23Hvo, der bevarer sin Mund og sin Tunge, bevarer sin Sjæl fra Angester.
5Jeg sagde til de Galne: Værer ikke galne; og til de Ugudelige: Opløfter ikke Horn.
13Hvo er den Mand, som haver Lyst til Livet, som elsker (at leve mange) Aar for at see Godt?
15En Lad skjuler sin Haand i Fadet; det bliver ham besværligt at lade den komme til sin Mund igjen.
2De Vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Daarlighed.
23(Det er) et klogt Menneske, som skjuler Forstand, men Daarers Hjerte skal udraabe Daarlighed.
9Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.
2Thi hvor megen Møie er, komme Drømme, og hvor mange Ord ere, (hører man) en Daares Røst.
30Hvo, der lukker sine Øine, (gjør det) for at optænke forvendte Ting, hvo, som bider i sine Læber, fuldkommer Ondt.
18Den, som skjuler Had, haver falske Læber, og den, som udfører (ondt) Rygte, er en Daare.
19Hvor mange Ord ere, (der) lader Overtrædelse ikke af, men den, som holder inde med sine Læber, er klog.
13Dersom du, du bereder dit Hjerte og udbreder dine Hænder til ham,
8Gak ikke snart ud til at trætte, thi hvad vil du gjøre derefter, naar din Næste haver beskjæmmet dig?
4Du skal ikke svare en Daare efter hans Daarlighed, at ikke maaskee ogsaa du skal blive ham lig.
21Disse Ting haver du gjort, og jeg haver tiet; du haver tænkt, at jeg skulde aldeles være ligesom du; (men) jeg vil straffe dig og stille (det) ordentligen frem for dine Øine.
5Daaren lægger sine Hænder sammen og æder sit (eget) Kjød.
23Den Vises Hjerte skal undervise hans Mund og formere Lærdom paa hans Læber.
20Seer du, (at) en Mand er hastig i sine Ord, (da er der) mere Forhaabning til en Daare end til ham.
24En Lad skjuler sin Haand i Fadet, han lader den end ikke komme til sin Mund igjen.
10paa det den, som det hører, ikke skal forhaane dig, og dit (onde) Rygte ikke kunne afvendes.
14De Vise skulle gjemme Kundskab, men en Daares Mund er nær ved Fordærvelse.
31En Retfærdigs Mund fremfører Viisdom, men en Tunge, (som taler) forvendte Ting, skal udryddes.
3(saa) gjør nu dette, min Søn! og red dig, fordi du er kommen i din Næstes Haand: Gak, nedkast dig (for hans Fødder) og styrk din Næste.
18Thi (det skal være) lifligt, dersom du bevarer dem i din Bug, de skulle stadfæstes tilsammen paa dine Læber.