Micha klager over jødernes slette tilstand, og truer dem med tilbørlig straf
Vee mig! thi jeg er som de Ting, der eftersankes om Sommeren, som (efterladte) Viinqviste i Viinhøsten; der er ikke en Viindrue til at æde, (eller) den første Frugt, som min Sjæl havde Lyst til.
En Miskundelig er borte af Landet, og der er ikke en Oprigtig iblandt Folket; de, de lure alle efter Blod, jage En den Anden i Garnet.
Foruden at de gjøre tilgavns Ondt med Hænderne, begjærer Fyrsten (Gaver), og Dommeren (dømmer) for Betaling, og den Mægtige taler (om det, som er) hans Sjæls Skade, han og de sammensnoe det.
Den Bedste af dem er som Torn, den Oprigtigste som et Tornegjærde; dine Vægteres Dag, (ja) din Hjemsøgelse kommer, nu skal deres Forvirrelse skee.
Raader de gudfrygtige til alene at forlade sig paa Gud
Troer ikke paa en Ven, forlader eder ikke paa en Fyrste; vaer din Munds Døre for hende, som ligger i dit Skjød!
Thi Sønnen ringeagter Faderen, Datteren sætter sig op imod sin Moder, Sønnens Hustru imod sin Mands Moder; en Mands Fjender ere hans Huusfolk.
Men jeg, jeg vil see hen til Herren, jeg vil bie efter min Saligheds Gud; min Gud skal høre mig.
Trøster de betrængte imod deres fjenders bespottelse og deres synders anklagelse, og lover naade og frelsning ved Messias, efterat landet var blevet ødelagt, og at hedningerne skulde ydmyges, og Herren skulde give sit folk barmhjertighed og syndsforladelse
Glæd dig ikke over mig, min Modstanderinde! naar jeg er falden, skal jeg staae op igjen, naar jeg sidder i Mørket, skal Herren være mit Lys.
Jeg vil bære Herrens Vrede, thi jeg haver syndet imod ham, indtil han udfører min Sag og skaffer mig Ret; han skal udføre mig til Lyset, jeg skal see paa hans Retfærdighed.
Og min Modstanderinde skal see det, og Skam skal skjule hende, som siger til mig: Hvor er Herren din Gud? mine Øine skulle see det paa hende, nu skal hun blive til at nedtrædes som Dynd paa Gaderne.
Paa den Dag, man skal bygge dine Mure, paa den samme Dag skal det beskikkede Raad komme vidt.
Paa den samme Dag skal man og komme ind til dig fra Assur af og (indtil) de faste Stæder, og fra de faste Stæder indtil Floden, og fra Hav til Hav, og fra Bjerg til Bjerg.
Og Landet skal blive aldeles øde for sine Indbyggeres Skyld, for deres Idrætters Frugts Skyld.
Fød dit Folk med din Kjep, din Arvs Faar, du, som boer alene i en Skov midt paa Carmel; lad dem fødes i Basan og Gilead, som i gamle Dage.
Jeg vil lade ham see underlige Ting, som i de Dage du gik ud af Ægypti Land.
Hedningerne skulle see det og beskjæmmes for al deres Styrke, de skulle lægge Haand paa Mund, deres Øren skulle blive døve.
De skulle slikke Støv som Slangen; som (Orme), der krybe paa Jorden, skulle de bevæge sig af deres indelukkede (Huller); de skulle forskrækkes (og løbe) til Herren vor Gud, og frygte sig for dig.
Hvo er en Gud som du, som borttager Misgjerning, og som gaaer Overtrædelse forbi, for det Overblevne af hans Arv? som ikke holder fast ved sin Vrede evindeligen, fordi han haver Lyst til Miskundhed.
Han skal igjen forbarme sig over os, han skal undertrykke vore Misgjerninger; ja du skal kaste alle deres Synder i Havets Dybheder.
Du skal bevise Jakob Sandhed, Abraham Miskundhed, som du haver svoret vore Fædre fra de gamle Dage af.