Job 15:5

Original Norsk Bibel 1866

Thi din Misgjerning lærer din Mund, og du udvælger de Trædskes Tunge.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 5:13 : 13 som griber de Vise i deres Trædskhed, at de Fortrædeliges Raad hasteligen omstødes.
  • Job 9:22-24 : 22 Dette Ene sagde jeg derfor: Han, han udrydder den Fuldkomne og den Ugudelige. 23 Om han end med Svøbe dræber (Nogen) hasteligen, da spotter han de Uskyldiges Fristelse. 24 Landet bliver givet i en Ugudeliges Haand, han skjuler dets Dommeres Ansigt; (gjør han det) ikke, hvor (og) hvo er den, (der gjør det)?
  • Job 12:6 : 6 Ødelæggernes Pauluner ere rolige, og de, som rase imod Gud, ere meget trygge, ja den, som Gud tilfører (Alt overflødigen) i hans Haand.
  • Sal 50:19-20 : 19 Du skikker din Mund til Ondt, og med din Tunge digter du Svig. 20 Du sidder, du taler imod din Broder; du bagtaler din Moders Søn.
  • Sal 52:2-4 : 2 der Doeg, den Edomiter, kom og gav Saul tilkjende, og sagde ham: David er kommen i Achimelechs Huus. 3 Hvorfor roser du dig i Ondskab, du Vældige? Guds Miskundhed (varer) den ganske Dag. 4 Din Tunge tænker paa idel Skade; som en skjærpet Ragekniv gjør den Svig.
  • Sal 64:3 : 3 Skjul mig for de Ondes hemmelige Raad, for deres Forsamling, som gjøre Uret,
  • Sal 120:2-3 : 2 Herre! fri min Sjæl fra en falsk Læbe, fra en svigefuld Tunge! 3 Hvad giver dig, eller hvad gavner dig en svigefuld Tunge?
  • Jer 9:3-5 : 3 Og de spænde deres Tunge som deres Bue til Løgn, og de blive Vældige i Landet, ikke ved Sandhed; men de udgaae fra det (ene) Onde til det andet og kjende mig ikke, siger Herren. 4 Forvarer eder, hver for sin Ven, og forlader eder ikke paa nogen Broder; thi hver Broder skuffer visseligen, og hver Ven vandrer (som) en Bagvasker. 5 Og de handle bedrageligen, hver mod sin Ven, og tale ikke Sandhed; de lære deres Tunge at tale Løgn, de gjøre sig Møie for at forvende (Retten).
  • Jer 9:8 : 8 Deres Tunge er en Slagtepiil, den talede Bedrageri; med sin Mund taler (Enhver vel) Fred med sin Ven, men i sit Hjerte ligger han paa Luur efter ham.
  • Mark 7:21-22 : 21 Thi indvortes af Menneskenes Hjerte udgaae onde Tanker, Hor, Skjørlevnet, Mord, 22 Tyverier, Gjerrighed, Ondskab, Svig, Uteerlighed, et ondt Øie, Gudsbespottelse, Hovmod, Uforstandighed.
  • Luk 6:45 : 45 Et godt Menneske bærer Godt frem af sit Hjertes gode Liggendefæ, og et ondt Menneske bærer Ondt frem af sit Hjertes onde Liggendefæ; thi hans Mund taler af Hjertets Overflødighed.
  • Jak 1:26 : 26 Dersom Nogen iblandt eder synes, at han er en Gudsdyrker, og holder ikke sin Tunge i Tømme, men bedrager sit eget Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forfængelig.
  • Jak 3:5-8 : 5 Saaledes er og Tungen et lidet Lem, men pukker storligen. See, en liden Ild, hvor stor en Skov antænder den! 6 Ogsaa Tungen er en Ild, en Verden af Uretfærdighed. Saaledes er Tungen sat iblandt vore Lemmer; den besmitter det ganske Legeme og optænder Livets Løb, og er optændt af Helvede. 7 Thi enhver Natur, baade Dyrs og Fugles, baade Ormes og Havdyrs, tæmmes og er bleven tæmmet af den menneskelige Natur; 8 men Tungen kan intet Menneske tæmme, det ustyrlige Onde, fuld af dødelig Forgift.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 6 Din Mund dømmer dig at være ugudelig, og ikke jeg; og dine Læber svare mod dig.

  • 84%

    16 Men Gud sagde til den Ugudelige: Hvad (kommer det) dig ved at fortælle mine Skikke, og hvad vil du tage min Pagt i din Mund?

    17 efterdi du, du hader Tugtelse, og du kaster mine Ord bag dig.

    18 Dersom du seer en Tyv, da løber du med ham, og din Deel er med Horkarle.

    19 Du skikker din Mund til Ondt, og med din Tunge digter du Svig.

    20 Du sidder, du taler imod din Broder; du bagtaler din Moders Søn.

  • 77%

    2 der Doeg, den Edomiter, kom og gav Saul tilkjende, og sagde ham: David er kommen i Achimelechs Huus.

    3 Hvorfor roser du dig i Ondskab, du Vældige? Guds Miskundhed (varer) den ganske Dag.

    4 Din Tunge tænker paa idel Skade; som en skjærpet Ragekniv gjør den Svig.

  • 13 at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?

  • 3 Thi eders Hænder ere besmittede med Blod, og eders Fingre med Misgjerning; eders Læber tale Løgn, eders Tunge udsiger Uret.

  • 75%

    9 Herre! led mig i din Retfærdighed for mine Fjenders Skyld, skik din Vei for mit Ansigt.

    10 Thi i hans Mund er intet Bestandigt, (i) deres Inderste er megen Ondskab, deres Strube er en aabnet Grav, de smigre med deres Tunge.

  • 7 Hans Mund er fuld med Banden og Svig og Bedrageri; under hans Tunge er Møie og Uret.

  • 7 Thi min Gane skal tale (grundeligen) om Sandhed, og Ugudelighed (skal være) en Vederstyggelighed for mine Læber.

  • 12 Slaa dem ikke ihjel, at mit Folk skal ikke maaskee glemme det; lad dem vanke (ustadige) hid og did ved din Magt, og lad dem nedfare, Herre, vort Skjold!

  • 4 Ja du, du gjør Gudsfrygt til Intet, og formindsker Bønnen for Guds Ansigt.

  • 3 Thi han smigrer for sig selv i sine Øine, til han finder paa sin Misgjerning, som (han skulde) hade.

  • 2 er du besnæret med din Munds Taler, er du fangen med din Munds Taler,

  • 6 Thi (ligesom) hvor mange Drømme ere, (der ere) og Forfængeligheder, (saa) og i mange Ord; men frygt Gud.

  • 74%

    31 En Retfærdigs Mund fremfører Viisdom, men en Tunge, (som taler) forvendte Ting, skal udryddes.

    32 En Retfærdigs Læber skulle kjende, hvad behageligt er, men de Ugudeliges Mund (fremfører) forvendte Ting.

  • 13 Hvo er den Mand, som haver Lyst til Livet, som elsker (at leve mange) Aar for at see Godt?

  • 5 Men sandelig, gid Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig,

  • 2 De Vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Daarlighed.

  • 7 Ville I tale for Gud med Uret, og tale Svig for ham?

  • 4 En Ond agter paa uretfærdige Læber, (og) den, som vender Øren til Løgn, (agter) paa en skadelig Tunge.

  • 4 Imod hvem forlyste I eder? imod hvem udvide I Munden, udrække Tungen langt? ere I ikke Overtrædelsens Børn, en falsk Sæd?

  • 14 deres Mund er fuld af Forbandelser og Beeskhed;

  • 12 Dersom Ondskab end er sød i hans Mund, (om) han vilde dølge den under sin Tunge,

  • 3 Hvad giver dig, eller hvad gavner dig en svigefuld Tunge?

  • 24 Vend fra dig Munds Vanartighed, og lad Læbers Arrighed være langt fra dig.

  • 8 hvis Mund taler Forfængelighed, og hvis høire Haand er en falsk høire Haand.

  • 28 En falsk Tunge hader dem, som den haver stødt, og en smigrende Mund skal gjøre, at (Andre) omstødes.

  • 5 Og de handle bedrageligen, hver mod sin Ven, og tale ikke Sandhed; de lære deres Tunge at tale Løgn, de gjøre sig Møie for at forvende (Retten).

  • 30 En Retfærdigs Mund skal tale om Viisdom, og hans Tunge skal tale Ret.

  • 30 Mon der være Uret paa min Tunge? mon min Gane ikke skulde forstaae, (hvad) Ondskaber (ere)?

  • 2 Thi en Ugudeligs Mund og en svigefuld Mund have opladt sig imod mig; de talede med mig med en falsk Tunge.

  • 2 at (du maa) forvare (kloge) Anslag, og at dine Læber kunne bevare Kundskab.

  • 20 En Retfærdigs Tunge er (som) udvalgt Sølv, (men) de Ugudeliges Hjerte er Intet (værd).

  • 4 Tungens Lægedom er Livsens Træ, men (naar der er) et forvendt Væsen i den, (da er det, som naar Noget) sønderbrydes af Veir.

  • 37 Thi af dine Ord skal du kjendes retfærdig, og af dine Ord skal du fordømmes.

  • 9 De sætte deres Mund imod Himlene, og deres Tunge farer frem paa Jorden.

  • 2 Thi deres Hjerte betænker Ødelæggelse, og deres Læber udtale Møie.

  • 18 Din Vei og dine Idrætter have gjort disse Ting ved dig; denne er din Ondskabs (Frugt), at Bitterhed (kommer), at den haver naaet indtil dit Hjerte.

  • 12 Et Belials Menneske, en uretfærdig Mand, han gaaer med en vanartig Mund,

  • 25 Eders Misgjerninger bortvende disse Ting, og eders Synder forhindre det Gode fra eder.

  • 17 Men du skulde fuldkommeligen (seet) den Ugudeliges Dom; Dom og Ret skulde holdt (dig) fast.

  • 8 Din Mundfuld, som du haver ædet, den skal du udspye, og du har spildt dine liflige Ord.

  • 32 Haver du handlet daarligen, der du ophøiede dig, og haver du tænkt (Ondt, da læg) Haand paa Mund.