Ordspråkene 24:2

Original Norsk Bibel 1866

Thi deres Hjerte betænker Ødelæggelse, og deres Læber udtale Møie.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 10:7 : 7 Hans Mund er fuld med Banden og Svig og Bedrageri; under hans Tunge er Møie og Uret.
  • Sal 28:3 : 3 Drag mig ikke hen med de Ugudelige og med dem, som gjøre Uret, som tale Fred med deres Næste, enddog der er Ondt i deres Hjerte.
  • Sal 7:14 : 14 og han haver beredt dødelige Vaaben til ham; han skal bruge sine Pile mod dem, som saa (grummeligen) forfølge.
  • Job 15:35 : 35 De undfange Møie og føde Uret, og deres Bug bereder Svig.
  • 1 Sam 23:9 : 9 Der David fornam, at Saul hemmeligen optænkte det Onde imod ham, da sagde han til Præsten Abjathar: Bær hid Livkjortelen.
  • Jes 59:4 : 4 (Der er) Ingen, som raaber paa Retfærdighed, og Ingen, som dømmer troligen; man forlader sig paa Intet og taler Forfængelighed, undfanger Møie og føder Uret.
  • Matt 26:3-4 : 3 Da forsamledes de Ypperstepræster og Skriftkloge og Folkets Ældste i Paladset hos den Ypperstepræst, som hedte Caiphas. 4 Og de holdt Raad, at de kunde gribe Jesum med List og ihjelslaae ham.
  • Apg 13:10 : 10 O du Djævels Barn, fuld af al List og al Skalkhed, al Retfærdigheds Fjende! vil du ikke lade af at forvende Herrens de rette Veie?
  • Luk 23:20-21 : 20 Pilatus raabte da atter til dem og vilde lade Jesum løs. 21 Men de overraabte ham og sagde: Korsfæst, korsfæst ham!
  • Mika 7:3 : 3 Foruden at de gjøre tilgavns Ondt med Hænderne, begjærer Fyrsten (Gaver), og Dommeren (dømmer) for Betaling, og den Mægtige taler (om det, som er) hans Sjæls Skade, han og de sammensnoe det.
  • Est 3:6-7 : 6 Og han foragtede det for sine Øine at lægge Haand paa Mardochæus alene, thi de havde givet ham Mardochæi Folk tilkjende, men Haman søgte at ødelægge alle Jøderne, som vare udi Ahasveri Rige, Mardochæi Folk. 7 I den første Maaned, det er Nisan Maaned, i Ahasveri tolvte Aar, kastede man Pur, det er Lodden, for Hamans Ansigt fra Dag til Dag og fra Maaned til den tolvte Maaned, det er Adar Maaned.
  • Sal 36:4 : 4 Hans Munds Ord ere Uret og Svig; han haver ladet af at lade sig undervise til at gjøre Godt.
  • Sal 64:4-6 : 4 som skjærpe deres Tunge som et Sværd; de spende (Bue og skyde) deres Piil, (som er) et bittert Ord, 5 at skyde en Fuldkommen i Skjul; de skyde ham hastelig og frygte ikke. 6 De styrke sig i en ond Handel, de fortelle (hverandre, hvorledes de ville) skjule Snarer, de sige: Hvo kan see dem?
  • Sal 140:2 : 2 Herre! udfri mig fra et ondt Menneske, bevar mig fra en fortrædelig Mand.
  • Ordsp 6:14 : 14 (Der ere saare) forvendte Ting i hans Hjerte, han optænker Ondt til hver Tid, han kommer Trætter afsted.
  • Ordsp 24:8 : 8 Hvo, som betænker at gjøre Ondt, den kalder man en skalkagtig Mand.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 79%

    2 Herre! udfri mig fra et ondt Menneske, bevar mig fra en fortrædelig Mand.

    3 De, som tænke onde Ting i Hjertet, de holde sig tilsammen den ganske Dag (for at føre) Krig.

  • 14 (Der ere saare) forvendte Ting i hans Hjerte, han optænker Ondt til hver Tid, han kommer Trætter afsted.

  • 20 Der er Svig i deres Hjerte, som optænke Ondt, men hos dem, der raade til Fred, er Glæde.

  • 8 Hvo, som betænker at gjøre Ondt, den kalder man en skalkagtig Mand.

  • 18 et Hjerte, som optænker uretfærdige Tanker, Fødder, som haste at løbe til det Onde,

  • 76%

    13 Deres Strube er en aabnet Grav; med deres Tunge besvige de; Øglers Forgift er under deres Læber;

    14 deres Mund er fuld af Forbandelser og Beeskhed;

    15 deres Fødder ere snare til at udøse Blod;

    16 der er Fordærvelse og Elendighed i deres Veie,

  • 35 De undfange Møie og føde Uret, og deres Bug bereder Svig.

  • 7 Hans Mund er fuld med Banden og Svig og Bedrageri; under hans Tunge er Møie og Uret.

  • 1 Vær ikke nidkjær imod onde Mennesker, og hav ikke Lyst til at være hos dem.

  • 30 Hvo, der lukker sine Øine, (gjør det) for at optænke forvendte Ting, hvo, som bider i sine Læber, fuldkommer Ondt.

  • 7 Deres Fødder løbe til det Onde og skynde sig til at udgyde uskyldigt Blod, deres Tanker ere uretfærdige Tanker, (der er) Ødelæggelse og Forstyrrelse paa deres banede Veie.

  • 16 Thi deres Fødder løbe til det Onde, og de skynde sig til at udøse Blod.

  • 2 Frels, Herre! thi en From er borte, thi de Trofaste ere blevne faa iblandt Menneskens Børn.

  • 11 Du skal fordærve deres Frugt af Jorden, og deres Sæd fra Menneskens Børn.

  • 20 Thi de tale ikke Fred, men mod de Stille i Landet optænke de svigfulde Sager.

  • 75%

    5 at skyde en Fuldkommen i Skjul; de skyde ham hastelig og frygte ikke.

    6 De styrke sig i en ond Handel, de fortelle (hverandre, hvorledes de ville) skjule Snarer, de sige: Hvo kan see dem?

  • 75%

    23 (Som) et Skaar, der er overdraget med Sølvskum, (saa) ere brændende Læber og et ondt Hjerte.

    24 En Hader kan stille sig fremmed an med sine Læber, men inden i sig lægger han Svig.

  • 8 Deres Tunge er en Slagtepiil, den talede Bedrageri; med sin Mund taler (Enhver vel) Fred med sin Ven, men i sit Hjerte ligger han paa Luur efter ham.

  • 16 Thi de sove ikke, naar de ei have gjort ilde, og deres Søvn borttages, dersom de ikke have kommet (Nogen) til at støde sig.

  • 9 Herre! led mig i din Retfærdighed for mine Fjenders Skyld, skik din Vei for mit Ansigt.

  • 75%

    3 Thi han smigrer for sig selv i sine Øine, til han finder paa sin Misgjerning, som (han skulde) hade.

    4 Hans Munds Ord ere Uret og Svig; han haver ladet af at lade sig undervise til at gjøre Godt.

  • 1 Vee dem, som optænke Uret og gjøre Ondt paa deres Leie! naar det bliver lyst om Morgenen, gjøre de det; thi det er i deres Hænders Magt.

  • 2 der Doeg, den Edomiter, kom og gav Saul tilkjende, og sagde ham: David er kommen i Achimelechs Huus.

  • 4 En Ond agter paa uretfærdige Læber, (og) den, som vender Øren til Løgn, (agter) paa en skadelig Tunge.

  • 9 Herre! giv ikke den Ugudelige (hans) Begjæringer, lad ikke hans Skalkhed faae Fremgang; de maatte ophøie sig (deraf). Sela.

  • 14 dem, som glæde sig ved at gjøre Ondt, som fryde sig i det Ondes forvendte Ting,

  • 12 Slaa dem ikke ihjel, at mit Folk skal ikke maaskee glemme det; lad dem vanke (ustadige) hid og did ved din Magt, og lad dem nedfare, Herre, vort Skjold!

  • 3 Foruden at de gjøre tilgavns Ondt med Hænderne, begjærer Fyrsten (Gaver), og Dommeren (dømmer) for Betaling, og den Mægtige taler (om det, som er) hans Sjæls Skade, han og de sammensnoe det.

  • 27 En Belials Mand bereder Ulykke, og paa hans Læber er som en brændende Ild.

  • 20 Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde Godt, og den, (som taler) forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.

  • 19 Du skikker din Mund til Ondt, og med din Tunge digter du Svig.

  • 74%

    8 De komme (Andre) til at forsmægte, og tale af Ondskab om (at gjøre) Vold; de tale af det Høie.

    9 De sætte deres Mund imod Himlene, og deres Tunge farer frem paa Jorden.

  • 28 Den Retfærdiges Hjerte betænker sig for at svare, men de Ugudeliges Mund udgyder onde Ting.

  • 4 Hvorlænge stille I efter en Mand? I skulle allesammen ihjelslaaes, (I skulle være) som en Væg, der hælder, som et Gjærde, der nedstødes.

  • 10 Herre! opslug (dem), adskil deres Tunge; thi jeg haver seet Vold og Trætte i Staden.

  • 18 Og disse lure paa deres (eget) Blod, de skjule sig imod deres (egne) Sjæle.

  • 3 Drag mig ikke hen med de Ugudelige og med dem, som gjøre Uret, som tale Fred med deres Næste, enddog der er Ondt i deres Hjerte.

  • 12 hvis rige Folk ere fulde af Vold, og dens Indbyggere tale Løgn, og deres Tunge er falsk i deres Mund.

  • 3 Ved deres Ondskab glæde de Kongen, og Fyrsterne ved deres Løgn.

  • 5 Og de handle bedrageligen, hver mod sin Ven, og tale ikke Sandhed; de lære deres Tunge at tale Løgn, de gjøre sig Møie for at forvende (Retten).

  • 22 thi deres Ulykke skal hastelig opkomme, og hvo kjender Begges Fordærvelse?

  • 2 thi see, de Ugudelige spænde Bue, de berede deres Piil paa Strængen, at skyde i Mørke paa de Oprigtige af Hjerte;