Salmenes bok 140:9

Original Norsk Bibel 1866

Herre! giv ikke den Ugudelige (hans) Begjæringer, lad ikke hans Skalkhed faae Fremgang; de maatte ophøie sig (deraf). Sela.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 7:16 : 16 Han haver gravet en Grav og opkastet den; men han skal falde i Graven, som han gjør.
  • Ordsp 18:7 : 7 Daarens Mund er en Fordærvelse for ham (selv), og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl.
  • Ordsp 12:13 : 13 I Læbernes Overtrædelse er en ond Snare, men en Retfærdig skal komme ud af Angest.
  • Matt 27:25 : 25 Og det ganske Folk svarede og sagde: Hans Blod (komme) over os og over vore Børn!
  • Est 5:14 : 14 Da sagde Seres, hans Hustru, og alle hans Venner til ham: Lad dem lave et Træ til, halvtredsindstyve Alen høit, og siig imorgen til Kongen, at de maae hænge Mardochæus derpaa, og kom (saa) glad til Gjæstebudet med Kongen; og dette Ord syntes Haman vel om, og han lod tillave Træet.
  • Est 7:10 : 10 Saa hængte de Haman paa Træet, som han havde ladet lave til Mardochæus, og Kongens Hastighed stilledes.
  • Sal 64:8 : 8 Men Gud haver skudt dem; deres Plager ere en hastig Piil.
  • Sal 94:23 : 23 Og han har ladet deres Uret komme tilbage over dem, og skal udrydde dem for deres Ondskab; Herren vor Gud skal udrydde dem.
  • Ordsp 10:6 : 6 Velsignelser ere over den Retfærdiges Hoved, men Vold skal skjule de Ugudeliges Mund.
  • Ordsp 10:11 : 11 En Retfærdigs Mund er Livets Kilde, men Vold skal skjule de Ugudeliges Mund.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 10Deres Galde, som omkringgive mig, (ja) deres Læbers Møie lad skjule dem (selv).

  • 12Slaa dem ikke ihjel, at mit Folk skal ikke maaskee glemme det; lad dem vanke (ustadige) hid og did ved din Magt, og lad dem nedfare, Herre, vort Skjold!

  • 78%

    9for de Ugudeliges Ansigt, som ødelægge mig, (ja) min Sjæls Fjenders, som omringe mig.

    10De lukke til med deres Fedme, de tale med deres Mund af Hovmod.

    11I vor Gang have de nu omkringgivet os; de sætte deres Øine (til os) at bøie (os ned) til Jorden.

  • 8Herre, Herre! min Saligheds Styrke! du skjulte mit Hoved paa Rustningens Dag.

  • 18Herre! lad mig ikke beskjæmmes, thi jeg kaldte paa dig; lad de Ugudelige beskjæmmes, lad dem tie i Graven.

  • 62deres Læber, som stode op imod mig, og deres Betænkning imod mig den ganske Dag.

  • 77%

    2Thi en Ugudeligs Mund og en svigefuld Mund have opladt sig imod mig; de talede med mig med en falsk Tunge.

    3Og de omkringgave mig med hadefulde Ord, ja, de strede imod mig uden Aarsag.

  • 77%

    2Herre! udfri mig fra et ondt Menneske, bevar mig fra en fortrædelig Mand.

    3De, som tænke onde Ting i Hjertet, de holde sig tilsammen den ganske Dag (for at føre) Krig.

    4De skjærpe deres Tunge som en Slange, der er Øglers Forgift under deres Læber. Sela.

    5Herre! bevar mig fra en Ugudeligs Hænder, bevogt mig fra en fortrædelig Mand, fra dem, som tænke at bortstøde mine Trin.

  • 8Lad Ødelæggelse komme paa ham, (saa) han ikke kan vide det, og lad hans Garn, som han skjulte, fange ham, lad ham falde deri til Ødelæggelse.

  • 76%

    22Lad der høres Skrig af deres Huse, naar du hasteligen skal lade komme en Trop over dem; thi de grove en Grav til at gribe mig, og skjulte Snarer for mine Fødder.

    23Og du, Herre! du veed alt deres Raad imod mig til Døden; tag ikke Forsoning for deres Misgjerning, og udslet ikke deres Synd for dit Ansigt; lad dem blive nedstyrtede for dit Ansigt, handle med dem i din Vredes Tid.

  • 16Han haver gravet en Grav og opkastet den; men han skal falde i Graven, som han gjør.

  • 14Herre! lad det behage dig at frie mig; Herre! skynd dig at hjælpe mig.

  • 75%

    9Herre! led mig i din Retfærdighed for mine Fjenders Skyld, skik din Vei for mit Ansigt.

    10Thi i hans Mund er intet Bestandigt, (i) deres Inderste er megen Ondskab, deres Strube er en aabnet Grav, de smigre med deres Tunge.

  • 75%

    25at de ikke skulle sige i deres Hjerte: Ha! vor Sjæl (maa glæde sig); at de ikke skulle sige: Vi have opslugt ham.

    26Lad dem beskjæmmes og blive tilskamme tillige, som glæde sig ved min Ulykke; lad dem klædes med Skam og Skjændsel, som gjøre sig store imod mig.

  • 20Dette (skee) dem (til deres) Gjernings (Løn) af Herren, dem, som staae imod mig, og dem, som tale Ondt imod min Sjæl!

  • 22Ja, de gave mig Galde at æde, og de gave mig Eddike at drikke i min Tørst.

  • 13Lad dem beskjæmmes, (ja) fortæres, som staae imod min Sjæl; lad dem iføres med Forhaanelse og Skjændsel, som søge min Ulykke.

  • 8Men Gud haver skudt dem; deres Plager ere en hastig Piil.

  • 2Thi deres Hjerte betænker Ødelæggelse, og deres Læber udtale Møie.

  • 2Gud (kom) til at frie mig; Herre! skynd dig til at hjælpe mig.

  • 4Hvorlænge stille I efter en Mand? I skulle allesammen ihjelslaaes, (I skulle være) som en Væg, der hælder, som et Gjærde, der nedstødes.

  • 3Herre! sæt en Varetægt for min Mund, tag vare paa mine Læbers Dør.

  • 3Drag mig ikke hen med de Ugudelige og med dem, som gjøre Uret, som tale Fred med deres Næste, enddog der er Ondt i deres Hjerte.

  • 4Lad dem blues og forhaanes, som søge efter mit Liv; lad dem vende tilbage og blive beskjæmmede, som ville mig Ondt.

  • 9De sætte deres Mund imod Himlene, og deres Tunge farer frem paa Jorden.

  • 74%

    11De omkringgave mig, ja, de omkringgave mig; i Herrens Navn (er det), at jeg vil nedhugge dem.

    12De omkringgave mig som Bier, de ere udslukte som Ild i Torne; i Herrens Navn (er det), at jeg vil nedhugge dem.

  • 29Lad mine Modstandere iføres med Forsmædelse, og klædes med deres Skam som med en Kappe.

  • 24Lad deres Øine formørkes, at de ikke see, og lad deres Lænder altid rave.

  • 18De skulle beskjæmmes, som mig forfølge, og jeg, jeg skal ikke beskjæmmes; de, de skulle forskrækkes, og jeg, jeg skal ikke forskrækkes; lad en ond Dag komme paa dem, og forstyr dem med dobbelt Forstyrrelse.

  • 74%

    9Bevar mig fra Snarens Vold, som de have udstillet for mig, og fra deres Strikker, som gjøre Uret.

    10Lad de Ugudelige falde i deres Garn tilhobe, indtil jeg er gaaen forbi.

  • 74%

    19Lad dem ikke glædes over mig, som ere mine Fjender uden Skyld, eller dem blinke med Øiet, som hade mig uden Aarsag.

    20Thi de tale ikke Fred, men mod de Stille i Landet optænke de svigfulde Sager.

  • 2Gud! ti du ikke, vær ikke taus, og, Gud! hold ikke stille.

  • 12Mine Venner og mine Staldbrødre staae tvært over for (og see paa) min Plage, og mine Nærmeste staae langt borte.

  • 10Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage vare paa min Sjæl, raadføre sig tilhobe,

  • 2Gud! hør min Røst i min Klage, bevar mit Liv fra Fjendens Frygt.

  • 7Min Fjende skal vorde som en Ugudelig, og den, som opreiser sig imod mig, som en Uretfærdig.

  • 27Thi de forfølge den, som du, du haver slaget, og de fortælle om deres Pine, som du haver saaret.

  • 7De komme igjen mod Aftenen, de tude som Hunde og løbe rundt omkring i Staden.