Salmenes bok 38:12
Mine Venner og mine Staldbrødre staae tvært over for (og see paa) min Plage, og mine Nærmeste staae langt borte.
Mine Venner og mine Staldbrødre staae tvært over for (og see paa) min Plage, og mine Nærmeste staae langt borte.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7 Og dersom En (af dem) kommer at see (mig), taler han Falskhed, hans Hjerte samler sig Uret (tilsammen); gaaer han ud udenfor, da taler han (derom).
8 Alle mine Hadere hviske tilsammen imod mig; de tænke imod mig det, som er mig Ondt.
5 I Gud vil jeg prise hans Ord; jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde Kjød gjøre mig?
6 De gjøre (mig) Smerte i mine Handeler den ganske Dag; alle deres Tanker ere imod mig til det Onde.
19 Lad dem ikke glædes over mig, som ere mine Fjender uden Skyld, eller dem blinke med Øiet, som hade mig uden Aarsag.
20 Thi de tale ikke Fred, men mod de Stille i Landet optænke de svigfulde Sager.
10 Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage vare paa min Sjæl, raadføre sig tilhobe,
13 Jeg er glemt af Hjertet som en Død, jeg er som et fordærvet Kar.
19 Thi jeg vil give min Misgjerning tilkjende, og vil sørge over min Synd.
20 Men mine Fjender, som leve, ere mægtige, og de ere mange, som mig hade uden Skyld.
4 Lad dem blues og forhaanes, som søge efter mit Liv; lad dem vende tilbage og blive beskjæmmede, som ville mig Ondt.
2 Herre! udfri mig fra et ondt Menneske, bevar mig fra en fortrædelig Mand.
2 Thi en Ugudeligs Mund og en svigefuld Mund have opladt sig imod mig; de talede med mig med en falsk Tunge.
3 Og de omkringgave mig med hadefulde Ord, ja, de strede imod mig uden Aarsag.
8 Jeg vaager og er bleven som en eenlig Spurv paa Taget.
62 deres Læber, som stode op imod mig, og deres Betænkning imod mig den ganske Dag.
15 Men de glædede sig, at jeg haltede, og samlede sig; (ja, og) de Halte samledes til mig, og jeg vidste det ikke, de sønderreve (mig) og tiede ikke.
3 Fri mig fra dem, som gjøre Uret, og frels mig fra blodgjerrige Mænd.
10 Thi jeg hørte Manges Fortalelse, (ogsaa af) Magor Missabib, (som sagde:) Forkynder (os det), saa ville vi forkynde det; alle de Mænd, (som skulde holde) Fred med mig, toge vare paa, om jeg haltede, (og sagde:) Han maatte maaskee lade sig overtale, og vi kunde faae Overhaand over ham og hevne os paa ham.
11 Mit Hjerte slaaer heftigt, min Kraft haver forladt mig, og mine Øines Lys, (ja) ogsaa det er ikke hos mig.
5 Jeg, jeg sagde: Herre! vær mig naadig, helbred min Sjæl; thi jeg haver syndet imod dig.
5 Herre! bevar mig fra en Ugudeligs Hænder, bevogt mig fra en fortrædelig Mand, fra dem, som tænke at bortstøde mine Trin.
2 Gud (kom) til at frie mig; Herre! skynd dig til at hjælpe mig.
18 Og disse lure paa deres (eget) Blod, de skjule sig imod deres (egne) Sjæle.
5 at skyde en Fuldkommen i Skjul; de skyde ham hastelig og frygte ikke.
3 Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg maa hyle i min Klage og blive forstyrret
11 Du skal fordærve deres Frugt af Jorden, og deres Sæd fra Menneskens Børn.
26 Thi der findes Ugudelige iblandt mit Folk: (hver) seer til, som Fuglefængere stille sig; de stille en fordærvelig (Snare), de ville fange Folk.
19 See til mine Fjender, thi de ere mange og hade mig med fortrædeligt Had.
14 Herre! lad det behage dig at frie mig; Herre! skynd dig at hjælpe mig.
3 Han er aleneste min Klippe og min Frelse; min Ophøielse, at jeg skal ikke rokkes meget.
4 Hvorlænge stille I efter en Mand? I skulle allesammen ihjelslaaes, (I skulle være) som en Væg, der hælder, som et Gjærde, der nedstødes.
12 De staae op paa den høire Side, (der ere som) en ung Dreng, de udstøde mine Fødder, og de bane deres Fordærvelses Veie imod mig.
13 De opbryde min Sti, de hjælpe til min Ulykke, de have ingen Hjælper (behov).
6 Gud! ophøi dig over Himlene, din Ære over al Jorden.
21 De hørte, at jeg sukkede, jeg havde (dog) ingen Trøster; alle mine Fjender hørte min Ulykke, de glædede sig, fordi du, du gjorde det; men naar du lader det komme, du kalder ad en Dag, da skulle de være ligesom jeg.
10 De gabe med deres Mund over mig, de slaae mine Kindbeen med Forhaanelse, de opfylde sig selv tilhobe imod mig.
22 Lad der høres Skrig af deres Huse, naar du hasteligen skal lade komme en Trop over dem; thi de grove en Grav til at gribe mig, og skjulte Snarer for mine Fødder.
16 Thi, Herre! jeg bier efter dig; du, du, Herre min Gud, skal bønhøre.
9 Bevar mig fra Snarens Vold, som de have udstillet for mig, og fra deres Strikker, som gjøre Uret.
9 Herre! giv ikke den Ugudelige (hans) Begjæringer, lad ikke hans Skalkhed faae Fremgang; de maatte ophøie sig (deraf). Sela.
11 Der opstaae fortrædelige Vidner, de spørge mig om det, som jeg ikke vidste.
12 De betale mig Ondt for Godt, (idet de) berøve min Sjæl.
7 Thi de skjulte uden Aarsag deres Garn i en Grøft imod mig, de grove for min Sjæl uden Aarsag.
32 En Ugudelig lurer paa den Retfærdige og søger efter at dræbe ham.
13 Og de, som søge efter mit Liv, sætte Snarer, og de, som søge min Ulykke, tale om, (hvorledes de kunne gjøre mig) Skade, og grunde den ganske Dag paa allehaande Svig.
52 Mine Fjender jagede mig hart uforskyldt, som en Fugl.
19 Og jeg var som et Lam, ja en Oxe, der føres hen til at slagtes, og jeg vidste ikke, at de havde betænkt Anslag imod mig (og sagt): Lader os fordærve Træet med dets Føde og udrydde ham af de Levendes Land, at hans Navn skal ikke ydermere ihukommes.
9 for de Ugudeliges Ansigt, som ødelægge mig, (ja) min Sjæls Fjenders, som omringe mig.
13 Lad dem beskjæmmes, (ja) fortæres, som staae imod min Sjæl; lad dem iføres med Forhaanelse og Skjændsel, som søge min Ulykke.