Salmene 41:7
Og dersom En (af dem) kommer at see (mig), taler han Falskhed, hans Hjerte samler sig Uret (tilsammen); gaaer han ud udenfor, da taler han (derom).
Og dersom En (af dem) kommer at see (mig), taler han Falskhed, hans Hjerte samler sig Uret (tilsammen); gaaer han ud udenfor, da taler han (derom).
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12 Mine Venner og mine Staldbrødre staae tvært over for (og see paa) min Plage, og mine Nærmeste staae langt borte.
8 Alle mine Hadere hviske tilsammen imod mig; de tænke imod mig det, som er mig Ondt.
9 (De sige:) Der hænger en Belials Handel fast ved ham, og han, som ligger, skal ikke staae op mere.
10 Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage vare paa min Sjæl, raadføre sig tilhobe,
5 Jeg, jeg sagde: Herre! vær mig naadig, helbred min Sjæl; thi jeg haver syndet imod dig.
6 Mine Fjender tale Ondt om mig (sigende): Naar skal han døe, og hans Navn forgaae?
13 Jeg er glemt af Hjertet som en Død, jeg er som et fordærvet Kar.
18 Ogsaa de unge Børn foragte mig; jeg staaer op, og de tale imod mig.
19 Alle de Mænd, (som) vare i mit hemmelige Raad, have Vederstyggelighed til mig, og de, som jeg elskede, ere vendte imod mig.
5 I Gud vil jeg prise hans Ord; jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde Kjød gjøre mig?
6 De gjøre (mig) Smerte i mine Handeler den ganske Dag; alle deres Tanker ere imod mig til det Onde.
10 Thi jeg hørte Manges Fortalelse, (ogsaa af) Magor Missabib, (som sagde:) Forkynder (os det), saa ville vi forkynde det; alle de Mænd, (som skulde holde) Fred med mig, toge vare paa, om jeg haltede, (og sagde:) Han maatte maaskee lade sig overtale, og vi kunde faae Overhaand over ham og hevne os paa ham.
3 Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg maa hyle i min Klage og blive forstyrret
19 See til mine Fjender, thi de ere mange og hade mig med fortrædeligt Had.
15 Men de glædede sig, at jeg haltede, og samlede sig; (ja, og) de Halte samledes til mig, og jeg vidste det ikke, de sønderreve (mig) og tiede ikke.
9 Hans Vrede haver sønderrevet (mig), og han hader mig; han skjærer over mig med sine Tænder, min Modstander stirrer med sine Øine imod mig.
10 De gabe med deres Mund over mig, de slaae mine Kindbeen med Forhaanelse, de opfylde sig selv tilhobe imod mig.
8 Jeg vaager og er bleven som en eenlig Spurv paa Taget.
61 Herre! du hørte deres Forhaanelse, alle deres Tanker over mig,
62 deres Læber, som stode op imod mig, og deres Betænkning imod mig den ganske Dag.
2 Thi en Ugudeligs Mund og en svigefuld Mund have opladt sig imod mig; de talede med mig med en falsk Tunge.
3 Og de omkringgave mig med hadefulde Ord, ja, de strede imod mig uden Aarsag.
20 de, som tale skjændeligen om dig, som tage (dit Navn) forfængeligen, dine Fjender.
21 Herre! skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, og kjedes ved dem, som reise sig op imod dig?
22 Jeg hader dem med et fuldkomment Had; de bleve mine Fjender.
19 Thi jeg vil give min Misgjerning tilkjende, og vil sørge over min Synd.
20 Men mine Fjender, som leve, ere mægtige, og de ere mange, som mig hade uden Skyld.
19 Lad dem ikke glædes over mig, som ere mine Fjender uden Skyld, eller dem blinke med Øiet, som hade mig uden Aarsag.
20 Thi de tale ikke Fred, men mod de Stille i Landet optænke de svigfulde Sager.
21 De hørte, at jeg sukkede, jeg havde (dog) ingen Trøster; alle mine Fjender hørte min Ulykke, de glædede sig, fordi du, du gjorde det; men naar du lader det komme, du kalder ad en Dag, da skulle de være ligesom jeg.
7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragtelse.
29 dersom jeg haver glædet mig over min Haders Fordærvelse, og opvakt mig til Glæde, da Ulykke rammede ham,
26 Lad dem beskjæmmes og blive tilskamme tillige, som glæde sig ved min Ulykke; lad dem klædes med Skam og Skjændsel, som gjøre sig store imod mig.
5 Og de beviste mig Ondt for Godt, og Had for min Kjærlighed.
10 De have Vederstyggelighed til mig, de holde sig langt fra mig og spare ikke at spytte i mit Ansigt.
12 Den Ugudelige tænker Skalkhed imod den Retfærdige og skjærer med sine Tænder over ham.
12 (Der er) megen Skade inden i den, og Bedrageri og Svig viger ikke fra dens Gade.
4 Jeg er bleven træt af det, jeg haver raabt, min Strube er hæs; mine Øine ere fortærede, idet jeg venter paa min Gud.
14 Herre! lad det behage dig at frie mig; Herre! skynd dig at hjælpe mig.
13 Lad dem beskjæmmes, (ja) fortæres, som staae imod min Sjæl; lad dem iføres med Forhaanelse og Skjændsel, som søge min Ulykke.
10 See, han haver fundet Sag imod mig, (derfor) agter han mig for sin Fjende.
3 Ja, han omvendte sig imod mig, han vendte sin Haand den ganske Dag.
11 Du skal fordærve deres Frugt af Jorden, og deres Sæd fra Menneskens Børn.
11 Thi mit Liv er fortæret af Bedrøvelse, og mine Aar af Suk; min Kraft er henfalden for min Misgjernings Skyld, og mine Been ere gjennemstukne.
4 Hvorlænge stille I efter en Mand? I skulle allesammen ihjelslaaes, (I skulle være) som en Væg, der hælder, som et Gjærde, der nedstødes.
2 Herre! udfri mig fra et ondt Menneske, bevar mig fra en fortrædelig Mand.
4 See til, bønhør mig, Herre min Gud! oplys mine Øine, at jeg ikke skal hensove i Døden;
4 Lad dem blues og forhaanes, som søge efter mit Liv; lad dem vende tilbage og blive beskjæmmede, som ville mig Ondt.
7 Herren er med mig iblandt dem, som hjælpe mig, derfor vil jeg, jeg see paa mine Hadere.
2 Gud (kom) til at frie mig; Herre! skynd dig til at hjælpe mig.