Salmene 69:4
Jeg er bleven træt af det, jeg haver raabt, min Strube er hæs; mine Øine ere fortærede, idet jeg venter paa min Gud.
Jeg er bleven træt af det, jeg haver raabt, min Strube er hæs; mine Øine ere fortærede, idet jeg venter paa min Gud.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
19 See til mine Fjender, thi de ere mange og hade mig med fortrædeligt Had.
19 Thi jeg vil give min Misgjerning tilkjende, og vil sørge over min Synd.
20 Men mine Fjender, som leve, ere mægtige, og de ere mange, som mig hade uden Skyld.
19 Lad dem ikke glædes over mig, som ere mine Fjender uden Skyld, eller dem blinke med Øiet, som hade mig uden Aarsag.
3 Og de omkringgave mig med hadefulde Ord, ja, de strede imod mig uden Aarsag.
4 Istedetfor at jeg elskede dem, stode de mig imod, men jeg (var stedse i) Bøn.
5 Og de beviste mig Ondt for Godt, og Had for min Kjærlighed.
4 Herre, min Gud! dersom jeg haver gjort dette, dersom der er Uret i mine Hænder,
41 Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, (ja) mine Hadere, og jeg udrydder dem.
12 Du, Herre! hold ikke din Barmhjertighed tilbage fra mig; lad din Miskundhed og din Sandhed bevare mig altid.
52 Mine Fjender jagede mig hart uforskyldt, som en Fugl.
9 Hans Vrede haver sønderrevet (mig), og han hader mig; han skjærer over mig med sine Tænder, min Modstander stirrer med sine Øine imod mig.
10 De gabe med deres Mund over mig, de slaae mine Kindbeen med Forhaanelse, de opfylde sig selv tilhobe imod mig.
20 de, som tale skjændeligen om dig, som tage (dit Navn) forfængeligen, dine Fjender.
21 Herre! skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, og kjedes ved dem, som reise sig op imod dig?
22 Jeg hader dem med et fuldkomment Had; de bleve mine Fjender.
10 Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage vare paa min Sjæl, raadføre sig tilhobe,
40 Og du haver omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.
8 Jeg vaager og er bleven som en eenlig Spurv paa Taget.
3 Jeg er sunken i dybt (og) skident Dynd, hvor man ei kan staae; jeg er kommen i meget dybt Vand, og Strømmen overskyllede mig.
7 Og dersom En (af dem) kommer at see (mig), taler han Falskhed, hans Hjerte samler sig Uret (tilsammen); gaaer han ud udenfor, da taler han (derom).
5 Flere end Haar paa mit Hoved ere de, som mig hade uden Aarsag, mine Fjender, som (søge at) udrydde mig uden Skyld, ere mægtige; jeg maa da igjengive det, jeg ikke haver røvet.
3 Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg maa hyle i min Klage og blive forstyrret
19 Alle de Mænd, (som) vare i mit hemmelige Raad, have Vederstyggelighed til mig, og de, som jeg elskede, ere vendte imod mig.
15 Men de glædede sig, at jeg haltede, og samlede sig; (ja, og) de Halte samledes til mig, og jeg vidste det ikke, de sønderreve (mig) og tiede ikke.
2 Gud (kom) til at frie mig; Herre! skynd dig til at hjælpe mig.
2 Gud! vær mig naadig, thi et Menneske (søger at) opsluge mig; han vil den ganske Dag fortrænge mig med Strid.
3 Fri mig fra dem, som gjøre Uret, og frels mig fra blodgjerrige Mænd.
29 dersom jeg haver glædet mig over min Haders Fordærvelse, og opvakt mig til Glæde, da Ulykke rammede ham,
4 See til, bønhør mig, Herre min Gud! oplys mine Øine, at jeg ikke skal hensove i Døden;
12 Mine Venner og mine Staldbrødre staae tvært over for (og see paa) min Plage, og mine Nærmeste staae langt borte.
13 Lad dem beskjæmmes, (ja) fortæres, som staae imod min Sjæl; lad dem iføres med Forhaanelse og Skjændsel, som søge min Ulykke.
3 Frels mig, Gud! ved dit Navn, og skik mig Ret ved din Magt.
9 Han afførte mig min Ære og borttog mit Hoveds Krone.
1 Davids Psalme, der han flyede for Absaloms, sin Søns, Ansigt.
2 Gud! ti du ikke, vær ikke taus, og, Gud! hold ikke stille.
5 I Gud vil jeg prise hans Ord; jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde Kjød gjøre mig?
14 Herre! lad det behage dig at frie mig; Herre! skynd dig at hjælpe mig.
11 Og han optændte sin Vrede imod mig, og agtede mig for sig som sine Fjender.
10 See, han haver fundet Sag imod mig, (derfor) agter han mig for sin Fjende.
18 Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener, thi jeg er angest; skynd dig, bønhør mig.
13 De opbryde min Sti, de hjælpe til min Ulykke, de have ingen Hjælper (behov).
7 Herren er med mig iblandt dem, som hjælpe mig, derfor vil jeg, jeg see paa mine Hadere.
1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der Saul sendte hen, og de toge vare paa Huset at slaae ham ihjel.
21 De hørte, at jeg sukkede, jeg havde (dog) ingen Trøster; alle mine Fjender hørte min Ulykke, de glædede sig, fordi du, du gjorde det; men naar du lader det komme, du kalder ad en Dag, da skulle de være ligesom jeg.
18 Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
20 Dette (skee) dem (til deres) Gjernings (Løn) af Herren, dem, som staae imod mig, og dem, som tale Ondt imod min Sjæl!
12 (Der er) megen Skade inden i den, og Bedrageri og Svig viger ikke fra dens Gade.
9 for de Ugudeliges Ansigt, som ødelægge mig, (ja) min Sjæls Fjenders, som omringe mig.
17 Han udrakte (sin Haand) fra det Høie, han hentede mig; han drog mig op af mange Vande.