2 Samuelsbok 22:41
Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, (ja) mine Hadere, og jeg udrydder dem.
Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, (ja) mine Hadere, og jeg udrydder dem.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
37Du gjør mine Trin vide under mig, og mine Ankler vaklede ikke.
38Jeg forfølger mine Fjender og naaer dem, og vender ikke tilbage, før jeg haver udryddet dem.
39Jeg knuser dem, at de ikke kunne opstaae; de faldt under mine Fødder.
40Og du haver omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.
38Jeg forfølger mine Fjender og ødelægger dem, og vender ikke tilbage, før jeg haver fortæret dem.
39Ja, jeg har fortæret dem og knust dem, at de ikke skulle opstaae; og de faldt under mine Fødder.
40Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.
48den Gud, som giver mig Hevn, og som nedkaster Folkene under mig,
49og som udfører mig fra mine Fjender; og du ophøier mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand.
44Og du udfriede mig fra kivagtige Folk, du forvarede mig til Hedningernes Hoved; et Folk, som jeg ikke kjendte, de tjene mig.
43Og jeg stødte dem smaa som Støv for Veiret; som Dynd paa Gader gjorde jeg dem tynde.
21Herre! skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, og kjedes ved dem, som reise sig op imod dig?
22Jeg hader dem med et fuldkomment Had; de bleve mine Fjender.
18Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
10Ogsaa den Mand, (som havde) Fred med mig, som jeg forlod mig paa, som aad mit Brød, han opløftede sin Hæl imod mig.
11Men du, Herre! vær mig naadig og reis mig op; saa vil jeg betale dem.
19See til mine Fjender, thi de ere mange og hade mig med fortrædeligt Had.
3Jeg vil glæde og fryde mig i dig, jeg vil lovsynge dit Navn, du Høieste.
47Herren lever, og lovet være min Klippe, og min Saligheds Gud skal ophøies,
48den Gud, som giver mig Hevn og tvinger Folkene under mig,
2Der de Onde kom frem imod mig for at æde mit Kjød, (ja) mine Modstandere og mine Fjender imod mig, da stødte de an og faldt.
5Thi Fremmede staae op imod mig, og Tyranner søge efter mit Liv; de sætte ikke Gud for sig. Sela.
17Han udrakte (sin Haand) fra det Høie, han hentede mig; han drog mig op af mange Vande.
42Alle, som gik forbi paa Veien, røvede ham; han var sine Naboer en Forsmædelse.
43Du ophøiede hans Modstanderes høire Haand, du glædede alle hans Fjender.
7Herren er med mig iblandt dem, som hjælpe mig, derfor vil jeg, jeg see paa mine Hadere.
12Og udslet mine Fjender for din Miskundheds Skyld, og fordærv alle dem, som trænge min Sjæl, thi jeg er din Tjener.
41Naar jeg skjærper mit Sværds Lynild, og min Haand griber til Ret, da vil jeg lade Hevnen komme igjen paa mine Fjender, og jeg vil betale dem, som mig hade.
7Jeg vil ikke frygte for ti Tusinde af Folket, som have lagt sig omkring imod mig.
4Jeg er bleven træt af det, jeg haver raabt, min Strube er hæs; mine Øine ere fortærede, idet jeg venter paa min Gud.
12Thi de bøiede (sig) over dig til det Onde, de tænkte et Anslag, (dog) de kunde ikke (fuldkomme) det.
8Thi Kongen forlader sig paa Herren, og ved den Høiestes Miskundhed skal han ikke snuble.
15Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.
10Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage vare paa min Sjæl, raadføre sig tilhobe,
13Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde, men Herren hjalp mig.
35Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.
10Alle Hedninger omkringgave mig; i Herrens Navn (er det), at jeg vil nedhugge dem.
11De omkringgave mig, ja, de omkringgave mig; i Herrens Navn (er det), at jeg vil nedhugge dem.
10Men du haver forkastet (os) og ladet os beskjæmmes, og vil ikke udgaae med vore Hære.
9for de Ugudeliges Ansigt, som ødelægge mig, (ja) min Sjæls Fjenders, som omringe mig.
7Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.
36Og du giver mig din Saligheds Skjold, og idet du ydmyger mig, gjør du mig stor.
14Gid mit Folk vilde høre mig, (gid) Israel vilde vandre paa mine Veie!
4See til, bønhør mig, Herre min Gud! oplys mine Øine, at jeg ikke skal hensove i Døden;
19Thi jeg vil give min Misgjerning tilkjende, og vil sørge over min Synd.
2Gud! vær mig naadig, thi et Menneske (søger at) opsluge mig; han vil den ganske Dag fortrænge mig med Strid.
10(Mod) hans Styrke vil jeg vogte paa dig; thi Gud er min Ophøielse.
20Dette (skee) dem (til deres) Gjernings (Løn) af Herren, dem, som staae imod mig, og dem, som tale Ondt imod min Sjæl!
23Fjenden skal ikke bedrage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham.
2Gud! ti du ikke, vær ikke taus, og, Gud! hold ikke stille.