Salmenes bok 18:47
Herren lever, og lovet være min Klippe, og min Saligheds Gud skal ophøies,
Herren lever, og lovet være min Klippe, og min Saligheds Gud skal ophøies,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
47 Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Saligheds Klippe, skal ophøies,
48 den Gud, som giver mig Hevn, og som nedkaster Folkene under mig,
49 og som udfører mig fra mine Fjender; og du ophøier mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand.
48 den Gud, som giver mig Hevn og tvinger Folkene under mig,
49 den, som udfrier mig fra mine Fjender; du skal ogsaa ophøie mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand.
1 Davids (Psalme). Lovet være Herren, min Klippe! den, som lærer mine Hænder til Striden, mine Fingre til Krigen,
2 min Miskundheds (Gud) og min Befæstning, min Ophøielse og min Befrier for mig, mit Skjold og den, paa hvem jeg haver forladt mig, den, som betvinger mit Folk under mig.
46 Den Fremmedes Børn affaldt, de forfærdedes, (naar de udgik) af deres indelukkede Huler.
37 Du gjør mine Trin vide under mig, og mine Ankler vaklede ikke.
38 Jeg forfølger mine Fjender og naaer dem, og vender ikke tilbage, før jeg haver udryddet dem.
39 Jeg knuser dem, at de ikke kunne opstaae; de faldt under mine Fødder.
40 Og du haver omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.
43 Og jeg stødte dem smaa som Støv for Veiret; som Dynd paa Gader gjorde jeg dem tynde.
7 til at gjøre Hevn paa Hedningerne, og Straf paa Folkene,
40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.
41 Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, (ja) mine Hadere, og jeg udrydder dem.
44 Og du udfriede mig fra kivagtige Folk, du forvarede mig til Hedningernes Hoved; et Folk, som jeg ikke kjendte, de tjene mig.
45 Den Fremmedes Børn smigre for mig; da (deres) Øre hørte (om mig), adløde de mig.
3 Thi Herren, den Høieste, er forfærdelig, en stor Konge over al Jorden.
32 Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe uden vor Gud?
17 Han udrakte (sin Haand) fra det Høie, han hentede mig; han drog mig op af mange Vande.
10 Ogsaa den Mand, (som havde) Fred med mig, som jeg forlod mig paa, som aad mit Brød, han opløftede sin Hæl imod mig.
18 Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
1 Herre! du Gud, hvem Hevnen hører til, du Gud, hvem Hevnen hører til, aabenbar dig herligen.
2 Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!
41 Naar jeg skjærper mit Sværds Lynild, og min Haand griber til Ret, da vil jeg lade Hevnen komme igjen paa mine Fjender, og jeg vil betale dem, som mig hade.
1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der Saul sendte hen, og de toge vare paa Huset at slaae ham ihjel.
2 Og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.
3 (Han er) Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse og min Tilflugt, min Frelser; fra Vold haver du frelst mig.
1 Døm mig, O Gud! og udfør min Sag for det umilde Folk; fra en falsk og uretfærdig Mand udfrie du mig.
24 Derfor siger Herren, den Herre Zebaoth, den Mægtige i Israel: Vee! jeg maa trøste mig paa mine Modstandere og hevne mig paa mine Fjender.
24 Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig;
7 Herren er med mig iblandt dem, som hjælpe mig, derfor vil jeg, jeg see paa mine Hadere.
22 Men Herren har været mig en Ophøielse, og min Gud var min Tillids Klippe.
35 Hevnen og Betalingen hører mig til, paa (sin) Tid skal deres Fod snuble; thi deres Ulykkes Dag er nær, og de Ting, som ere beredte, haste (at komme) til dem.
5 Thi Fremmede staae op imod mig, og Tyranner søge efter mit Liv; de sætte ikke Gud for sig. Sela.
33 Gud er min Styrke og Kraft, og han letter fuldkommeligen min Vei.
10 (Mod) hans Styrke vil jeg vogte paa dig; thi Gud er min Ophøielse.
12 Dog er Gud min Konge fra fordum (Tid), som gjør megen Frelse midt paa Jorden.
20 Dette (skee) dem (til deres) Gjernings (Løn) af Herren, dem, som staae imod mig, og dem, som tale Ondt imod min Sjæl!
8 Saa skal Folkenes Forsamling omringe dig, og for dens Skyld kom igjen i det Høie!
10 ham, som giver Konger Frelse, som udfriede David, sin Tjener, fra et ondt Sværd.
6 da maa Fjenden forfølge min Sjæl og gribe den, og nedtræde mit Liv til Jorden, og lade min Ære boe i Støv. Sela.
15 Efter hvem er Israels Konge udgaaen? hvem jager du efter? efter en død Hund, efter en Loppe?
20 Og han udførte mig i (frit) Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
1 En Psalme (og) Sang om Davids Huses Indvielse.
2 Gud! vær mig naadig, vær mig naadig; thi min Sjæl forlader sig paa dig, og jeg forlader mig paa dine Vingers Skygge, indtil al Ulykken er gaaen over.
7 Jeg vil ikke frygte for ti Tusinde af Folket, som have lagt sig omkring imod mig.
12 Og du, Herre Zebaoth, som prøver en Retfærdig, som seer Nyrer og Hjerte, lad mig see din Hevn paa dem, thi jeg haver aabenbaret dig min Sag.
15 Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.