Salmenes bok 7:6
da maa Fjenden forfølge min Sjæl og gribe den, og nedtræde mit Liv til Jorden, og lade min Ære boe i Støv. Sela.
da maa Fjenden forfølge min Sjæl og gribe den, og nedtræde mit Liv til Jorden, og lade min Ære boe i Støv. Sela.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
23Vaagn op og vær vaagen til min Ret; til min Trætte, min Gud og min Herre!
24Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig;
19Thi en Fattig skal ikke glemmes evindeligen, (eller) de Elendiges Forventelse fortabes altid.
5dersom jeg haver vederlagt den Ondt, som holder Fred med mig, — ja, jeg haver friet (den, som var) min Fjende uden Aarsag —
13Herre! staa op, forekom ham, bøi ham; frels min Sjæl fra en Ugudelig ved dit Sværd,
7Staa op, Herre! i din Vrede, ophøi dig over mine Fjenders megen Grumhed, og vaagn op til mig; du haver befalet Ret (at skulle skee).
8Saa skal Folkenes Forsamling omringe dig, og for dens Skyld kom igjen i det Høie!
7Jeg vil ikke frygte for ti Tusinde af Folket, som have lagt sig omkring imod mig.
4Thi see, de lure efter min Sjæl, de Stærke holde sig tilsammen imod mig, uden min Overtrædelse og uden min Synd, o Herre!
5De løbe og berede sig (imod mig), skjøndt der er ikke Misgjerning (hos mig); vaagn op at møde mig, og see (dertil)!
7Min Fjende skal vorde som en Ugudelig, og den, som opreiser sig imod mig, som en Uretfærdig.
10Ogsaa den Mand, (som havde) Fred med mig, som jeg forlod mig paa, som aad mit Brød, han opløftede sin Hæl imod mig.
1Davids Psalme, der han flyede for Absaloms, sin Søns, Ansigt.
8Herre! staa op til din Rolighed, du og din Magts Ark.
7Herre! hør min Røst, naar jeg raaber, og vær mig naadig og bønhør mig.
14Gud! de Hovmodige staae op imod mig, og Tyranners Hob søger efter mit Liv, og de have ikke sat dig for deres (Øine).
41Saa staa nu op, Herre Gud! til din Rolighed, du og din Magts Ark; Herre Gud! lad dine Præster blive iførte med Salighed, og lad dine Hellige glæde sig i det Gode.
23Men vi blive ihjelslagne for din Skyld den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar.
1Davids (Psalme). Herre! træt med dem, som trætte med mig; strid mod dem, som stride mod mig.
2Tag fat paa smaae og store Skjolde, og staa op til at hjælpe mig.
22Gud! gjør dig rede, udfør din Sag, kom din Forhaanelse ihu, (som dig skeer) den ganske Dag af en Daare.
1Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der Saul sendte hen, og de toge vare paa Huset at slaae ham ihjel.
1Hører dog, hvad Herren siger: Gjør dig rede, træt med Bjergene, og lad Høiene høre din Røst!
13Herren har fremstillet sig til at gaae irette, og staaer til at dømme Folkene.
4See til, bønhør mig, Herre min Gud! oplys mine Øine, at jeg ikke skal hensove i Døden;
16Hvo opstaaer med mig imod de Onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gjøre Uret?
11Herre! hold mig i Live for dit Navns Skyld, udfør min Sjæl af Nød for din Retfærdigheds Skyld.
1Til Sangmesteren paa Strængeleg; paa Scheminith; Davids Psalme.
1Herre! du Gud, hvem Hevnen hører til, du Gud, hvem Hevnen hører til, aabenbar dig herligen.
2Opløft dig, du Jordens Dommer! giv Betaling igjen over de Hovmodige.
13Thi den, som hevner Blod, kommer dem ihu, han haver ikke glemt de Elendiges Skrig.
1Døm mig, O Gud! og udfør min Sag for det umilde Folk; fra en falsk og uretfærdig Mand udfrie du mig.
8Gud! mit Hjerte er rede, mit Hjerte er rede; jeg vil synge, ja jeg vil synge (Psalmer).
1Til Sangmesteren; Davids Psalmesang.
8Glæd dig ikke over mig, min Modstanderinde! naar jeg er falden, skal jeg staae op igjen, naar jeg sidder i Mørket, skal Herren være mit Lys.
9Jeg vil bære Herrens Vrede, thi jeg haver syndet imod ham, indtil han udfører min Sag og skaffer mig Ret; han skal udføre mig til Lyset, jeg skal see paa hans Retfærdighed.
3Frels mig, Gud! ved dit Navn, og skik mig Ret ved din Magt.
7De holde sig tilsammen, de skjule sig; de tage vare paa mine Fodspor, eftersom de bie efter min Sjæl.
23Og du, Herre! du veed alt deres Raad imod mig til Døden; tag ikke Forsoning for deres Misgjerning, og udslet ikke deres Synd for dit Ansigt; lad dem blive nedstyrtede for dit Ansigt, handle med dem i din Vredes Tid.
12Staa op, Herre! Gud, opløft din Haand! glem ikke de Elendige.
1Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.
49og som udfører mig fra mine Fjender; og du ophøier mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand.
2Gud! ti du ikke, vær ikke taus, og, Gud! hold ikke stille.
10Thi jeg æder Aske som Brød, og blander min Drik med Graad,
9Du lod høre Dom af Himmelen; Jorden frygtede og blev stille,
12See, jeg opvækker dem fra det Sted, hvor I solgte dem hen, og jeg vil igjengive eders Vederlag paa eders Hoved.
1Til Sangmesteren; Davids (Psalme), at lade ihukomme.
20Men, Herre Zebaoth! du retfærdige Dommer, som prøver Nyrer og Hjerte, jeg skal see din Hevn paa dem, thi jeg haver aabenbaret for dig min Sag.
8Gud! gjør dig rede, døm Landet; thi du skal arve iblandt alle Hedningerne.