Salmenes bok 17:13
Herre! staa op, forekom ham, bøi ham; frels min Sjæl fra en Ugudelig ved dit Sværd,
Herre! staa op, forekom ham, bøi ham; frels min Sjæl fra en Ugudelig ved dit Sværd,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5dersom jeg haver vederlagt den Ondt, som holder Fred med mig, — ja, jeg haver friet (den, som var) min Fjende uden Aarsag —
6da maa Fjenden forfølge min Sjæl og gribe den, og nedtræde mit Liv til Jorden, og lade min Ære boe i Støv. Sela.
7Jeg vil ikke frygte for ti Tusinde af Folket, som have lagt sig omkring imod mig.
19Thi en Fattig skal ikke glemmes evindeligen, (eller) de Elendiges Forventelse fortabes altid.
12Han er lig en Løve, der begjærer at røve, og som en ung Løve, der bliver i Skjul.
1Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.
2Herre, min Gud! jeg troer paa dig; frels mig fra alle mine Forfølgere og red mig,
19De dele mine Klæder iblandt sig, og kaste Lod over mit Klædebon.
20Men du, Herre! vær ikke langt borte; min Styrke, skynd dig at hjælpe mig.
9for de Ugudeliges Ansigt, som ødelægge mig, (ja) min Sjæls Fjenders, som omringe mig.
11Herre! hold mig i Live for dit Navns Skyld, udfør min Sjæl af Nød for din Retfærdigheds Skyld.
4Han skal sende fra Himmelen og frelse mig, han beskjæmmede den, som vilde opsluge mig. Sela. Gud skal sende sin Miskundhed og sin Sandhed.
13Synger for Herren, lover Herren; thi han friede en Fattigs Sjæl af de Ondes Haand.
13Thi onde Ting have omspændt mig, saa (der er) intet Tal paa, mine Misgjerninger grebe mig, og jeg kunde ikke see; de ere flere end Haar paa mit Hoved, og mit Hjerte haver forladt mig.
14Gud! de Hovmodige staae op imod mig, og Tyranners Hob søger efter mit Liv, og de have ikke sat dig for deres (Øine).
1Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der Saul sendte hen, og de toge vare paa Huset at slaae ham ihjel.
4Min Gud! udfri mig af en Ugudeligs Haand, af dens Haand, som gjør Uret, og som undertrykker.
6Lad lyne flux og adspred dem, udkast dine Pile og forfærd dem.
2Tag fat paa smaae og store Skjolde, og staa op til at hjælpe mig.
3Og tag Spydet frem og luk til imod deres (Anløb), som forfølge mig; siig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.
11Gud, (som beviser) mig Miskundhed, skal komme mig tilforn, Gud skal lade mig see paa mine Fjender.
4De skjærpe deres Tunge som en Slange, der er Øglers Forgift under deres Læber. Sela.
2Herre! fri min Sjæl fra en falsk Læbe, fra en svigefuld Tunge!
17Herre! hvor længe vil du see til? før min Sjæl tilbage fra deres Ødelæggelse, min Eneste fra de unge Løver.
1Til Sangmesteren; Davids Psalme.
39Jeg knuser dem, at de ikke kunne opstaae; de faldt under mine Fødder.
48den Gud, som giver mig Hevn og tvinger Folkene under mig,
20Dette (skee) dem (til deres) Gjernings (Løn) af Herren, dem, som staae imod mig, og dem, som tale Ondt imod min Sjæl!
23Vaagn op og vær vaagen til min Ret; til min Trætte, min Gud og min Herre!
24Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig;
14De Ugudelige have uddraget Sværd og spændt deres Bue at fælde en Elendig og Fattig, at slagte dem, som ere oprigtige paa Veien.
23Men vi blive ihjelslagne for din Skyld den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar.
13Thi den, som hevner Blod, kommer dem ihu, han haver ikke glemt de Elendiges Skrig.
10ham, som giver Konger Frelse, som udfriede David, sin Tjener, fra et ondt Sværd.
11Udfri mig og red mig af en Fremmeds Børns Haand, hvis Mund taler Forfængelighed, og hvis høire Haand er en falsk høire Haand;
9Herre! fri mig fra mine Fjender; hos dig haver jeg skjult (mig).
16Hvo opstaaer med mig imod de Onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gjøre Uret?
1Til Sangmesteren; Davids (Psalme), at lade ihukomme.
7Beviis underligen dine Miskundheder, (du, som er) deres Frelser, som troe, fra dem, som opreise sig imod din høire Haand.
18Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener, thi jeg er angest; skynd dig, bønhør mig.
49og som udfører mig fra mine Fjender; og du ophøier mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand.
18De skulle beskjæmmes, som mig forfølge, og jeg, jeg skal ikke beskjæmmes; de, de skulle forskrækkes, og jeg, jeg skal ikke forskrækkes; lad en ond Dag komme paa dem, og forstyr dem med dobbelt Forstyrrelse.
1Døm mig, O Gud! og udfør min Sag for det umilde Folk; fra en falsk og uretfærdig Mand udfrie du mig.
7Min Fjende skal vorde som en Ugudelig, og den, som opreiser sig imod mig, som en Uretfærdig.
23Og du, Herre! du veed alt deres Raad imod mig til Døden; tag ikke Forsoning for deres Misgjerning, og udslet ikke deres Synd for dit Ansigt; lad dem blive nedstyrtede for dit Ansigt, handle med dem i din Vredes Tid.
12Giv mig ikke i mine Fjenders Villie; thi falske Vidner opstode imod mig, og den, som udblæser Fortrædelighed.
23eller redder mig af Fjendens Haand, og forløser mig af Tyranners Haand?
40Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.
3Fri mig fra dem, som gjøre Uret, og frels mig fra blodgjerrige Mænd.
2Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøi dit Øre til mig og frels mig.