Salmenes bok 17:14

Original Norsk Bibel 1866

fra Folk ved din Haand, Herre! fra Verdens Folk, (som have) deres Deel i Livet, og hvis Bug du fylder med dit skjulte Liggendefæ; deres Børn mættes, og det, (som de have) tilovers, lade de (efter sig) til deres spæde Børn.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Luk 16:25 : 25 Men Abraham sagde: Søn! kom ihu, at du haver annammet dit Gode i din Livstid, og Lazarus ligesaa det Onde; men nu trøstes han, og du pines.
  • Luk 16:8 : 8 Og Herren prisede den uretfærdige Huusholder, at han gjorde snildeligen; thi denne Verdens Børn ere klogere end Lysets Børn i deres Slægt.
  • Luk 12:19-21 : 19 Og jeg vil sige til min Sjæl: Sjæl! du haver meget Godt i Forraad til mange Aar; giv dig til Ro, æd, drik, vær glad! 20 Men Gud sagde til ham: Du Daare! i denne Nat kræve de din Sjæl af dig; men hvem skal det tilhøre, som du haver beredt? 21 Saaledes (er det med den), som samler sig Liggendefæ og er ikke rig i Gud.
  • Job 22:18 : 18 Han, han havde dog fyldt deres Huse med Godt; derfor er de Ugudeliges Raad langt fra mig.
  • Job 27:14-17 : 14 Haver han mange Børn, (da skulle de komme) til Sværdet, og hans Afkom skal ikke mættes af Brød. 15 Hans Overblevne skulle begraves i Døden, og hans Enker skulle ikke græde. 16 Naar han sanker Sølv som Støv, og bereder Klæder som Leer, 17 da skal han (vel) berede det, men den Retfærdige skal iføre sig det, og den Uskyldige skal dele Pengene.
  • Joh 8:23 : 23 Og han sagde til dem: I ere hernedenfra, jeg er herovenfra; I ere af denne Verden, jeg er ikke af denne Verden.
  • Joh 15:19 : 19 Vare I af Verden, saa vilde Verden elske sit Eget; men efterdi I ikke ere af Verden, men jeg haver udvalgt eder af Verden, derfor hader Verden eder.
  • Joh 17:14 : 14 Jeg haver givet dem dit Ord, og Verden haver hadet dem, fordi de ikke ere af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden.
  • Sal 49:17-19 : 17 Frygt ikke, naar en Mand bliver rig, naar hans Huses Herlighed bliver stor. 18 Thi han skal slet Intet tage (med sig), naar han døer; hans Herlighed skal ikke fare ned efter ham. 19 Enddog han velsigner sin Sjæl, medens han lever, og man lover dig, fordi du gjør dig tilgode,
  • Sal 73:3-7 : 3 Thi jeg var nidkjær paa de Galne, der jeg maatte see, (at det gik) de Ugudelige vel. 4 Thi der findes ingen Baand indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt. 5 De have ikke Møie som (et andet) Menneske, og de blive ikke plagede som (andre) Mennesker. 6 Derfor haver Hovmod prydet dem som en Kjæde, Vold skjuler dem (som) et Smykke. 7 (Hvert af) deres Øine staaer ud for Fedme, (deres) Hjertes Tanker faae Fremgang.
  • Sal 73:12 : 12 See, disse ere ugudelige; dog ere de rolige i Verden, de formere Godset.
  • Ordsp 2:4 : 4 dersom du søger efter den som efter Sølvet, og randsager efter den som efter skjulte Liggendefæ,
  • Matt 13:44 : 44 Atter ligner Himmeriges Rige et Liggendefæ, skjult i en Ager, hvilket et Menneske fandt og skjulte, og gik af Glæde derover hen og solgte alt det, han havde, og kjøbte den Ager.
  • Job 12:6 : 6 Ødelæggernes Pauluner ere rolige, og de, som rase imod Gud, ere meget trygge, ja den, som Gud tilfører (Alt overflødigen) i hans Haand.
  • Job 12:9 : 9 Hvo veed ikke om alle disse Ting, at Herrens Haand haver gjort dette?
  • Job 21:7-9 : 7 Hvorfor leve de Ugudelige, blive gamle, ja veldige i Formue? 8 Deres Sæd er stadfæstet for deres Ansigt med dem, og deres Afkom er for deres Øine. 9 Deres Huse have Fred uden Frygt, og Guds Riis er ikke over dem. 10 Hans Tyr befrugter og bortkaster ikke (Sæden), hans Ko kalver og er ikke ufrugtbar. 11 De udsende deres unge Børn som en Faarehjord, og deres Børn springe. 12 De opløfte (deres Røst) ved Tromme og Harpe, og glæde sig ved Orgels Lyd. 13 De slide deres Dage i det Gode, og i et Øieblik nedtrykkes de til Helvede. 14 Dog sagde de til Gud: Vig fra os, thi vi have ikke Lyst til dine Veies Kundskab. 15 Hvo er den Almægtige, at vi skulle tjene ham? eller hvad Gavn skulle vi have (deraf), at vi møde ham (med Bøn)?
  • Job 21:21 : 21 Thi hvad Lyst skal han have til sit Huus efter sig, naar hans Maaneders Tal er deelt midt over?
  • Jak 5:5 : 5 I levede kræseligen paa Jorden og vare vellystige; I gjorde eders Hjerter tilgode som paa en Slagtedag.
  • 1 Joh 4:4-5 : 4 (Mine) Børn! I ere af Gud og have overvundet dem; thi den, som er i eder, er større end den, der er i Verden. 5 De ere af Verden, derfor tale de af Verden, og Verden hører dem.
  • Sal 39:6 : 6 See, du haver sat mine Dage som en Haandbred, og min Livstid er som Intet for dig; visseligen, hvert Menneske er idel Forfængelighed, (hvor fast han end) staaer. Sela.
  • Luk 16:27-28 : 27 Men han sagde: Saa beder jeg dig, Fader! at du sender ham til min Faders Huus; 28 thi jeg haver fem Brødre; paa det han kan vidne for dem, at ikke ogsaa de skulle komme i dette Pinens Sted.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 3 See, Børn ere Herrens Arv, Livsens Frugt er en Løn.

  • 73%

    27 De vente alle paa dig, at du skal give dem deres Mad i sin Tid.

    28 Giver du dem, da sanke de, oplader du din Haand, da mættes de med Godt.

  • 13 Herre! staa op, forekom ham, bøi ham; frels min Sjæl fra en Ugudelig ved dit Sværd,

  • 73%

    13 Denne er et ugudeligt Menneskes Deel hos Gud, og Tyranners Arv, som de skulle faae af den Almægtige:

    14 Haver han mange Børn, (da skulle de komme) til Sværdet, og hans Afkom skal ikke mættes af Brød.

  • 16 Himlene, (ja) Himlene høre Herren til, men Jorden gav han Menneskens Børn.

  • 5 De Mætte ere leiede for Brød, og de Hungrige lode af (at hungre), indtil den Ufrugtsommelige fødte Syv, og hun, som havde mange Sønner, blev skrøbelig.

  • 8 Gud, hvor dyrebar er din Miskundhed! og Menneskens Børn skulle skjule sig under dine Vingers Skygge.

  • 19 Lad de falske Læber blive stumme, som tale haardt af Hovmod og Foragt imod den Retfærdige.

  • 22 Thi hans Velsignede skulle arve Landet, men hans Forbandede skulle udryddes.

  • 11 Herre! velsign hans Kraft og lad hans Hænders Gjerning behage dig; saargjør deres Lænder, som opreise sig imod ham, og deres, som ham hade, at de ikke opreise sig.

  • 4 Thi du haver skjult deres Hjerte fra Forstand, derfor skal du ikke ophøie dem.

  • 2 Herre, vort Herskab! hvor herligt er dit Navn over al Jorden! du, som sætter din Majestæt over Himlene.

  • 14 Ligesom han udkom af sin Moders Liv, saa skal han nøgen fare igjen, og gaae, saasom han kom, og han skal ikke tage Noget (med sig) af sit Arbeide, som han kan bortføre i sin Haand.

  • 6 Børnebørn ere de Gamles Krone, og Børnenes Priis ere deres Fædre.

  • 10 Og hans Børn skulle vanke ustadige hid og did og tigge, og søge (efter deres Nødtørft) fra deres øde Stæder.

  • 22 En God skal gjøre, at Børnebørn faae Arv, men en Synders Gods er gjemt til den Retfærdige.

  • 10 Hans Børn skulle søge at behage de Ringe, og hans Hænder skulle igjengive hans Formue.

  • 7 Beviis underligen dine Miskundheder, (du, som er) deres Frelser, som troe, fra dem, som opreise sig imod din høire Haand.

  • 11 (Som) en Agerhøne samler (Æg) og udlægger (dem) ikke, (saa er den,) som forhverver (sig) Rigdom, dog ikke med Rette; han skal forlade den midt i sine Dage, og være en Daare paa sit Sidste.

  • 11 Udfri mig og red mig af en Fremmeds Børns Haand, hvis Mund taler Forfængelighed, og hvis høire Haand er en falsk høire Haand;

  • 16 De skulle fremføres med megen Glæde og Fryd, de skulle komme i Kongens Palads.

  • 15 (Men) jeg, jeg skal beskue dit Ansigt i Retfærdighed, jeg skal mættes, naar jeg opvaagner (efter) din Lignelse.

  • 21 at lade dem, som elske mig, arve det Bestandige og fylde deres Liggendefæ.

  • 9 for de Ugudeliges Ansigt, som ødelægge mig, (ja) min Sjæls Fjenders, som omringe mig.

  • 3 Mit Bjerg paa Marken! jeg vil give dit Gods, (ja) alle dine Liggendefæ til Rov, (ja) dine Høie, for den Synd, (som du gjorde) inden alle dine Landemærker.

  • 11 Og Herren skal lade blive tilovers, dig til Gode, af dit Livs Frugt, og af dit Fæes Frugt, og af dit Lands Frugt, i det Land, som Herren svoer dine Fædre at give dig.

  • 10 at de Fremmede ikke skulle maaskee mættes af din Formue, og alt dit smertelige (Arbeide) ikke skal være i en Ubekjendts Huus,

  • 19 Herre! min Styrke og min Befæstning og min Tilflugt paa Nøds Dag! Hedningerne skulle komme til dig fra Jordens Ender og sige: Vore Fædre eiede dog Falskhed, (ja) Forfængelighed, og det kunde intet gavne dem.

  • 70%

    14 med Kongerne og Raadsherrerne paa Jorden, som byggede sig de øde Stæder,

    15 eller med Fyrsterne, som havde Guld, som opfyldte deres Huse med Sølv;

  • 17 Og han, han kastede Lod for dem, og hans Haand deelte det ud iblandt dem ved Maalesnoren; de skulle eie det evindeligen, og fra Slægt til Slægt skulle de boe deri.

  • 17 Forkynd dem, som ere rige i den nærværende Verden, at de ikke skulle hovmode sig, ei heller sætte Haab til den uvisse Rigdom, men til den levende Gud, som giver os rigeligen alle Ting at nyde,

  • 21 Derfor giv deres Børn til Hungeren, og lad dem adspredes ved Sværdets Magt, og lad deres Hustruer blive barnløse og Enker, og deres Mænd ihjelslagne ved Døden; lad deres unge Karle blive slagne med Sværd i Krigen.

  • 8 Men var der en Mand, (som brugte sin) Arms Styrke, han havde Landet, og den, hvis Person var anseet, boede deri.

  • 13 at vore Hjørner maae være fulde og kunne udgive et Forraad af Spise efter det andet, (at) vore Faar kunne føde tusinde, (ja) føde ti tusinde paa vore Gader;

  • 14 Og jeg vil (overflødeligen) vederqvæge Præsternes Sjæl med det Fede; og mit Folk, de skulle mættes med mit Gode, siger Herren.

  • 26 Fra dig er min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter for dem, som frygte ham.

  • 17 Det er opbrændt med Ild, det er ophugget; de omkomme for dit Ansigts Trudsel.

  • 5 Herren er min Arvs Deel og min Kalk; du er den, som opholder min Lod.

  • 13 at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav til den Ugudelige.

  • 16 Lad din Gjerning sees for dine Tjenere, og din Herlighed over deres Børn.

  • 14 (Agt) paa Aftens Tid, og see, (da er der) Forskrækkelse, (ja) førend Morgenen (kommer, da) er han ikke (mere); denne er deres Deel, som plyndre os, og deres Lod, som berøve os.

  • 2 Salig er den, som handler forstandeligen imod den Ringe; Herren skal redde ham paa en ond Dag.

  • 17 og du maatte sige i dit Hjerte: Min Kraft og min Haands Styrke har udrettet mig disse mægtige (Gjerninger).

  • 2 Naar jeg raaber, da bønhør mig, min Retfærdigheds Gud! i Tranghed udbredte du (Rummet) for mig; vær mig naadig og hør min Bøn.

  • 16 Du oplader din Haand og mætter alt det, som lever, med Velbehagelighed.

  • 11 og Huse, opfyldte med alt Godt, som du ikke haver opfyldt, og udhugne Grøfter, som du ikke haver udhugget, Viingaarde og Oliegaarde, som du ikke haver plantet, og du æder og bliver mæt,

  • 11 ja see, de betale os (det), da de komme for at udstøde os af din Eiendom, som du haver ladet os indtage til Eiendom.