Salmene 22:26
Fra dig er min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter for dem, som frygte ham.
Fra dig er min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter for dem, som frygte ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
32 Og det skal bedre behage Herren end en Oxe (eller) en Stud, som har Horn og har Klover.
11 Men de Sagtmodige skulle arve Landet, og forlyste sig over stor Fred.
5 Salige ere de Sagtmodige, thi de skulle arve Jorden.
6 Salige ere de, som hungre og tørste efter Retfærdighed, thi de skulle mættes.
19 Og de Sagtmodige skulle faae mere Glæde i Herren, og de Fattige iblandt Menneskene fryde sig i Israels Hellige,
26 Og I skulle æde og mættes og love Herrens eders Guds Navn, som haver handlet med eder i underlige (Maader), og mit Folk skal ikke beskjæmmes evindeligen.
1 Davids (Psalme), der han forvendte sin Sands for Abimelechs Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik (bort).
2 Jeg vil love Herren til hver Tid, hans Lov skal altid være i min Mund.
29 Thi Herren hører Riget til, og han hersker iblandt Hedningerne.
5 Saaledes vil jeg love dig i mit Livs (Dage); jeg vil opløfte mine Hænder i dit Navn.
27 De Sagtmodige skulle æde og mættes, de skulle love Herren, som søge ham; eders Hjerte skal leve altid.
9 fordi han mættede en tørstig Sjæl, og fyldte en hungrig Sjæl med Godt.
16 Lad dem ødelægges til deres Beskjæmmelses Løn, de, som sige om mig: Ha, ha!
15 Jeg vil visseligen velsigne dens Spise, jeg vil mætte dens Fattige med Brød.
25 Thi han haver ikke foragtet og ei havt en Vederstyggelighed til den Elendiges Elendighed, og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.
9 Han skal gjøre, at de Sagtmodige fremgaae i (hans) Ret, og lære de Sagtmodige sin Vei.
19 De skulle ikke beskjæmmes i den onde Tid, og de skulle mættes i Hungers Dage.
4 Thi Herren haver Behagelighed til sit Folk, han pryder de Sagtmodige med Salighed.
10 Frygter Herren, I hans Hellige! thi de, som ham frygte, have ingen Mangel.
6 Visseligen, Godt og Miskundhed skal efterjage mig alle mit Livs Dage, og jeg skal blive i Herrens Huus en lang Tid.
21 Min Mund skal udtale Herrens Priis, og alt Kjød skal love hans hellige Navn evindelig og altid.
29 De Retfærdige skulle arve Landet og boe deri evindelig.
4 Lad dem vende tilbage til deres Beskjæmmelses Løn, de, som sige: Ha, ha!
8 Gud, hvor dyrebar er din Miskundhed! og Menneskens Børn skulle skjule sig under dine Vingers Skygge.
17 Du, Herre! hører de Elendiges Begjæring; du skal stadfæste deres Hjerte, du skal lade dit Øre mærke (derpaa),
25 En Retfærdig æder, indtil hans Sjæl bliver mæt, men de Ugudeliges Bug skal fattes.
10 Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte skal glædes, som søge Herren.
14 Og jeg vil (overflødeligen) vederqvæge Præsternes Sjæl med det Fede; og mit Folk, de skulle mættes med mit Gode, siger Herren.
3 Forlad dig paa Herren og gjør Godt, bo i Landet og nær dig troligen.
4 Og forlyst dig i Herren, saa skal han give dig dit Hjertes Begjæring.
18 Lad de Ugudelige vende om til Helvede, (ja) alle Hedninger, som glemme Gud!
14 fra Folk ved din Haand, Herre! fra Verdens Folk, (som have) deres Deel i Livet, og hvis Bug du fylder med dit skjulte Liggendefæ; deres Børn mættes, og det, (som de have) tilovers, lade de (efter sig) til deres spæde Børn.
15 (Men) jeg, jeg skal beskue dit Ansigt i Retfærdighed, jeg skal mættes, naar jeg opvaagner (efter) din Lignelse.
6 Herren opreiser de Sagtmodige; de Ugudelige fornedrer han indtil Jorden.
14 da skal du forlyste dig i Herren, og jeg vil lade dig fare over de høie (Stæder) paa Jorden, og lade dig æde Jakobs, din Faders, Arv; thi Herrens Mund haver talet det.
4 Herre! alle Konger paa Jorden skulle takke dig, naar de have hørt din Munds Ord.
2 Thi du skal æde Frugten af dine Hænders Arbeide; salig er du, og (det gaaer) dig Vel.
23 Herrens Frygt (fører) til Livet; thi saadan En skal være mæt (af Rolighed) Natten over, han skal ikke hjemsøges med Ulykke.
16 Du oplader din Haand og mætter alt det, som lever, med Velbehagelighed.
13 Hans Sjæl skal blive varagtig i det Gode, og hans Sæd skal arve Landet.
5 Og Tærsketiden skal vare for eder til Viinhøsten, og Viinhøsten skal vare til Kornsæden; og I skulle æde eders Brød, at I vorde mætte, og I skulle boe tryggeligen i eders Land.
10 Og du skal æde og blive mæt, og love Herren din Gud for det gode Land, som han haver givet dig.
19 at frie deres Sjæl fra Død og holde dem i Live i Hungeren.
5 Han haver givet dem Spise, som ham frygte; han kommer evindeligen sin Pagt ihu.
27 Lad dem frydes og glædes, som have Lyst til min Retfærdighed, og lad dem altid sige: Herren bør storligen loves, som haver Lyst til sin Tjeners Velstand.
2 Jeg vil love Herren, medens jeg lever, jeg vil synge min Gud Psalmer, medens jeg endnu (er til).
3 Søger Herren, alle Sagtmodige i Landet, som gjøre (efter) hans Ret; søger Retfærdighed, søger Sagtmodighed, (paa det) I maaskee kunde skjules paa Herrens Vredes Dag.
17 Da skulle Lammene fødes efter deres Viis, og de Fremmede skulle æde i de Fedes Ørkener.
3 Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte skal glædes, som søge Herren.
10 Og alle Mennesker skulle frygte og forkynde Guds Gjerning, og forstaae, (at det er) hans Gjerning.