Ordspråkene 19:23
Herrens Frygt (fører) til Livet; thi saadan En skal være mæt (af Rolighed) Natten over, han skal ikke hjemsøges med Ulykke.
Herrens Frygt (fører) til Livet; thi saadan En skal være mæt (af Rolighed) Natten over, han skal ikke hjemsøges med Ulykke.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
26 I Herrens Frygt er en tryg Styrke, og han skal være en Tilflugt for sine Børn.
27 Herrens Frygt er Livets Kilde til at vige fra Dødens Snarer.
3 En Klog seer Ulykken og skjuler sig, men Vanvittige gaae frem og straffes.
4 Sagtmodigheds Løn er Herrens Frygt, Rigdom og Ære og Livet.
16 Lidet er bedre i Herrens Frygt, end stort Liggendefæ, naar der er Forstyrrelse derhos.
33 Men hvo mig lyder, skal boe tryggeligen og være rolig for Frygt for det Onde.
25 At forfærdes for et Menneske fører i Strikke, men den, som forlader sig paa Herren, bliver ophøiet.
27 Herrens Frugt skal formere Dagene, men de Ugudeliges Aar skulle forkortes.
24 Det, en Ugudelig frygter for, det skal komme paa ham, men de Retfærdiges Begjæring skal (Gud) give (dem).
9 Smager og seer, at Herren er god; salig er den Mand, som troer paa ham.
4 See, saaledes skal den Mand velsignes, som frygter Herren.
14 Saligt er det Menneske, som altid frygter, men den, som forhærder sit Hjerte, skal falde i Ulykke.
18 Det er godt, at du holder (fast) ved det (Ene), men du skal og ikke lade din Haand af fra det (Andet); thi den, som frygter Gud, undgaaer det alt.
17 Lad dit Hjerte ikke være nidkjært imod Syndere, men (holde sig) hver Dag i Herrens Frygt.
10 Herrens Frygt er Viisdoms Begyndelse, en god Klogskab for alle dem, som gjøre derefter; hans Priis bestaaer altid.
28 Og han sagde til Mennesket: See, Herrens Frygt, den er Viisdom, og at vige fra det Onde er Forstand.
13 Herrens Frygt er at hade Ondt, Hoffærdighed og Hovmodighed og en ond Vei; og den Mund, (som taler) forvendte Ting, hader jeg.
1 Halleluja! Salig er den Mand, som frygter Herren, som haver saare Lyst til hans Bud.
13 Hvo, som foragter Ordet, skal fordærves ved sig (selv), men hvo, som frygter Budet, han faaer Løn derfor.
2 Den, som vandrer i sin Oprigtighed, frygter Herren, men den, som afviger i sine Veie, foragter ham.
1 En Sang paa Trapperne. Salig er hver den, som frygter Herren, som gaaer paa hans Veie.
9 Herrens Befalinger ere rette, som glæde Hjertet; Herrens Bud er reent, som oplyser Øinene.
19 Saaledes er Retfærdighed til Livet, ligesom den, der efterjager Ondt, (farer) til sin Død.
25 Du skal ikke frygte for hastig Forskrækkelse, ei heller for de Ugudeliges Ødelæggelse, naar den kommer.
10 Herrens Frygt er Viisdoms Begyndelse, og (hans) Kundskab er de Helliges Forstand.
21 Hvo, der søger efter Retfærdighed og Miskundhed, skal finde Livet, Retfærdighed og Ære.
16 En Viis frygter og viger fra Ondt, men en Daare farer igjennem og er tryg.
18 See, Herrens Øie er til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed,
11 De unge Løver blive nødtørftige og hungrige, men de, som søge Herren, skulle ikke have Mangel paa noget (Slags) Godt.
12 Kommer, I Børn! hører mig; jeg vil lære eder Herrens Frygt.
12 Hvo er den Mand, som frygter Herren? han skal undervise ham paa den Vei, som han skal udvælge.
33 Herrens Frygt er Viisdoms Tugt, og Ydmyghed er for Ære.
12 Om end en Synder gjør hundrede Gange Ondt og lever længe, saa veed jeg dog, at det skal gaae dem vel, som frygte Gud, som frygte for hans Ansigt.
13 Men det skal ikke gaae den Ugudelige vel, og han skal ikke leve længe, han skal (gaae bort) ligesom en Skygge, fordi han ikke frygter for Guds Ansigt.
15 Ladhed lader en dyb Søvn falde (paa En), og en svigefuld Sjæl skal hungre.
16 Hvo, som bevarer Budet, bevarer sin Sjæl, (men) hvo, der foragter sine Veie, skal dødes.
7 Lad dig ikke tykkes at være viis, (men) frygt Herren og vig fra det Onde.
2 En Konges Forfærdelse er som en ung Løves Brølen; den, ham fortørner, synder imod sit Liv.
5 da skal du forstaae Herrens Frygt og finde Guds Kundskab; —
14 Herrens Løndom hører dem til, som ham frygte, og hans Pagt, at han lader dem vide den.
20 Hvo, som forstaaer sig paa Ordet, han skal finde Godt, og den, som forlader sig paa Herren, den er salig.
6 Ved Miskundhed og Sandhed forsones Misgjerning, og ved Herrens Frygt viger man fra det Onde.
24 Derfor skulle Folkene frygte ham; han seer ikke til Nogen, (som er) viis i Hjertet.
11 Tjener Herren med Frygt, og fryder eder med Bævelse.
5 Hvo, som holder Budet, skal intet Ondt fornemme, og den Vises Hjerte skal vide Tid og Ret.
27 Vig fra Ondt og gjør Godt, og bo evindelig.
20 at de Øvrige maae høre det og frygte, og ikke blive ved at gjøre ydermere efter denne onde Handel iblandt eder.
19 Lad de falske Læber blive stumme, som tale haardt af Hovmod og Foragt imod den Retfærdige.
11 Skulde ikke hans Høihed forfærde eder, og hans Rædsel falde over eder?
7 Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Viisdom og Tugt.