Ordspråkene 9:10
Herrens Frygt er Viisdoms Begyndelse, og (hans) Kundskab er de Helliges Forstand.
Herrens Frygt er Viisdoms Begyndelse, og (hans) Kundskab er de Helliges Forstand.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 til at kjende Viisdom og Underviisning, til at forstaae forstandige Ord,
3 til at antage Klogskabs Tugt, Retfærdighed og Dom og Oprigtigheder,
4 til at give de Vanvittige Vittighed, den Unge Kundskab og (kloge) Anslag, —
5 hvo, som er viis, høre til og forbedre sig i Lærdom, og hvo, som er forstandig, bekomme (gode) Raad —
6 til at forstaae Ordsprog og Udlæggelse, de Vises Ord og deres mørke Taler.
7 Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Viisdom og Tugt.
8 Min Søn! hør din Faders Tugt, og forlad ikke din Moders Lov.
10 Herrens Frygt er Viisdoms Begyndelse, en god Klogskab for alle dem, som gjøre derefter; hans Priis bestaaer altid.
5 da skal du forstaae Herrens Frygt og finde Guds Kundskab; —
6 thi Herren giver Viisdom, af hans Mund er Kundskab og Forstand;
28 Og han sagde til Mennesket: See, Herrens Frygt, den er Viisdom, og at vige fra det Onde er Forstand.
9 Giv en Viis (Underviisning), og han skal endnu blive visere; underviis en Retfærdig, og han skal forbedres i Lærdom.
33 Herrens Frygt er Viisdoms Tugt, og Ydmyghed er for Ære.
12 Jeg, Viisdom, jeg boer hos Vittighed, og finder (kloge) Anslags Kundskab.
13 Herrens Frygt er at hade Ondt, Hoffærdighed og Hovmodighed og en ond Vei; og den Mund, (som taler) forvendte Ting, hader jeg.
14 Raad og det Bestandige (hører) mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
6 Og den Troskab, (som du skal bevise) i din (beleilige) Tid, skal være (megen) Saligheds Gods, Viisdom og Kundskab; Herrens Frygt, den skal være hans Liggendefæ.
26 I Herrens Frygt er en tryg Styrke, og han skal være en Tilflugt for sine Børn.
27 Herrens Frygt er Livets Kilde til at vige fra Dødens Snarer.
7 Viisdommens Begyndelse er: Kjøb Viisdom, og for al din Eiendom kjøb Forstand.
9 da skal du forstaae Retfærdighed og Ret og Oprigtigheder (og) al god Vei.
10 Naar Viisdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl,
11 da skulle (kloge) Anslag bevare dig, (ja) Forstand bevogte dig,
11 Thi dine Dage skulle blive mange ved mig, og Livs Aar skulle tillægges dig.
23 Herrens Frygt (fører) til Livet; thi saadan En skal være mæt (af Rolighed) Natten over, han skal ikke hjemsøges med Ulykke.
22 Klogskab er for dem, som eie den, Livets Kilde, men Daarers Tugt er Daarlighed.
11 De unge Løver blive nødtørftige og hungrige, men de, som søge Herren, skulle ikke have Mangel paa noget (Slags) Godt.
9 Herrens Befalinger ere rette, som glæde Hjertet; Herrens Bud er reent, som oplyser Øinene.
4 Sagtmodigheds Løn er Herrens Frygt, Rigdom og Ære og Livet.
7 Lad dig ikke tykkes at være viis, (men) frygt Herren og vig fra det Onde.
13 Saligt er det Menneske, som finder Viisdom, og det Menneske, som fremfører Forstand.
9 De ere alle rette for den Forstandige, og oprigtige for dem, som finde Kundskab.
10 Antager min Tugt og ikke Sølv, og Kundskab fremfor udvalgt opgravet (Guld).
18 Thi hvor megen Viisdom er, (der er) megen Græmmelse, og den, som forøger Kundskab, forøger Smerte.
15 Et forstandigt Hjerte kjøber Kundskab, og de Vises Øre søger efter Kundskab.
27 Herrens Frugt skal formere Dagene, men de Ugudeliges Aar skulle forkortes.
19 Herren grundfæstede Jorden ved Viisdom, han beredte Himlene ved Forstand,
29 Fordi at de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,
16 En Viis frygter og viger fra Ondt, men en Daare farer igjennem og er tryg.
3 og jeg haver ikke lært Viisdom eller kjendt de Helliges Kundskab.
12 I de Udlevede er Viisdom, og Dagenes Længde (giver) Forstand.
8 Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.
18 Det er godt, at du holder (fast) ved det (Ene), men du skal og ikke lade din Haand af fra det (Andet); thi den, som frygter Gud, undgaaer det alt.
19 Viisdom styrker en Viis mere, end ti Regenter, som ere i en Stad.
14 De Vise skulle gjemme Kundskab, men en Daares Mund er nær ved Fordærvelse.
14 Den Vises Lærdom er Livets Kilde til at vige fra Dødens Snarer.
12 Thi (Nogle ere) under Viisdoms Skygge, (Nogle) under Penges Skygge, men Forstand haver den Fordeel, at Viisdommen kan holde dem i Live, som eie den.
11 Tjener Herren med Frygt, og fryder eder med Bævelse.
20 Hvorfra skal da Viisdom komme, og hvor er Forstands Sted?
33 Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.