Ordspråkene 3:7
Lad dig ikke tykkes at være viis, (men) frygt Herren og vig fra det Onde.
Lad dig ikke tykkes at være viis, (men) frygt Herren og vig fra det Onde.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
28 Og han sagde til Mennesket: See, Herrens Frygt, den er Viisdom, og at vige fra det Onde er Forstand.
13 Herrens Frygt er at hade Ondt, Hoffærdighed og Hovmodighed og en ond Vei; og den Mund, (som taler) forvendte Ting, hader jeg.
16 En Viis frygter og viger fra Ondt, men en Daare farer igjennem og er tryg.
27 Bøi (dig) ikke til høire eller venstre Haand, vend din Fod fra det Onde.
7 Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Viisdom og Tugt.
5 Forlad dig paa Herren i dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand.
6 Kjend ham i alle dine Veie, og han, han skal gjøre dine Stier rette.
16 Vær ikke (for) meget retfærdig, og hold dig ikke selv for viis; hvorfor vil du ødelægge dig selv?
17 Vær ikke meget ugudelig, og vær ikke daarlig; hvorfor skulde du døe i Utide?
18 Det er godt, at du holder (fast) ved det (Ene), men du skal og ikke lade din Haand af fra det (Andet); thi den, som frygter Gud, undgaaer det alt.
8 Det skal være en Lægedom for din Navle og en Vædske for dine Been.
17 Lad dit Hjerte ikke være nidkjært imod Syndere, men (holde sig) hver Dag i Herrens Frygt.
3 En Klog seer Ulykken og skjuler sig, men Vanvittige gaae frem og straffes.
4 Sagtmodigheds Løn er Herrens Frygt, Rigdom og Ære og Livet.
5 Torne (og) Snarer ere paa den Forvendtes Vei, (men) den, som bevarer sin Sjæl, skal vige langt fra den.
14 Kom ikke paa de Ugudeliges Sti, og gak ikke frem paa de Ondes Vei.
15 Lad den fare, gak ikke frem paa den, vig fra den og gak forbi.
10 Herrens Frygt er Viisdoms Begyndelse, og (hans) Kundskab er de Helliges Forstand.
23 Herrens Frygt (fører) til Livet; thi saadan En skal være mæt (af Rolighed) Natten over, han skal ikke hjemsøges med Ulykke.
6 Ved Miskundhed og Sandhed forsones Misgjerning, og ved Herrens Frygt viger man fra det Onde.
17 De Oprigtiges slagne Vei er at vige fra det Onde; hvo, der forvarer sin Vei, bevarer sin Sjæl.
33 Herrens Frygt er Viisdoms Tugt, og Ydmyghed er for Ære.
21 Vee dem, som ere vise for deres (egne) Øine og forstandige hos sig selv!
21 Min Søn! lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar det bestandige (Gode) og (kloge) Anslag.
25 Du skal ikke frygte for hastig Forskrækkelse, ei heller for de Ugudeliges Ødelæggelse, naar den kommer.
27 Herrens Frygt er Livets Kilde til at vige fra Dødens Snarer.
1 Til Sangmesteren; Davids, Herrens Tjeners, (Psalme).
27 Vig fra Ondt og gjør Godt, og bo evindelig.
15 min Søn! vandre ikke paa den Vei med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti.
3 Herrens Øine ere allesteds, de beskue Onde og Gode.
14 Bevar din Tunge fra Ondt, og dine Læber, at de ikke tale Svig.
2 Den, som vandrer i sin Oprigtighed, frygter Herren, men den, som afviger i sine Veie, foragter ham.
25 Lad dit Hjerte ikke vige til hendes Veie, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
5 da skal du forstaae Herrens Frygt og finde Guds Kundskab; —
6 Forlader de Vanvittige, saa skulle I leve, og gaaer (ret) frem paa Forstands Vei.
7 Gak (langt) fra en daarlig Mand (og den, hos hvem) du ikke fornemmer Kundskabs Læber.
8 Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.
3 Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.
25 Lad dine Øine see ret frem, og lad dine Øienlaage vendes ret frem for dig.
12 En Klog seer Ulykken og skjuler sig, (men) Vanvittige gaae frem (og) straffes.
3 Vær ikke hastig, (naar) du gaaer fra hans Ansigt, bliv ikke staaende i en ond Sag; thi han kan gjøre Alt, hvad han haver Lyst til.
33 Men hvo mig lyder, skal boe tryggeligen og være rolig for Frygt for det Onde.
15 En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.
19 Lad (din Vrede) ikke optændes over de Onde, vær ikke nidkjær over de Ugudelige;
10 Herrens Frygt er Viisdoms Begyndelse, en god Klogskab for alle dem, som gjøre derefter; hans Priis bestaaer altid.
1 Vær ikke snar med din Mund, og lad dit Hjerte ikke haste at tale Noget for Guds Ansigt; thi Gud er i Himmelen, og du paa Jorden, derfor lad dine Ord være faa.
8 Lad af fra Vrede og forlad Hastighed, lad (din Vrede) ikke optændes, (hvormed du) visseligen gjør ilde.
7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Tale:
4 Bemøi dig ikke for at blive rig; hold op fra at (anvende dertil) din Forstand.
19 Din Ondskab skal tugte dig, og dine Afvendelser straffe dig, og viid og see, at det er ondt og beeskt, at du haver forladt Herren din Gud, og at min Frygt er ikke hos dig, siger Herren, den Herre Zebaoth.