Ordspråkene 14:27
Herrens Frygt er Livets Kilde til at vige fra Dødens Snarer.
Herrens Frygt er Livets Kilde til at vige fra Dødens Snarer.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
13Hvo, som foragter Ordet, skal fordærves ved sig (selv), men hvo, som frygter Budet, han faaer Løn derfor.
14Den Vises Lærdom er Livets Kilde til at vige fra Dødens Snarer.
26I Herrens Frygt er en tryg Styrke, og han skal være en Tilflugt for sine Børn.
23Herrens Frygt (fører) til Livet; thi saadan En skal være mæt (af Rolighed) Natten over, han skal ikke hjemsøges med Ulykke.
25At forfærdes for et Menneske fører i Strikke, men den, som forlader sig paa Herren, bliver ophøiet.
10Herrens Frygt er Viisdoms Begyndelse, en god Klogskab for alle dem, som gjøre derefter; hans Priis bestaaer altid.
7Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Viisdom og Tugt.
27Herrens Frugt skal formere Dagene, men de Ugudeliges Aar skulle forkortes.
10Herrens Frygt er Viisdoms Begyndelse, og (hans) Kundskab er de Helliges Forstand.
28Og han sagde til Mennesket: See, Herrens Frygt, den er Viisdom, og at vige fra det Onde er Forstand.
4Sagtmodigheds Løn er Herrens Frygt, Rigdom og Ære og Livet.
5Torne (og) Snarer ere paa den Forvendtes Vei, (men) den, som bevarer sin Sjæl, skal vige langt fra den.
24Livsens Vei er for den Kloge oventil, paa det han skal undvige Helvede nedentil.
13Herrens Frygt er at hade Ondt, Hoffærdighed og Hovmodighed og en ond Vei; og den Mund, (som taler) forvendte Ting, hader jeg.
5da skal du forstaae Herrens Frygt og finde Guds Kundskab; —
33Herrens Frygt er Viisdoms Tugt, og Ydmyghed er for Ære.
11De unge Løver blive nødtørftige og hungrige, men de, som søge Herren, skulle ikke have Mangel paa noget (Slags) Godt.
18Det er godt, at du holder (fast) ved det (Ene), men du skal og ikke lade din Haand af fra det (Andet); thi den, som frygter Gud, undgaaer det alt.
16En Viis frygter og viger fra Ondt, men en Daare farer igjennem og er tryg.
16Lidet er bedre i Herrens Frygt, end stort Liggendefæ, naar der er Forstyrrelse derhos.
7Lad dig ikke tykkes at være viis, (men) frygt Herren og vig fra det Onde.
28Paa Retfærdigheds Sti er Livet, og (dens) Sties Vei er ikke Døden.
14Herrens Løndom hører dem til, som ham frygte, og hans Pagt, at han lader dem vide den.
2En Konges Forfærdelse er som en ung Løves Brølen; den, ham fortørner, synder imod sit Liv.
11Tjener Herren med Frygt, og fryder eder med Bævelse.
9Smager og seer, at Herren er god; salig er den Mand, som troer paa ham.
6Og den Troskab, (som du skal bevise) i din (beleilige) Tid, skal være (megen) Saligheds Gods, Viisdom og Kundskab; Herrens Frygt, den skal være hans Liggendefæ.
28Det er en Konges Ære at have meget Folk, men hvor Folket er borte, der er en Fyrstes Fordærvelse.
4See, saaledes skal den Mand velsignes, som frygter Herren.
25Du skal ikke frygte for hastig Forskrækkelse, ei heller for de Ugudeliges Ødelæggelse, naar den kommer.
26Thi Herren skal være dit Haab, og han skal bevare din Fod, at (den) ikke fanges.
6Ved Miskundhed og Sandhed forsones Misgjerning, og ved Herrens Frygt viger man fra det Onde.
12Der er en Vei, som synes ret for en Mand, men det Sidste deraf er Dødens Veie.
10Derfor ere Snarerne trindt omkring dig, og Rædsel haver hasteligen forfærdet dig,
17Lad dit Hjerte ikke være nidkjært imod Syndere, men (holde sig) hver Dag i Herrens Frygt.
14Saligt er det Menneske, som altid frygter, men den, som forhærder sit Hjerte, skal falde i Ulykke.
19at frie deres Sjæl fra Død og holde dem i Live i Hungeren.
33Men hvo mig lyder, skal boe tryggeligen og være rolig for Frygt for det Onde.
2Den, som vandrer i sin Oprigtighed, frygter Herren, men den, som afviger i sine Veie, foragter ham.
1Davids (Psalme). Herren er mit Lys og min Salighed, for hvem skal jeg frygte? Herren er mit Livs Kraft, for hvem skal jeg ræddes?
28Og frygter ikke for dem, som slaae Legemet ihjel, men kunne ikke slaae Sjælen ihjel; men frygter heller for Den, som kan fordærve baade Sjæl og Legeme i Helvede.
32En Ugudelig skal omstødes formedelst sin Ondskab, men en Retfærdig har Tillid i sin Død.
15Det er kosteligt for Herrens Øine, (naar) hans Hellige døe.
47Der var Forskrækkelse og Hule for os, (ja) Ødelæggelse og Forstyrrelse.
9Herrens Befalinger ere rette, som glæde Hjertet; Herrens Bud er reent, som oplyser Øinene.
31Det er forfærdeligt at falde i den levende Guds Hænder.
5Der frygte de saare, fordi Gud er med den Retfærdiges Slægt.
17(Der skal være) Forskrækkelse og Hule og Snare over dig, du Landets Indbygger!
13Den Herre Zebaoth, ham skulle I helliggjøre, og han skal være eders Frygt, og han (skal være) eders Forfærdelse.
14Kongens Hastighed er Dødens Bud, men en viis Mand skal forsone den.