Ordspråkene 22:4
Sagtmodigheds Løn er Herrens Frygt, Rigdom og Ære og Livet.
Sagtmodigheds Løn er Herrens Frygt, Rigdom og Ære og Livet.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
33 Herrens Frygt er Viisdoms Tugt, og Ydmyghed er for Ære.
23 Herrens Frygt (fører) til Livet; thi saadan En skal være mæt (af Rolighed) Natten over, han skal ikke hjemsøges med Ulykke.
2 (Naar) Hovmodighed kommer, kommer og Forsmædelse, men Viisdom er hos de Ydmyge.
16 Lidet er bedre i Herrens Frygt, end stort Liggendefæ, naar der er Forstyrrelse derhos.
12 For Forstyrrelse ophøies en Mands Hjerte, men Ydmyghed (gaaer) for Ære.
23 Menneskets Hovmod skal nedtrykke ham, men den Ydmyge skal holde fast ved Ære.
4 See, saaledes skal den Mand velsignes, som frygter Herren.
3 En Klog seer Ulykken og skjuler sig, men Vanvittige gaae frem og straffes.
26 I Herrens Frygt er en tryg Styrke, og han skal være en Tilflugt for sine Børn.
27 Herrens Frygt er Livets Kilde til at vige fra Dødens Snarer.
10 Ydmyger eder for Herren, saa skal han ophøie eder.
21 Hvo, der søger efter Retfærdighed og Miskundhed, skal finde Livet, Retfærdighed og Ære.
10 Herrens Frygt er Viisdoms Begyndelse, og (hans) Kundskab er de Helliges Forstand.
11 Thi dine Dage skulle blive mange ved mig, og Livs Aar skulle tillægges dig.
1 Et (godt) Navn er mere at udvælge end stor Rigdom, Gunst er bedre end Sølv og end Guld.
5 da skal du forstaae Herrens Frygt og finde Guds Kundskab; —
18 Foran Forstyrrelse er Hovmodighed, og foran Fald en høi Aand.
19 Det er bedre (at være) ringe i Aanden med de Sagtmodige, end at dele Rov med de Hovmodige.
20 Hvo, som forstaaer sig paa Ordet, han skal finde Godt, og den, som forlader sig paa Herren, den er salig.
18 Hvo, som lader Tugt fare, haver Armod og Skam, men den, som bevarer Straf, skal æres.
5 Torne (og) Snarer ere paa den Forvendtes Vei, (men) den, som bevarer sin Sjæl, skal vige langt fra den.
7 Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Viisdom og Tugt.
10 Herrens Frygt er Viisdoms Begyndelse, en god Klogskab for alle dem, som gjøre derefter; hans Priis bestaaer altid.
6 Og den Troskab, (som du skal bevise) i din (beleilige) Tid, skal være (megen) Saligheds Gods, Viisdom og Kundskab; Herrens Frygt, den skal være hans Liggendefæ.
13 Herrens Frygt er at hade Ondt, Hoffærdighed og Hovmodighed og en ond Vei; og den Mund, (som taler) forvendte Ting, hader jeg.
4 Gods skal ikke hjælpe paa Grumheds Dag, men Retfærdighed skal redde fra Døden.
2 Den, som vandrer i sin Oprigtighed, frygter Herren, men den, som afviger i sine Veie, foragter ham.
3 I Daarens Mund er Hovmods Riis, men de Vises Læber skulle bevare dem.
11 Tjener Herren med Frygt, og fryder eder med Bævelse.
25 At forfærdes for et Menneske fører i Strikke, men den, som forlader sig paa Herren, bliver ophøiet.
35 De Vise skulle arve Ære, men (hver) af Daarerne skal optage Skam.
27 Herrens Frugt skal formere Dagene, men de Ugudeliges Aar skulle forkortes.
4 Og han lagde en ny Sang i min Mund, en Lov for vor Gud; det skulle Mange see og frygte, og forlade sig paa Herren.
10 Gak ind i Klippen og skjul dig i Støvet for Herrens Frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld.
6 Var ikke din Gudsfrygt dit Haab, (og dine) Veies Fuldkommenhed din Forventelse?
28 Og han sagde til Mennesket: See, Herrens Frygt, den er Viisdom, og at vige fra det Onde er Forstand.
24 Livsens Vei er for den Kloge oventil, paa det han skal undvige Helvede nedentil.
16 En Viis frygter og viger fra Ondt, men en Daare farer igjennem og er tryg.
11 Gods af Forfængelighed skal formindskes, men hvo, som samler med Haanden, skal formere det.
24 De Vises Krone er deres Rigdom, men Daarers Daarlighed (bliver) Daarlighed.
22 Herrens Velsignelse, den gjør rig, og han lægger ikke Smerte til den.
6 Ved Miskundhed og Sandhed forsones Misgjerning, og ved Herrens Frygt viger man fra det Onde.
4 den, for hvis Øine den Forskudte er foragtelig, men som ærer dem, der frygte Herren; den, som haver svoret (sig) til Skade, og vil (dog) ikke forandre det;
18 Rigdom og Ære er hos mig, varagtigt Gods og Retfærdighed.
1 En Sang paa Trapperne. Salig er hver den, som frygter Herren, som gaaer paa hans Veie.
6 Derfor siger Skriften: Gud imodstaaer de Hoffærdige, men giver de Ydmyge Naade.
7 Lad dig ikke tykkes at være viis, (men) frygt Herren og vig fra det Onde.
4 Bemøi dig ikke for at blive rig; hold op fra at (anvende dertil) din Forstand.
14 Saligt er det Menneske, som altid frygter, men den, som forhærder sit Hjerte, skal falde i Ulykke.
6 Bedre er en Fattig, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end den, som (vandrer) forvendt paa tvende Veie, om han (end) er rig.