Ordspråkene 29:23

Original Norsk Bibel 1866

Menneskets Hovmod skal nedtrykke ham, men den Ydmyge skal holde fast ved Ære.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Matt 23:12 : 12 Men hvo sig selv ophøier, skal fornedres, og hvo sig selv fornedrer, skal ophøies.
  • Luk 14:11 : 11 Thi hver den, sig selv ophøier, skal fornedres, og hvo sig selv fornedrer, skal ophøies.
  • Jes 66:2 : 2 Og min Haand gjorde alle disse Ting, og de bleve allesammen til, siger Herren; men til denne vil jeg see, til den Elendige og til den, som haver en sønderbrudt Aand, og som er forfærdet for mine Ord.
  • Ordsp 11:2 : 2 (Naar) Hovmodighed kommer, kommer og Forsmædelse, men Viisdom er hos de Ydmyge.
  • 1 Pet 5:5 : 5 Desligeste, I Unge! værer de Ældste underdanige; men værer alle hverandre underdanige og smykker eder med Ydmyghed; thi Gud staaer de Hoffærdige imod, men de Ydmyge giver han Naade.
  • Jak 4:6-9 : 6 Derfor siger Skriften: Gud imodstaaer de Hoffærdige, men giver de Ydmyge Naade. 7 Værer derfor Gud underdanige; imodstaaer Djævelen, saa skal han flye fra eder; 8 holder eder nær til Gud, saa skal han holde sig nær til eder! Renser Hænderne, I Syndere, og luttrer Hjerterne, I Tvesindede! 9 Føler eders Elendighed, og sørger og græder; eders Latter omvendes til Sorrig, og Glæden til Bedrøvelse! 10 Ydmyger eder for Herren, saa skal han ophøie eder.
  • Ordsp 15:33 : 33 Herrens Frygt er Viisdoms Tugt, og Ydmyghed er for Ære.
  • Ordsp 16:18 : 18 Foran Forstyrrelse er Hovmodighed, og foran Fald en høi Aand.
  • Luk 18:14 : 14 Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort ned i sit Huus fremfor den Anden; thi hvo sig selv ophøier, skal fornedres, men hvo sig selv fornedrer, skal ophøies.
  • Jes 2:11-12 : 11 Et Menneskes høie Øine skulle fornedres, og Mændenes Høihed skal nedbøies; men Herren skal alene være høi paa den samme Dag. 12 Thi den Herre Zebaoths Dag (skal komme) over hver Hovmodig og Høi, og over hver Ophøiet, at han skal fornedres,
  • Jes 57:15 : 15 Thi saa sagde den Høie og Ophøiede, som boer evindeligen, og hvis Navn er helligt: Jeg vil boe i det Høie og Hellige, og hos en Sønderknust og Fornedret i Aanden, til at gjøre de Fornedredes Aand levende, og at gjøre de Sønderknustes Hjerter levende.
  • Matt 18:4 : 4 Derfor, hvo, som fornedrer sig selv som dette Barn, han er den Største i Himmeriges Rige.
  • Job 40:12 : 12 Naar den haver Lyst til (at udrække) sin Stjert, (da er den) som et Cedertræ; dens forfærdelige (Lemmers) Sener ere sammenviklede.
  • Ordsp 18:12 : 12 For Forstyrrelse ophøies en Mands Hjerte, men Ydmyghed (gaaer) for Ære.
  • 5 Mos 8:16 : 16 han, som gav dig Man at æde i Ørken, hvilket dine Fædre ikke kjendte, for at ydmyge dig, og for at forsøge dig, og at gjøre vel imod dig i din sidste Tid —
  • Job 22:29 : 29 Naar (Nogle) fornedre sig, og du siger: (Lad her skee) en Ophøielse, saa skal han frelse den, som nedslaaer Øinene.
  • Dan 5:20-21 : 20 Og der hans Hjerte blev ophøiet, og hans Aand blev stiv til Hovmodighed, blev han nedstødt af sin kongelige Throne, og man tog Æren fra ham. 21 Og han blev udstødt fra Menneskens Børn, og hans Hjerte blev ligesom Dyrenes, og hans Bolig var hos vilde (Dyr); man lod ham smage Urter som Øxne, og hans Legeme vædedes af Himmelens Dug, indtil han kjendte, at den høieste Gud haver Magt over Menneskenes Rige, og opreiser over det, hvem han vil.
  • Matt 5:3 : 3 Salige ere de Fattige i Aanden, thi Himmeriges Rige er deres.
  • 2 Krøn 32:25-26 : 25 Men Ezechias betalte ikke efter den Velgjerning, (som var beviist) paa ham, thi hans Hjerte ophøiede sig; derfor kom en Vrede over ham og over Juda og Jerusalem. 26 Dog Ezechias ydmygede sig, da hans Hjerte havde ophøiet sig, han og Indbyggerne i Jerusalem; derfor kom ikke Herrens Vrede over dem i Ezechias Dage.
  • 2 Krøn 33:23-24 : 23 Men han ydmygede sig ikke for Herrens Ansigt, som hans Fader Manasse ydmygede sig; thi denne Amon han gjorde Skylden mangfoldig. 24 Og hans Tjenere gjorde et Forbund imod ham og dræbte ham i hans Huus.
  • 2 Krøn 33:10-12 : 10 Og Herren lod tale til Manasse og til hans Folk; men de gave ingen Agt derpaa. 11 Derfor lod Herren komme over dem Hærens Fyrster, som vare Kongen af Assyriens, og de grebe Manasse iblandt Tornebuskene, og de bandt ham med Kobberlænker og førte ham til Babel. 12 Og der han var i Angest, bad han ydmygeligen for Herrens sin Guds Ansigt og ydmygede sig saare for sine Fædres Guds Ansigt.
  • Apg 12:23 : 23 Men strax slog Herrens Engel ham, fordi han ikke gav Gud Æren; og han blev fortæret af Orme og opgav Aanden.
  • 5 Mos 8:2-3 : 2 Og du skal ihukomme al den Vei, som Herren din Gud haver ladet dig gaae disse fyrretyve Aar i Ørken, for at ydmyge dig, at forsøge dig, at fornemme, hvad der var i dit Hjerte, om du vilde holde hans Bud eller ei. 3 Og han ydmygede dig og lod dig hungre, og gav dig Man at æde, hvilket du ikke kjendte, og ei dine Fædre kjendte; at han vilde lade dig vide, at Mennesket lever ikke ved Brødet alene, men Mennesket lever ved alt det, som udgaaer af Herrens Mund.
  • Dan 4:30-37 : 30 svarede Kongen og sagde: Mon dette ikke være det store Babel, som jeg, jeg haver bygget til et kongeligt Huus ved min stærke Magt og til min Herligheds Ære? 31 (Der) Ordet (var) endnu i Kongens Mund, faldt en Røst af Himmelen: Det være dig sagt, Kong Nebucadnezar! Riget er gaaet fra dig. 32 Og man skal udstøde dig fra Folk, og din Bolig skal være hos Dyrene paa Marken, man skal lade dig smage Urter som Øxne, og syv Tider skulle omskiftes over dig, indtil du kjender, at den Høieste haver Magt over Menneskenes Rige, og giver det til hvem han vil. 33 I den samme Time blev det Ord fuldkommet over Nebucadnezar, og han blev udstødt fra Menneskene og aad Urter som Øxne, og hans Legeme blev vædet af Himmelens Dug, indtil hans Haar voxte som Ørnenes (Fjædre), og hans Negle som Fugles (Kløer). 34 Men der de Dage vare tilende, opløftede jeg, jeg Nebucadnezar, mine Øine til Himmelen, og min Forstand kom til mig igjen, og jeg lovede den Høieste, og prisede og ærede den, som lever evindelig; thi hans Herredømme er et evigt Herredømme, og hans Rige (varer) fra Slægt til Slægt. 35 Og Alle, som boe paa Jorden, ere som Intet at regne, og efter sin Villie gjør han med Himmelens Hær og dem, som boe paa Jorden, og der er Ingen, som kan forhindre hans Haand og sige til ham: Hvad gjør du? 36 Paa den samme bestemte Tid kom min Forstand til mig igjen, og min kongelige Ære, min Herlighed og min Skikkelse kom til mig igjen, og mine Raadsherrer og mine Fyrster søgte mig, og jeg blev stadfæstet over mit Rige, og mig blev større Herlighed tillagt. 37 Nu priser og ophøier og ærer jeg, Nebucadnezar, Himmelens Konge, thi al hans Gjerning er Sandhed, og hans Stier ere rette, og han kan fornedre dem, som vandre i Hovmodighed.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Ordsp 11:2
    82%

    2 (Naar) Hovmodighed kommer, kommer og Forsmædelse, men Viisdom er hos de Ydmyge.

  • Ordsp 18:12
    81%

    12 For Forstyrrelse ophøies en Mands Hjerte, men Ydmyghed (gaaer) for Ære.

  • Ordsp 16:18-19
    2 vers
    81%

    18 Foran Forstyrrelse er Hovmodighed, og foran Fald en høi Aand.

    19 Det er bedre (at være) ringe i Aanden med de Sagtmodige, end at dele Rov med de Hovmodige.

  • Jes 5:15
    81%

    15 Og et Menneske skal nedbøie sig, og en Mand fornedre sig, og de Hovmodiges Øine skulle fornedres.

  • Matt 23:12
    79%

    12 Men hvo sig selv ophøier, skal fornedres, og hvo sig selv fornedrer, skal ophøies.

  • Ordsp 29:22
    78%

    22 En vredagtig Mand blander sig i Trætte, og en hastig Mand (gjør) megen Overtrædelse.

  • Jes 2:11-12
    2 vers
    78%

    11 Et Menneskes høie Øine skulle fornedres, og Mændenes Høihed skal nedbøies; men Herren skal alene være høi paa den samme Dag.

    12 Thi den Herre Zebaoths Dag (skal komme) over hver Hovmodig og Høi, og over hver Ophøiet, at han skal fornedres,

  • Luk 14:11
    77%

    11 Thi hver den, sig selv ophøier, skal fornedres, og hvo sig selv fornedrer, skal ophøies.

  • Jes 2:17
    75%

    17 Og Menneskets Høihed skal nedbøies, og Mændenes Høihed skal fornedres, og Herren skal alene være høi paa den samme Dag.

  • Jak 4:10
    75%

    10 Ydmyger eder for Herren, saa skal han ophøie eder.

  • Ordsp 15:33
    75%

    33 Herrens Frygt er Viisdoms Tugt, og Ydmyghed er for Ære.

  • Job 22:29
    75%

    29 Naar (Nogle) fornedre sig, og du siger: (Lad her skee) en Ophøielse, saa skal han frelse den, som nedslaaer Øinene.

  • Ordsp 22:4
    75%

    4 Sagtmodigheds Løn er Herrens Frygt, Rigdom og Ære og Livet.

  • Job 40:11-12
    2 vers
    75%

    11 See nu, dens Magt er i dens Lænder, og dens Kraft er i dens Bugs Navler.

    12 Naar den haver Lyst til (at udrække) sin Stjert, (da er den) som et Cedertræ; dens forfærdelige (Lemmers) Sener ere sammenviklede.

  • Ordsp 3:34-35
    2 vers
    75%

    34 Dersom de ere Bespottere, da skal han, han bespotte (dem), men de Sagtmodige skal han give Naade.

    35 De Vise skulle arve Ære, men (hver) af Daarerne skal optage Skam.

  • Jak 1:9
    74%

    9 Men en Broder, som er ringe, rose sig af sin Høihed,

  • Ordsp 28:25
    73%

    25 Den, som haver et stolt Mod, blander sig i Trætte, men den, som forlader sig paa Herren, skal blive fed.

  • Ordsp 21:22
    73%

    22 En Viis farer op i de Vældiges Stad, og skal nedkaste dens Trygheds Styrke.

  • Ordsp 14:29
    73%

    29 En Langmodig har megen Forstand, men den, som er hastig i Sindet, ophøier Daarlighed.

  • Ordsp 13:18
    73%

    18 Hvo, som lader Tugt fare, haver Armod og Skam, men den, som bevarer Straf, skal æres.

  • Ordsp 12:8-9
    2 vers
    73%

    8 En Mand skal roses efter sin Forstands Beskaffenhed, men den, som er forvendt i Hjertet, skal blive til en Foragt.

    9 Den, som er ringeagtet og har en Tjener, er bedre end den, som ærer sig selv og fattes Brød.

  • Ordsp 19:11
    73%

    11 Et Menneskes Klogskab gjør ham langmodig, og det er ham en Ære at gaae Overtrædelse forbi.

  • Job 33:17
    73%

    17 at Mennesket skal borttage sin Gjerning, og at han maa skjule Hovmodighed for en Mand,

  • Jak 4:6
    73%

    6 Derfor siger Skriften: Gud imodstaaer de Hoffærdige, men giver de Ydmyge Naade.

  • Ordsp 21:24
    73%

    24 En stolt Hovmodig, hans Navn er en Spotter, han gjør (sin Gjerning) med Hovmodighed (og) Grumhed.

  • Obad 1:3
    72%

    3 Dit Hjertes Hovmodighed haver bedraget dig, du, som boer i en Klippes Rifter, i din høie Bolig, som siger i dit Hjerte: Hvo vil kaste mig ned til Jorden?

  • Luk 18:14
    72%

    14 Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort ned i sit Huus fremfor den Anden; thi hvo sig selv ophøier, skal fornedres, men hvo sig selv fornedrer, skal ophøies.

  • Ordsp 29:24-25
    2 vers
    72%

    24 Hvo, som deler med en Tyv, hader sin Sjæl, (saa og) den, der hører Forbandelse og ikke giver det tilkjende.

    25 At forfærdes for et Menneske fører i Strikke, men den, som forlader sig paa Herren, bliver ophøiet.

  • Fork 10:6
    72%

    6 At en Daare er sat i stor Høihed, men de Rige sidde lavt.

  • Ordsp 13:10
    72%

    10 Med Hovmodighed foraarsager man ikkun Trætte, men hos dem, som beraade sig, er Viisdom.

  • Sal 138:6
    72%

    6 Thi Herren er høi og seer til den Ringe, og den Høie kjender han langt fra.

  • Ordsp 14:3
    72%

    3 I Daarens Mund er Hovmods Riis, men de Vises Læber skulle bevare dem.

  • Ordsp 14:17
    72%

    17 Den, som er hastig til Vrede, gjør Daarlighed, og en underfundig Mand hades.

  • Jes 2:9
    72%

    9 Og der nedbøiede et Menneske sig, og der fornedrede en Mand sig; derfor skal du ikke forlade dem (det).

  • Ordsp 20:3
    72%

    3 Det er en Mand en Ære at blive fra Trætte, men hver Daare blander sig derudi.

  • Ordsp 25:7
    72%

    7 Thi det er bedre, at man siger til dig: Stig hid op, end at man skal fornedre dig for en Fyrstes Ansigt, saa dine Øine see derpaa.

  • Job 9:13
    71%

    13 Gud vender ikke sin Vrede tilbage; under ham maae de bøie sig, som ville hjælpe den Hovmodige.

  • Sal 18:27
    71%

    27 Hos en Reen beviser du dig reen, og hos en Forvendt beviser du dig fortrædelig.

  • Ordsp 16:5
    71%

    5 Hver, som er høi i Hjertet, er Herren en Vederstyggelighed; (om der end lægges) Magt til Magt, skal han dog ikke holdes Uskyldig.

  • Sal 113:6
    71%

    6 han, som fornedrer sig til at see i Himlene og paa Jorden,

  • Jes 26:5
    71%

    5 Thi han skal nedbøie dem, som boe i det Høie, den ophøiede Stad; han skal fornedre den, han skal fornedre den til Jorden, han skal drage den ned indtil Støvet.

  • Ordsp 27:2
    71%

    2 Lad en Fremmed rose dig, og ikke din Mund, en Ubekjendt, og ikke dine Læber.

  • Dan 5:20
    71%

    20 Og der hans Hjerte blev ophøiet, og hans Aand blev stiv til Hovmodighed, blev han nedstødt af sin kongelige Throne, og man tog Æren fra ham.

  • 1 Pet 5:6
    71%

    6 Derfor ydmyger eder under Guds vældige Haand, at han maa i (sin) Tid ophøie eder.