Ordspråkene 19:11
Et Menneskes Klogskab gjør ham langmodig, og det er ham en Ære at gaae Overtrædelse forbi.
Et Menneskes Klogskab gjør ham langmodig, og det er ham en Ære at gaae Overtrædelse forbi.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
29 En Langmodig har megen Forstand, men den, som er hastig i Sindet, ophøier Daarlighed.
12 Kongens Vrede er som en ung Løves Brølen, men hans Bevaagenhed er som Dug paa Urter.
22 En vredagtig Mand blander sig i Trætte, og en hastig Mand (gjør) megen Overtrædelse.
23 Menneskets Hovmod skal nedtrykke ham, men den Ydmyge skal holde fast ved Ære.
31 Graae Haar ere en deilig Krone, (naar) de findes paa Retfærdigheds Vei.
32 En Langmodig er bedre end en vældig (Mand), og den, som hersker over sin Aand, end den, der indtager en Stad.
10 Det staaer ikke en Daare vel an at forlyste sig, meget mindre en Tjener at herske over Fyrster.
16 En Viis frygter og viger fra Ondt, men en Daare farer igjennem og er tryg.
17 Den, som er hastig til Vrede, gjør Daarlighed, og en underfundig Mand hades.
16 En Daares Fortørnelse skal kjendes samme Dag, men den, som skjuler Forsmædelse, er klog.
18 En hastig Mand opvækker Trætte, men en Langmodig stiller Kiv.
2 En Konges Forfærdelse er som en ung Løves Brølen; den, ham fortørner, synder imod sit Liv.
3 Det er en Mand en Ære at blive fra Trætte, men hver Daare blander sig derudi.
11 En Daare udlader al sin Aand, men en Viis skal omsider stille den.
4 Om Regentens Mod ophøier sig imod dig, (da) lad ikke dit Sted fare; thi den, som lader af, gjør, at store Synder hvile.
9 Vær ikke hastig i dit Sind til at fortørnes; thi Fortørnelse hviler i Daarers Barm.
27 Den, som haver god Kundskab, sparer sin Tale, og en forstandig Mand er koldsindig.
28 Ogsaa en Daare, om han taug, kunde regnes viis; (thi) den, som holder sine Læber til, er forstandig.
1 Et mildt Svar kan omvende Vrede, men et fortrædeligt Ord gjør, at Vrede opstiger.
18 at Herren ikke skal see det, og (det maatte være) ondt for hans Øine, og han maatte vende sin Vrede fra ham (til dig).
19 Den, som har (for) stor Hastighed, skal bære Straf, men dersom du frier ham, da kan du blive ved (at straffe ham).
14 Kongens Hastighed er Dødens Bud, men en viis Mand skal forsone den.
35 Kongens Velbehagelighed er til en klog Tjener, men hans Grumhed er (over) den, som beskjæmmer.
12 En, som fattes Forstand, foragter sin Næste, men en Mand, (som haver) Forstand, tier.
3 Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.
20 Seer du, (at) en Mand er hastig i sine Ord, (da er der) mere Forhaabning til en Daare end til ham.
12 En Klog seer Ulykken og skjuler sig, (men) Vanvittige gaae frem (og) straffes.
9 Hvo, som skjuler Overtrædelse, søger Kjærlighed, men den, som opripper en Sag, adskiller en Fyrste (fra den anden).
10 Irettesættelse nedfarer dybere i en Forstandig, end at slaae en Daare hundrede (Gange).
15 Ved Langmodighed bliver en Fyrste overtalt, og en blød Tunge sønderbryder Been.
14 En Gave i Løndom stiller Vrede, og en Skjenk i Barmen (stiller) en stærk Hastighed.
27 At æde megen Honning er ikke godt, (ei heller er det) en Ære, naar (Folk) randsage deres (egen) Ære.
12 For Forstyrrelse ophøies en Mands Hjerte, men Ydmyghed (gaaer) for Ære.
13 (Dersom) Nogen giver Svar, før han hører, (da) er det ham en Daarlighed og Skam.
19 Derfor, mine elskelige Brødre! være hvert Menneske snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;
20 thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.
2 For Landets Overtrædelse blive mange Fyrster deri; men naar der er et forstandigt, et vittigt Menneske, saa lever han længe.
8 Lad af fra Vrede og forlad Hastighed, lad (din Vrede) ikke optændes, (hvormed du) visseligen gjør ilde.
17 at Mennesket skal borttage sin Gjerning, og at han maa skjule Hovmodighed for en Mand,
10 da Gud gjorde sig rede til Dom, til at frelse alle de Sagtmodige paa Jorden. Sela.
11 Da skal det omskifte sit Mod og fare over og blive skyldigt, (sigende, at) denne dets Kraft hører dets Gud til.
5 En god Mand forbarmer sig og udlaaner; han skal komme afsted med sine Sager for Dommen.
2 Det er Guds Ære at skjule en Ting, men det er Kongers Ære at randsage en Ting.
15 En god Forstand skal give Naade, men de Troløses Vei er haard.
16 Hver, som er klog, gjør (sine Ting) med Forstand, men en Daare udbreder Daarlighed.
8 Mænd, (som ere) Bespottere, føre en Stad i Strikke, men de Vise afvende Vrede.
23 (Det er) et klogt Menneske, som skjuler Forstand, men Daarers Hjerte skal udraabe Daarlighed.
29 De Unges Kraft er deres Prydelse, og graae Haar ere de Gamles Ære.
11 da skulle (kloge) Anslag bevare dig, (ja) Forstand bevogte dig,
3 En Klog seer Ulykken og skjuler sig, men Vanvittige gaae frem og straffes.