Ordspråkene 16:31

Original Norsk Bibel 1866

Graae Haar ere en deilig Krone, (naar) de findes paa Retfærdigheds Vei.

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

עֲטֶ֣רֶת תִּפְאֶ֣רֶת שֵׂיבָ֑ה בְּדֶ֥רֶךְ צְ֝דָקָ֗ה תִּמָּצֵֽא׃

Translitterasjon

ʿăṭeret tipʾeret śêḇāh in-derek ṣᵉdāqāh timmāṣēʾ

Grammatikkdetaljer

• *ʿăṭeret*: noun, feminine, singular construct - crown of
• *tipʾeret*: noun, feminine, singular - beauty/glory/splendor
• *śêḇāh*: noun, feminine, singular - gray hair/old age
• *bᵉ*: preposition - in
• *derek*: noun, feminine, singular construct - way of
• *ṣᵉdāqāh*: noun, feminine, singular - righteousness/justice
• *timmāṣēʾ*: verb, Niphal imperfect, 3rd feminine singular - it is found/will be found

Ordbetydninger

• *ʿăṭeret tipʾeret*: crown of glory/splendid crown/beautiful crown
• *śêḇāh*: gray hair/old age/hoary head
• *timmāṣēʾ*: it is found/it will be found/it is attained

Henviste vers

• Ordsp 20:29 : 29 De Unges Kraft er deres Prydelse, og graae Haar ere de Gamles Ære.
• 3 Mos 19:32 : 32 Du skal staae op for den Graahærdede og hædre den Gamle, og du skal frygte for din Gud; jeg er Herren.
• 1 Sam 12:2-5 : 2 Og nu, see, der vandrer Kongen for eders Ansigt, og jeg, jeg er vorden gammel og graahærdet, og see, mine Sønner ere hos eder; og jeg har vandret for eders Ansigt fra min Ungdom indtil denne Dag. 3 See, her er jeg, svarer imod mig for Herren og for hans Salvede: Hvis Oxe har jeg taget, og hvis Asen har jeg taget, og hvem har jeg gjort Vold, hvem har jeg fortrykt, og af hvis Haand har jeg taget Gave og derfor skjult mine Øine? — saa vil jeg give eder det igjen. 4 Da sagde de: Du har hverken gjort os Vold, ei heller fortrykt os, og ei taget Noget af Nogens Haand. 5 Da sagde han til dem: Herren er Vidne imod eder, og hans Salvede er Vidne paa denne Dag, at I have ikke fundet Noget i min Haand; og (Folket) sagde: (Han skal være) Vidne.
• Ordsp 3:1-2 : 1 Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud. 2 Thi et langt Liv og (mange) Aar at leve (udi) og Fred skulle de formere dig.
• 1 Mos 47:7-9 : 7 Og Joseph førte Jakob, sin Fader, ind og stillede ham for Pharaos Ansigt; og Jakob velsignede Pharao. 8 Og Pharao sagde til Jakob: Hvor gammel er du? 9 Og Jakob sagde til Pharao: Min Udlændigheds Aars Dage ere hundrede og tredive Aar; faa og onde have mit Livs Aars Dage været, og have ikke naaet til mine Fædres Livs Aars Dage, i deres Udlændigheds Dage 10 Og Jakob velsignede Pharao og gik ud fra Pharao.
• Ordsp 17:6 : 6 Børnebørn ere de Gamles Krone, og Børnenes Priis ere deres Fædre.
• 1 Krøn 29:10-25 : 10 Og David lovede Herren for den ganske Forsamlings Øine, og David sagde: Lovet være du, Herre, Israels, vor Faders, Gud, fra Evighed og til Evighed! 11 Dig, Herre, hører Majestæt og Vælde og Herlighed og Seier og Ære til, thi Alt i Himmelen og paa Jorden, (ja) Riget er dit, Herre! og du er ophøiet over Alt til et Hoved. 12 Og Rigdom og Ære er for dit Ansigt, og du regjerer over Alting, og Kraft og Vælde er i din Haand, og i din Haand (staaer) at gjøre det alt stort og stærkt. 13 Og nu, vor Gud! vi takke dig og love din Herligheds Navn. 14 Thi hvo er jeg, og hvo er mit Folk, at vi skulle formaae (med vor) Kraft at give frivilligen, som dette (gaaer)? thi det er alt af dig, og af din Haand have vi givet dig det. 15 Thi vi ere fremmede for dit Ansigt og Gjæster, som alle vore Fædre; vore Dage paa Jorden ere som en Skygge, og (her er) ingen Forhaabning. 16 Herre, vor Gud! al denne Hob, som vi have beredt til at bygge dig et Huus af til dit hellige Navn, den er af din Haand, og det er altsammen dit. 17 Og, min Gud! jeg veed, at du prøver Hjerter og haver Behagelighed til Oprigtigheder; (derfor) haver jeg i mit Hjertes Oprigtighed givet alle disse Ting frivilligen, og haver nu med Glæde seet dit Folk, som her fandtes, at det haver givet dig frivilligen. 18 Herre, Abrahams, Isaks og Israels, vore Fædres, Gud! bevar dette evindeligen i dit Folks Hjertes Tankers Digt, og bered deres Hjerte til dig. 19 Og giv min Søn Salomo et retskaffent Hjerte til at holde dine Bud, dine Vidnesbyrd og dine Skikke, og til at gjøre det alt og at bygge det Slot, som jeg haver beredt. 20 Siden sagde David til den ganske Forsamling: Kjære, lover Herren eders Gud! og al Forsamlingen lovede Herren, deres Fædres Gud, og neiede sig og bøiede sig ned for Herren og for Kongen. 21 Og de slagtede Herren Slagtoffere og offrede Brændoffere for Herren om anden Dagen efter denne Dag, (nemlig) tusinde Stude, tusinde Vædere, tusinde Lam og deres Drikoffere, og Slagtoffere for al Israels Mangfoldighed. 22 Og de aade og drak for Herrens Ansigt paa den samme Dag med stor Glæde, og gjorde anden Gang Salomo, Davids Søn, til Konge, og salvede (ham) Herren til en Fyrste, og Zadok til Præst. 23 Saa sad Salomo paa Herrens Throne til at være Konge i sin Faders Davids Sted, og blev lykkelig, og al Israel var ham lydig. 24 Og alle Fyrsterne og de Vældige, ja ogsaa alle Kong Davids Sønner, de gave Haanden (derpaa, at de vilde være) under Kong Salomo. 25 Og Herren gjorde Salomo overmaade stor for al Israels Øine og gav ham kongelig Ære, som ingen Konge over Israel havde havt før ham.
• Job 32:6-7 : 6 Derfor svarede Elihu, Barachels Søn, den Busiter, og sagde: Jeg er ung af Aar, men I ere udlevede (Mænd), derfor ræddedes jeg og frygtede at kundgjøre eder min Kundskab. 7 Jeg sagde: Lad Dagene tale, og Aars Mangfoldighed kundgjøre Viisdom.
• Fork 4:13 : 13 Bedre er et fattigt Barn, som er viist, end en gammel Konge, som er en Daare, som endnu ikke veed at lade sig paaminde.
• Luk 1:6 : 6 Men de vare begge retfærdige for Gud og vandrede ustraffelige i alle Herrens Bud og Anordninger.
• Luk 2:29-38 : 29 Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, ligesom du haver sagt; 30 thi mine Øine have seet din Frelse, 31 hvilken du beredte for alle Folks Aasyn, 32 et Lys, til at oplyse Hedningerne, og til en Herlighed for dit Folk Israel. 33 Og Joseph og hans Moder forundrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham. 34 Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: See, denne er sat Mange i Israel til Fald og (til) Opreisning, og til et Tegn, som imodsiges, 35 — ogsaa din egen Sjæl skal et Sværd gjennemtrænge — saa at mange Hjerters Tanker skulle aabenbares. 36 Og der var en Prophetinde, Anna, Phanuels Datter, af Asers Stamme, hun var meget gammel og havde levet syv Aar med sin Mand efter sin Jomfrustand; 37 og hun var nu en Enke ved fire og fiirsindstyve Aar, som ikke veg fra Templet, tjenende Gud med Fasten og Beden Nat og Dag. 38 Og hun traadte til i den samme Stund, og iligemaade prisede Herren og talede om ham til Alle, som forventede Forløsning i Jerusalem.
• Filem 1:9 : 9 saa formaner jeg dig dog hellere i Kjærlighed, jeg, der er en Saadan, den gamle Paulus, nu ogsaa Jesu Christi Bundne.