Jobs bok 15:10

Original Norsk Bibel 1866

Der ere baade Graae og Udlevede iblandt os, som have levet længere end din Fader.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 32:6-7 : 6 Derfor svarede Elihu, Barachels Søn, den Busiter, og sagde: Jeg er ung af Aar, men I ere udlevede (Mænd), derfor ræddedes jeg og frygtede at kundgjøre eder min Kundskab. 7 Jeg sagde: Lad Dagene tale, og Aars Mangfoldighed kundgjøre Viisdom.
  • Ordsp 16:31 : 31 Graae Haar ere en deilig Krone, (naar) de findes paa Retfærdigheds Vei.
  • 5 Mos 32:7 : 7 Kom ihu de gamle Dage, betragter Aarene fra Slægt til Slægt, spørg din Fader, og han skal kundgjøre dig det, dine Ældste, og de skulle sige dig det.
  • Job 8:8-9 : 8 Thi Kjære, spørg den forrige Slægt, og bered dig til (at betænke) det, som deres Fædre have randsaget; 9 — thi vi (bleve til) igaar og vide Intet; thi vore Dage ere en Skygge paa Jorden — 10 skulle de, de ikke lære dig, (ja) sige dig (det) og udføre Tale af deres Hjerte?
  • Job 12:12 : 12 I de Udlevede er Viisdom, og Dagenes Længde (giver) Forstand.
  • Job 12:20 : 20 Han borttager Læberne fra de Sanddrue, og borttager de Gamles Fornuftighed.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 83%

    8Mon du haver hørt paa Guds hemmelige Raad, eller er Viisdom dragen fra (Andre ind) til dig?

    9Hvad veed du, som vi skulde ikke vide? hvad forstaaer du, og det skulde ikke være hos os?

  • 11Er Guds megen Trøst ringe for dig, og det Ord, som han haver hemmeligen talet med dig?

  • 76%

    12I de Udlevede er Viisdom, og Dagenes Længde (giver) Forstand.

    13Hos ham er Viisdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.

  • 7Kom ihu de gamle Dage, betragter Aarene fra Slægt til Slægt, spørg din Fader, og han skal kundgjøre dig det, dine Ældste, og de skulle sige dig det.

  • 73%

    1Men nu lee de ad mig, (som ere) yngre af Aar end jeg, hvis Fædre jeg havde foragtet at sætte ved mine Faarehunde.

    2Ja, hvortil var deres Hænders Kraft mig (tjenlig)? den var forgaaet hos dem ved Alderdom.

  • 29De Unges Kraft er deres Prydelse, og graae Haar ere de Gamles Ære.

  • 15Thi vi ere fremmede for dit Ansigt og Gjæster, som alle vore Fædre; vore Dage paa Jorden ere som en Skygge, og (her er) ingen Forhaabning.

  • 18det, de Vise have kundgjort og ikke dulgt, (det, de fik) af deres Fædre,

  • 9De Store ere ikke (altid) vise, ei heller forstaae de Gamle (altid) Retten.

  • Job 8:8-9
    2 vers
    72%

    8Thi Kjære, spørg den forrige Slægt, og bered dig til (at betænke) det, som deres Fædre have randsaget;

    9— thi vi (bleve til) igaar og vide Intet; thi vore Dage ere en Skygge paa Jorden —

  • 5Ere dine Dage som et Menneskes Dage? ere dine Aar som en Mands Dage?

  • 6Børnebørn ere de Gamles Krone, og Børnenes Priis ere deres Fædre.

  • 3som vi have hørt og vide, og vore Fædre fortalte os;

  • 70%

    9Thi alle vore Dage vende sig i din Vrede; vi fortære vore Aar som en Tanke.

    10(Anlangende) vore Aars Dage, de ere halvfjerdsindstyve Aar, og om (Nogen haver) megen Styrke, ere de fiirsindstyve Aar, og det Stolteste af dem er Møie og Uretfærdighed; thi det afskjæres hasteligen, og vi flyve (derfra).

    11Hvo kjender din Vredes Styrke og din Grumhed, saasom Frygten for dig (udkræver)?

    12Lær os saaledes at tælle vore Dage, at vi bekomme Viisdom i Hjertet.

  • 27See dette, det have vi undersøgt, saa er det; hør det, og forstaa du det for dig.

  • 9Fremmede fortære hans Kraft, men han, han fornemmer det ikke; der udstrøes ogsaa graae Haar paa ham, og han, han fornemmer det ikke.

  • 31Graae Haar ere en deilig Krone, (naar) de findes paa Retfærdigheds Vei.

  • 1Til Sangmesteren; (en Psalme,) som giver Underviisning, for Korahs Børn.

  • 1Skjæld ikke paa en Gammel, men forman ham som en Fader, de Unge som Brødre,

  • 10Og de Unge, som vare opvoxede med ham, talede til ham, sigende: Saa skal du sige til det Folk, som talede til dig, sigende: Din Fader gjorde vort Aag svart, men gjør du os det lettere, — saa skal du sige til dem: Min mindste (Finger skal være) tykkere end min Faders Lænder.

  • 69%

    2(I mene) sandeligen, at I ere (alene) Folk, og med eder skal Viisdommen døe.

    3Jeg haver (vel) ogsaa et Hjerte ligesom I, jeg feiler ikke mere end I; og hvo veed ikke (saadanne Ting) som disse?

  • 32Du skal staae op for den Graahærdede og hædre den Gamle, og du skal frygte for din Gud; jeg er Herren.

  • 4Veed du (ikke) dette, (at det er gaaet saa til) fra Evighed, siden (Gud) satte Mennesket paa Jorden,

  • 15eller med Fyrsterne, som havde Guld, som opfyldte deres Huse med Sølv;

  • 2Vældige og Krigsmænd, Dommere og Propheter og Spaamænd og Gamle,

  • 18Ja ogsaa indtil Alderdom og graae Haar, O Gud! forlad mig ikke, indtil jeg kan kundgjøre din Arm for (denne) Slægt, (ja) din Kraft for hver den, som skal komme.

  • 22Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.

  • 13Bedre er et fattigt Barn, som er viist, end en gammel Konge, som er en Daare, som endnu ikke veed at lade sig paaminde.

  • 6Og du skal gjøre efter din Viisdom, at du ikke lader hans graae Haar nedfare i Graven med Fred.

  • 10Siig ikke: Hvad var det, at de forrige Dage vare bedre end disse? thi du spørger ikke om Saadant af Viisdom.

  • 31Da sagde den Førstefødte til den Yngste: Vor Fader er gammel, og der er ikke en Mand i dette Land, som kan komme til os efter al Jordens Viis.

  • 10Flyt ikke tilbage det gamle Landemærke, og kom ikke paa de Faderløses Ager.

  • 20Han borttager Læberne fra de Sanddrue, og borttager de Gamles Fornuftighed.

  • 6Derfor svarede Elihu, Barachels Søn, den Busiter, og sagde: Jeg er ung af Aar, men I ere udlevede (Mænd), derfor ræddedes jeg og frygtede at kundgjøre eder min Kundskab.

  • 8da Drengene saae mig og skjulte sig, og de Udlevede stode op, (og) de bleve staaende;

  • 21Vidste du, at du skulde da fødes, og at dine Dages Tal var stort?

  • 4ligesom da jeg var i min Ungdoms Dage, der Guds Løndom var over mit Paulun;

  • 29Dersom I toge ogsaa denne fra mit Ansigt, og han kom til Ulykke, da førte I mine graae Haar med Ulykke ned i Graven.

  • 15men med den, som her er og staaer idag med os for Herrens vor Guds Ansigt, og med den, som her idag ikke er med os;

  • 14Men (det er) dig, o Menneske! som var agtet lige med mig, min Leder og min Kynding.

  • 5Eders Fædre, hvor ere de? og Propheterne, mon de kunde leve til evig (Tid)?