Job 12:20

Original Norsk Bibel 1866

Han borttager Læberne fra de Sanddrue, og borttager de Gamles Fornuftighed.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 32:9 : 9 De Store ere ikke (altid) vise, ei heller forstaae de Gamle (altid) Retten.
  • Job 17:4 : 4 Thi du haver skjult deres Hjerte fra Forstand, derfor skal du ikke ophøie dem.
  • Job 12:24 : 24 Han borttager Hjertet fra Folkenes Øverster i Landet, og gjør, at de fare vild i det Øde, hvor ikke er Vei,
  • Job 39:17 : 17 at den forlader sine Æg paa Jorden, og varmer dem i Støvet,
  • Ordsp 10:21 : 21 En Retfærdigs Læber skulle føde Mange, men Daarer skulle døe, fordi dem fattes Forstand.
  • Ordsp 12:19 : 19 Sandheds Læbe skal blive fast altid, men en falsk Tunge (ikkun) et Øieblik.
  • Ordsp 12:22 : 22 Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed, men de, som handle troligen, ere ham en Velbehagelighed.
  • Jes 3:1-3 : 1 Thi see, den Herre, Herre Zebaoth skal borttage af Jerusalem og af Juda alle Slags Understøtning, al Understøtning af Brød og al Understøtning af Vand, 2 Vældige og Krigsmænd, Dommere og Propheter og Spaamænd og Gamle, 3 Fyrster over Halvtredsindstyve, og anseelige Personer og Raadsherrer og vise Mestere og de, som forstaae Besværgelse.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 83%

    12 I de Udlevede er Viisdom, og Dagenes Længde (giver) Forstand.

    13 Hos ham er Viisdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.

    14 See, han nedbryder, og det skal ikke bygges, han lukker til for en Mand, og der skal ikke lukkes op.

    15 See, han opholder Vandet, og det borttørres, og han udlader det, og det omvælter Landet.

    16 Hos ham er Styrke og bestandig (Kraft), ham hører den til, som farer vild og som forvilder.

    17 Han lader Raadgiverne gaae berøvede bort, og gjør Dommerne gale.

    18 Han løser Kongernes Baand, og binder et Bælte om deres Lænder (igjen).

    19 Han lader Præsterne gaae berøvede bort, og omkaster de Stærke.

  • 83%

    21 Han udøser Foragtelse paa Fyrsterne, og løser de Stærkes Bælte.

    22 Han aabenbarer de dybe Ting af Mørket, og udfører Dødens Skygge til Lyset.

    23 Han formerer Folkene og omkommer dem (igjen), han udbreder Folkene og leder dem.

    24 Han borttager Hjertet fra Folkenes Øverster i Landet, og gjør, at de fare vild i det Øde, hvor ikke er Vei,

    25 at de skulle føle sig for i Mørket, hvor intet Lys er, og han gjør, at de fare vild som den Drukne.

  • 72%

    12 som gjør de Trædskes Anslag til Intet, at deres Hænder ikke kunne udføre Sagen;

    13 som griber de Vise i deres Trædskhed, at de Fortrædeliges Raad hasteligen omstødes.

  • 40 Han udøste Foragt paa Fyrsterne, og lod dem fare vild i det Øde, (hvor) ingen Vei er.

  • 12 See, (naar) han vil tage, hvo kan komme ham til at give igjen? hvo vil sige til ham: Hvad gjør du?

  • 12 Herrens Øine bevare Kundskab, og han omkaster den Troløses Ord.

  • 22 En Viis farer op i de Vældiges Stad, og skal nedkaste dens Trygheds Styrke.

  • 71%

    19 Vandet hensmuler Stenene, og (en Strøm) bortskyller det, som voxer af sig selv deraf, af Jordens Støv; saaledes fordærver du et Menneskes Forventelse.

    20 Du overvælder ham i Evighed, og han farer hen, du forvender hans Ansigt og lader ham fare.

  • 20 De døe i et Øieblik, og et Folk bæver og forgaaer midt om Natten, og de Mægtige tages bort, (endskjøndt) ikke ved Haand.

  • 71%

    24 Han sønderslaaer de Mægtige, (saa det staaer) ikke til at randsage, og han stiller Andre i deres Sted.

    25 Derfor at han kjender deres Gjerninger, da omkaster han (dem) om Natten, at de blive knuste.

  • 11 Da skal det omskifte sit Mod og fare over og blive skyldigt, (sigende, at) denne dets Kraft hører dets Gud til.

  • 21 Thi han forandrer beleilige og bestemte Tider, han, som afsætter Konger, og som stadfæster Konger; han giver de Vise Viisdom, og dem Kundskab, som kjende Forstand.

  • 20 Forskrækkelser skulle gribe ham som Vandet, en Hvirvelvind skal bortstjæle ham om Natten.

  • 5 han, som flytter Bjergene, at de ikke fornemme det, som omkaster dem i sin Vrede,

  • 14 Hans Tillid skal oprykkes af hans Paulun, og man skal komme ham til at gaae til Forskrækkelsers Konge.

  • 2 De antaste Landemærkerne, de røve Hjorden og føde den.

  • 4 Thi du haver skjult deres Hjerte fra Forstand, derfor skal du ikke ophøie dem.

  • 23 som gjør Fyrsterne til Intet, som gjør Jordens Dommere som det Øde.

  • 22 Og han drager de Mægtige med sin Magt; staaer han op, da er man ikke forsikkret om (sit) Liv.

  • 30 Hvo, der lukker sine Øine, (gjør det) for at optænke forvendte Ting, hvo, som bider i sine Læber, fuldkommer Ondt.

  • 2 Ja, hvortil var deres Hænders Kraft mig (tjenlig)? den var forgaaet hos dem ved Alderdom.

  • 4 Ja du, du gjør Gudsfrygt til Intet, og formindsker Bønnen for Guds Ansigt.

  • 8 Men han forlod de Ældstes Raad, som de raadede ham, og raadførte sig med de Unge, som vare opvoxede med ham, de, som stode for hans Ansigt.

  • 9 den, som vederqvæger sig ved Ødelæggelse over den Stærke, at Ødelæggelsen kommer over Befæstningen.

  • 17 at Mennesket skal borttage sin Gjerning, og at han maa skjule Hovmodighed for en Mand,

  • 21 Farer deres Ypperlighed ikke bort, som var i dem? (ja) de døe, men ikke udi Viisdom.

  • 12 En Retfærdig faaer Forstand af en Ugudeligs Huus, naar (Gud) omkaster de Ugudelige til Ulykke.

  • 9 De Store ere ikke (altid) vise, ei heller forstaae de Gamle (altid) Retten.

  • 8 Mon (det) ikke (skal skee) paa den samme Dag, siger Herren, at jeg vil omkomme Vise af Edom, og Forstand af Esaus Bjerg?

  • 26 En viis Konge adspreder de Ugudelige, og lader føre Hjulet over dem.

  • 10 Om han omskifter og indelukker eller forsamler, hvo vil da vende ham tilbage (derfra)?

  • 7 Hans Krafts Gange skulle blive snevre, og hans Raad skal nedkaste ham.

  • 23 dem, som for Gaves Skyld dømme en Ugudelig at have Ret, og bortvende de Retfærdiges Ret fra (hver af dem)!

  • 2 Vældige og Krigsmænd, Dommere og Propheter og Spaamænd og Gamle,

  • 2 til at afvende de Ringe fra (deres) Ret og bortrive de Elendiges Ret iblandt mit Folk, at Enkerne maae være deres Rov, og de kunne berøve de Faderløse.

  • 12 Og han vender Leilighederne efter sine Raad til deres Gjerning, til alt det, som han byder dem paa Jordens Kreds;