Salmenes bok 107:40

Original Norsk Bibel 1866

Han udøste Foragt paa Fyrsterne, og lod dem fare vild i det Øde, (hvor) ingen Vei er.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 12:24 : 24 Han borttager Hjertet fra Folkenes Øverster i Landet, og gjør, at de fare vild i det Øde, hvor ikke er Vei,
  • Job 12:21 : 21 Han udøser Foragtelse paa Fyrsterne, og løser de Stærkes Bælte.
  • Sal 78:66 : 66 Og han slog sine Fjender bag til, han gjorde dem en evig Skam.
  • Sal 107:4 : 4 De, som fore vild i Ørken, paa en øde Vei, de, som fandt ingen Stad, som de kunde boe udi,
  • Jes 23:8-9 : 8 Hvo haver raadslaget dette over Tyrus, den, som kronede (Andre), hvis Kjøbmænd vare Fyrster, hvis Kræmmere vare de Herligste i Landet? 9 Den Herre Zebaoth haver raadslaget det for at besmitte al den deiligste Herlighed, for at gjøre de Herlige i Landet ringe.
  • Jer 13:15-18 : 15 Hører og vender Ørene (hid), ophøier eder ikke; thi Herren haver talet. 16 Giver Herren eders Gud Ære, før han lader det blive mørkt, og før eders Fødder støde sig paa de mørke Bjerge; og I skulle forvente Lys, og han skal gjøre det til Dødens Skygge, og skaffe det til Mørkhed. 17 Men dersom I ikke ville høre dette, skal min Sjæl græde i Skjul for (eders) Hovmodigheds Skyld og hyle saare, og mit Øie skal rinde med Graad, thi Herrens Hjord er fangen bortført. 18 Siig til Kongen og til Dronningen: Fornedrer eder, sidder (ned); thi eders Hovedsmykker ere nedfaldne, (ja) eders deilige Krone.
  • Dan 4:33 : 33 I den samme Time blev det Ord fuldkommet over Nebucadnezar, og han blev udstødt fra Menneskene og aad Urter som Øxne, og hans Legeme blev vædet af Himmelens Dug, indtil hans Haar voxte som Ørnenes (Fjædre), og hans Negle som Fugles (Kløer).
  • Dan 5:5-6 : 5 I den samme Time gik Fingre frem (som) af et Menneskes Haand, og skreve tvært over for Lysestagen paa Kalken paa Væggen i det kongelige Palads, og Kongen saae Haandbladet, som skrev. 6 Da skiftedes Kongens Farve, og hans Tanker forfærdede ham, og hans Lænders Baand bleve slappe, og hans Knæ stødte sig imod hverandre.
  • Dan 5:18-30 : 18 Du Konge! den høieste Gud gav din Fader Nebucadnezar Riget og Magten og Æren og Herligheden. 19 Og for den Magts Skyld, som han havde givet ham, skjælvede og frygtede alle Folk, Almue og Tungemaal for ham; han ihjelslog, hvem han vilde, og lod leve, hvem han vilde, og ophøiede, hvem han vilde, og fornedrede, hvem han vilde. 20 Og der hans Hjerte blev ophøiet, og hans Aand blev stiv til Hovmodighed, blev han nedstødt af sin kongelige Throne, og man tog Æren fra ham. 21 Og han blev udstødt fra Menneskens Børn, og hans Hjerte blev ligesom Dyrenes, og hans Bolig var hos vilde (Dyr); man lod ham smage Urter som Øxne, og hans Legeme vædedes af Himmelens Dug, indtil han kjendte, at den høieste Gud haver Magt over Menneskenes Rige, og opreiser over det, hvem han vil. 22 Og du, Beltsazar, hans Søn, haver ikke fornedret dit Hjerte, alligevel at du vidste dette alt. 23 Men du haver ophøiet dig over Himmelens Herre, og man frembar hans Huses Kar for dig, og du og dine Vældige, dine Hustruer og dine Medhustruer drak Viin af dem, og du prisede Guder af Sølv og Guld, Kobber, Jern, Træ og Steen, som ikke see og ei høre og ei forstaae; men den Gud, i hvis Haand din Aande er, og hos hvilken al din Vei er, haver du ikke æret. 24 Derfor er det Haandblad sendt fra ham, og denne Skrift er optegnet. 25 Og denne er Skriften, som er optegnet: Mene, Mene, Thekel, Upharsin. 26 Denne er Udtydningen derpaa: Mene, tællet haver Gud dit Rige og fuldkommet det. 27 Thekel, du er veiet i Vægtskaaler og funden for let. 28 Peres, adskilt er dit Rige og givet de Meder og Perser. 29 Da befoel Beltsazar, og de klædte Daniel med Purpur og med en Guldkjæde om hans Hals, og de udraabte om ham, at han skulde være den tredie Mægtige i Riget. 30 I den samme Nat blev Beltsazar, Chaldæernes Konge, ihjelslagen.
  • Apg 12:23 : 23 Men strax slog Herrens Engel ham, fordi han ikke gav Gud Æren; og han blev fortæret af Orme og opgav Aanden.
  • Åp 19:18 : 18 for at æde Kongers Kjød og Krigshøvdingers Kjød og Stærkes Kjød, og Kjødet af Heste og af dem, som sidde paa dem, og Kjødet af Alle, Frie og Trælle, og Smaae og Store.
  • 2 Mos 8:3 : 3 Og Floden skal vrimle med Frøer, og de skulle hoppe op og komme i dit Huus, og i dit Sengkammer, og paa din Seng, og i dine Tjeneres Huus, og iblandt dit Folk, og i dine Ovne, og i dine Deigtruge.
  • 2 Mos 8:17 : 17 Og de gjorde saa; og Aron udrakte sin Haand med sin Kjep og slog Støvet paa Jorden, og det blev til Luus paa Mennesker og paa Fæet; alt Støvet i Landet blev Luus, i ganske Ægypti Land.
  • 2 Mos 8:24 : 24 Og Herren gjorde saa; og der kom en svar (Hob) Utøi i Pharaos Huus og i hans Tjeneres Huus; og i alt Ægypti Land blev Landet fordærvet af allehaande Utøi.
  • 5 Mos 32:10 : 10 Han fandt ham i Ørkens Land og paa et tomt, øde Sted, der det hylede; han førte ham omkring, han underviste ham, han bevarede ham som sin Øiesteen.
  • Jos 10:24-26 : 24 Og det skede, der de havde udført de Konger til Josva, da kaldte Josva ad alle Israels Mænd, og sagde til de Øverste for Krigsmændene, som droge med ham: Kommer nær til, sætter eders Fødder paa disse Kongers Halse; saa kom de nær til og satte deres Fødder paa deres Halse. 25 Da sagde Josva til dem: Frygter ikke og forfærdes ikke, værer frimodige og værer stærke; thi Herren skal saaledes gjøre imod alle eders Fjender, dem, som I stride imod. 26 Saa slog Josva dem derefter og dræbte dem, og hængte dem paa fem Træer; og de bleve hængende paa Træerne indtil Aftenen.
  • Dom 1:6-7 : 6 Men Adoni-Besek flyede, og de forfulgte ham, og de grebe ham og afhuggede hans Tommelfingre og hans Tommeltæer. 7 Da sagde Adoni-Besek: Halvfjerdsindstyve Konger, hvis Tommelfingre og Tommeltæer vare afhugne, opsamlede under mit Bord; saasom jeg haver gjort, saa haver Gud betalt mig; og de førte ham til Jerusalem, og der døde han.
  • Dom 4:21 : 21 Da tog Jael, Hebers Hustru, et Søm af Paulunets, og tog en Hammer i sin Haand, og gik ind til ham sagteligen, og slog Sømmet i hans Tinding, at det gik ned i Jorden; — thi han sov hart og var træt —og han døde.
  • 1 Sam 5:9 : 9 Og det skede, efterat de havde baaret den omkring, da var Herrens Haand mod Staden med en saare stor Forstyrring, og han slog Folket i Staden, baade Smaae og Store; og de hemmelige Steder bleve skjulte paa dem.
  • 1 Sam 6:4 : 4 Da svarede de: Hvad er det for et Skyldoffer, som vi skulle give ham (med) tilbage? og de sagde: Efter de Philisters Fyrsters Tal fem Artse af Guld og fem Muus af Guld; thi (der har været) een Plage over dem alle og over eders Fyrster.
  • 1 Kong 21:19 : 19 Og du skal tale til ham og sige: Saaledes sagde Herren: Har du baade ihjelslaget, og tilmed indtaget en Eiendom? fremdeles skal du tale til ham og sige: Saa siger Herren: Paa det Sted, hvor Hundene slikkede Naboths Blod, skulle Hundene slikke dit Blod, (ja) ogsaa dit.
  • 2 Kong 9:35-37 : 35 Og der de gik hen at begrave hende, da fandt de Intet af hende uden Hovedpanden og Fødderne og det Flade af Hænderne. 36 Da kom de igjen og gave ham det tilkjende, og han sagde: Det er det Herrens Ord, som han talede formedelst sin Tjener Elias, den Thisbiter, og sagde: Hundene skulle æde Jesabels Kjød paa det Stykke (Ager) i Jisreel. 37 Og Jesabels Aadsel skal være som Møg paa Marken paa det Stykke (Ager) i Jisreel, at de skulle ikke (kunne) sige: Denne er Jesabel.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 81%

    19 Han lader Præsterne gaae berøvede bort, og omkaster de Stærke.

    20 Han borttager Læberne fra de Sanddrue, og borttager de Gamles Fornuftighed.

    21 Han udøser Foragtelse paa Fyrsterne, og løser de Stærkes Bælte.

  • 39 Derefter bleve de formindskede, og nedbøiede af ond Trængsel og Bedrøvelse.

  • 78%

    24 Han borttager Hjertet fra Folkenes Øverster i Landet, og gjør, at de fare vild i det Øde, hvor ikke er Vei,

    25 at de skulle føle sig for i Mørket, hvor intet Lys er, og han gjør, at de fare vild som den Drukne.

  • 41 Men han ophøiede en Fattig af Elendighed, og gjorde Slægterne som en Hjord.

  • 75%

    33 Han gjorde Floder til en Ørk, og Vandløb til et tørstigt (Sted),

    34 et frugtbart Land til et salt (Land) for deres Ondskab, som boede deri.

    35 Han gjorde en Ørk til en Vandsø, og et tørt Land til Vandløb.

    36 Og han lod de Hungrige boe der, og de beredte en Stad, som de kunde boe udi.

  • 23 som gjør Fyrsterne til Intet, som gjør Jordens Dommere som det Øde.

  • 10 Og det skal bespotte Kongerne og lee ad Fyrsterne; det skal lee ad Befæstning, og sanke Jord tilhobe og indtage den.

  • 4 De, som fore vild i Ørken, paa en øde Vei, de, som fandt ingen Stad, som de kunde boe udi,

  • 73%

    11 — fordi de vare gjenstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Høiestes Raad.

    12 Derfor ydmygede han deres Hjerter ved Møie; de stødte an, og der var ingen Hjælper.

  • 73%

    11 See nu, dens Magt er i dens Lænder, og dens Kraft er i dens Bugs Navler.

    12 Naar den haver Lyst til (at udrække) sin Stjert, (da er den) som et Cedertræ; dens forfærdelige (Lemmers) Sener ere sammenviklede.

  • 17 Han lader Raadgiverne gaae berøvede bort, og gjør Dommerne gale.

  • 73%

    6 At en Daare er sat i stor Høihed, men de Rige sidde lavt.

    7 Jeg saae Tjenere paa Heste, og Fyrster gaae (tilfods) paa Jorden som Tjenere.

  • 72%

    7 som opreiser en Ringe af Støv, som ophøier en Fattig af Skarnet,

    8 at sætte (ham) hos Fyrster, hos sit Folks Fyrster,

  • 41 Du sønderrev alle hans Mure, du satte hans Befæstninger til en Forskrækkelse.

  • 3 Og de Ypperlige iblandt dem sendte deres Smaae efter Vand; de kom til Gravene, de fandt ikke Vand, de kom tilbage med deres Kar tomme; de ere beskjæmmede og skammede sig og skjulte deres Hoveder.

  • 14 med Kongerne og Raadsherrerne paa Jorden, som byggede sig de øde Stæder,

  • 10 Judæ Fyrster ere som de, der flytte Landemærke; jeg vil udøse min Grumhed over dem som Vandet.

  • 12 De skulle kalde dens Ypperste til Riget, men der er Ingen; og alle dens Fyrster skulle blive til Intet.

  • 71%

    6 (naar) de bøie sig, (naar) de føde deres Unger, (og) udlade (det, de have) Smerte af?

    7 Deres Unger blive stærke, de blive store paa Marken; de gaae ud og komme ikke tilbage til dem.

  • 4 De lede de Fattige af Veien, de Elendige i Landet have skjult sig tillige.

  • 2 Den Ugudelige forfølger (grummelig) den Elendige af Hovmod; lad dem gribes i de Tanker, hvilke de tænkte.

  • 17 som gjorde Jorderige som en Ørk og nedbrød Stæderne deri? som ikke løste sine Bundne (at lade dem gaae) hjem?

  • 10 Han gjør sig liden, han nedbøier sig, og falder med sine stærke (Laller) over de Svage.

  • 45 Du gjorde os til Skarn og det, som bortkastes, midt iblandt Folkene.

  • 41 Og han gav dem i Hedningernes Hænder, og deres Hadere herskede over dem.

  • 15 Som en brølende Løve og en omkringløbende Bjørn er en Ugudelig, der hersker over et ringe Folk.

  • 8 De banede Veie ere øde, den, som Pleier at gaae fremad Stien, maa lade blive; han haver brudt Pagten, forkastet Stæderne, ikke agtet et Menneske.

  • 21 Og (Enhver af dem) skal gaae igjennem (Landet) haardt plaget og hungrig, og det skeer, naar En hungrer, da skal han blive vred og bande sin Konge og sine Guder, og vende (sit Ansigt) opad.

  • 11 Han lod mine Veie bortvende og huggede mig smaa, lagde mig øde.

  • 28 Men (nu) boer han i Stæder, som ere ødelagte, i Huse, som Ingen boer udi, som ere rede til (at falde) i Hobe.

  • 6 I beskjæmme en Fattigs Raad; men Herren er hans Tilflugt.

  • 12 Gjører Løfte og betaler Herren eders Gud det; alle I, som ere omkring ham, skulle føre den Forfærdelige Skjenk;

  • 3 En arm Mand, som dog fortrænger de Ringe, er som en Regn, der nedslaaer (Kornet), saa (der bliver) ingen Spise (igjen).

  • 3 Vær os naadig, Herre! vær os naadig, thi vi ere meget mættede med Foragt.

  • 19 (hvor langt mindre) til den, som ikke anseer Fyrsternes Personer og kjender ikke den Rige fremfor den Ringe; thi de ere alle hans Hænders Gjerning.

  • 16 Herrens Ansigt haver adspredt dem, han skal ikke see til dem mere; de ansaae ikke Præsternes Person, de vare ikke naadige imod de Gamle.

  • 16 for at gjøre deres Land til en Forskrækkelse, til evige Hvidsler; hver, som gaaer der frem, skal forskrækkes og ryste med sit Hoved.

  • 6 Og han skal være som et eenligt (Træ) paa en øde Mark, og skal ikke see, naar Godt skal komme; men han skal boe i de forbrændte (Stæder) i Ørken, i et salt Land, og du skal ikke kunne blive (der).