Job 12:19
Han lader Præsterne gaae berøvede bort, og omkaster de Stærke.
Han lader Præsterne gaae berøvede bort, og omkaster de Stærke.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
20 Han borttager Læberne fra de Sanddrue, og borttager de Gamles Fornuftighed.
21 Han udøser Foragtelse paa Fyrsterne, og løser de Stærkes Bælte.
22 Han aabenbarer de dybe Ting af Mørket, og udfører Dødens Skygge til Lyset.
23 Han formerer Folkene og omkommer dem (igjen), han udbreder Folkene og leder dem.
24 Han borttager Hjertet fra Folkenes Øverster i Landet, og gjør, at de fare vild i det Øde, hvor ikke er Vei,
25 at de skulle føle sig for i Mørket, hvor intet Lys er, og han gjør, at de fare vild som den Drukne.
14 See, han nedbryder, og det skal ikke bygges, han lukker til for en Mand, og der skal ikke lukkes op.
15 See, han opholder Vandet, og det borttørres, og han udlader det, og det omvælter Landet.
16 Hos ham er Styrke og bestandig (Kraft), ham hører den til, som farer vild og som forvilder.
17 Han lader Raadgiverne gaae berøvede bort, og gjør Dommerne gale.
18 Han løser Kongernes Baand, og binder et Bælte om deres Lænder (igjen).
40 Han udøste Foragt paa Fyrsterne, og lod dem fare vild i det Øde, (hvor) ingen Vei er.
23 som gjør Fyrsterne til Intet, som gjør Jordens Dommere som det Øde.
24 Han sønderslaaer de Mægtige, (saa det staaer) ikke til at randsage, og han stiller Andre i deres Sted.
25 Derfor at han kjender deres Gjerninger, da omkaster han (dem) om Natten, at de blive knuste.
26 Han slaaer dem paa de Ugudeliges Sted, paa et Sted, hvor man seer det,
12 Gjører Løfte og betaler Herren eders Gud det; alle I, som ere omkring ham, skulle føre den Forfærdelige Skjenk;
9 den, som vederqvæger sig ved Ødelæggelse over den Stærke, at Ødelæggelsen kommer over Befæstningen.
5 han, som flytter Bjergene, at de ikke fornemme det, som omkaster dem i sin Vrede,
6 han, som bevæger Jorden af dens Sted, at dens Piller maae bæve,
12 See, (naar) han vil tage, hvo kan komme ham til at give igjen? hvo vil sige til ham: Hvad gjør du?
13 Gud vender ikke sin Vrede tilbage; under ham maae de bøie sig, som ville hjælpe den Hovmodige.
19 Og jeg vil støde dig ned af dit Stade, og han skal nedkaste dig fra din Stand.
12 Og dine høie Mures Befæstning skal han nedbøie, nedtrykke, drage ned til Jorden indtil Støvet.
10 Og det skal bespotte Kongerne og lee ad Fyrsterne; det skal lee ad Befæstning, og sanke Jord tilhobe og indtage den.
11 Da skal det omskifte sit Mod og fare over og blive skyldigt, (sigende, at) denne dets Kraft hører dets Gud til.
9 Han afførte mig min Ære og borttog mit Hoveds Krone.
9 Han lægger sin Haand paa den haarde Steen, han omkaster Bjergene fra Roden af.
22 Og han drager de Mægtige med sin Magt; staaer han op, da er man ikke forsikkret om (sit) Liv.
12 Herrens Øine bevare Kundskab, og han omkaster den Troløses Ord.
22 En Viis farer op i de Vældiges Stad, og skal nedkaste dens Trygheds Styrke.
12 Ved sin Kraft skiller han Havet ad, med sin Forstand bryder han (dets) Hovmodighed.
12 som gjør de Trædskes Anslag til Intet, at deres Hænder ikke kunne udføre Sagen;
13 som griber de Vise i deres Trædskhed, at de Fortrædeliges Raad hasteligen omstødes.
12 En Retfærdig faaer Forstand af en Ugudeligs Huus, naar (Gud) omkaster de Ugudelige til Ulykke.
52 Han haver styrtet de Mægtige fra (deres) Throner og ophøiet de Ringe.
12 Og han vender Leilighederne efter sine Raad til deres Gjerning, til alt det, som han byder dem paa Jordens Kreds;
5 Thi han skal nedbøie dem, som boe i det Høie, den ophøiede Stad; han skal fornedre den, han skal fornedre den til Jorden, han skal drage den ned indtil Støvet.
7 Hans Krafts Gange skulle blive snevre, og hans Raad skal nedkaste ham.
10 han, som slog mange Folk og ihjelslog stærke Konger,
25 Den seer (ned paa) alt Høit, den er en Konge over alle Hovmodige.
18 Sandeligen, du sætter dem paa de slibrige (Stæder), du lader dem falde til at ødelægges.
4 De Stærkes Bue er brudt, og de Skrøbelige ere omgjordede med Styrke.
20 Og der hans Hjerte blev ophøiet, og hans Aand blev stiv til Hovmodighed, blev han nedstødt af sin kongelige Throne, og man tog Æren fra ham.
17 See, Herren skal bortkaste dig, (som) en (stærk) Mand bortkaster En, og aldeles skjule dig.
20 De døe i et Øieblik, og et Folk bæver og forgaaer midt om Natten, og de Mægtige tages bort, (endskjøndt) ikke ved Haand.
10 Han gjør sig liden, han nedbøier sig, og falder med sine stærke (Laller) over de Svage.
34 til at knuse under sine Fødder alle Bundne paa Jorden,
11 See nu, dens Magt er i dens Lænder, og dens Kraft er i dens Bugs Navler.
19 Vandet hensmuler Stenene, og (en Strøm) bortskyller det, som voxer af sig selv deraf, af Jordens Støv; saaledes fordærver du et Menneskes Forventelse.