Jobs bok 18:7
Hans Krafts Gange skulle blive snevre, og hans Raad skal nedkaste ham.
Hans Krafts Gange skulle blive snevre, og hans Raad skal nedkaste ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8Thi han er ført i Garnet ved sine Fødder, og skal vandre i et forvillet (Garn).
9Snaren skal holde ved hans Hæl, Røveren skal faae Overhaand over ham.
10Hans Strikke er skjult i Jorden, og hans Fælde er paa en Sti.
11Forskrækkelser skulle forfærde ham trindt omkring, og de skulle drive ham hid og did, hvor han gaaer.
12Hans Kraft skal (vansmægte) af Hunger, og Ulykke skal være beredt ved hans Side.
5Ja, de Ugudeliges Lys skal udslukkes, og hans Ilds Gnist skal ikke skinne.
6Lyset skal blive mørkt i hans Paulun, og hans Lygte skal udslukkes over ham.
14Hans Tillid skal oprykkes af hans Paulun, og man skal komme ham til at gaae til Forskrækkelsers Konge.
15Den skal boe i hans Paulun, fordi (han har) Ingen (mere, som hører) ham til; Svovel skal strøes over hans Bolig.
16Hans Rødder skulle tørres nedentil, og oventil skal hans Green afskjæres.
17Hans Ihukommelse skal omkomme af Landet, og han skal intet Navn have paa Gaderne.
18De skulle udstøde ham fra Lys til Mørke, og bortstøde ham fra Jorderige.
15See, han undfanger Uret, og er frugtsommelig med Møie og føder Løgn.
16Han haver gravet en Grav og opkastet den; men han skal falde i Graven, som han gjør.
13som griber de Vise i deres Trædskhed, at de Fortrædeliges Raad hasteligen omstødes.
8Lad Ødelæggelse komme paa ham, (saa) han ikke kan vide det, og lad hans Garn, som han skjulte, fange ham, lad ham falde deri til Ødelæggelse.
22Den Ugudeliges Misgjerninger skulle gribe ham, og han skal holdes med sin Synds Strikker.
15Derfor skal hans Ulykke hastelig komme, han skal snart sønderbrydes, at der skal ingen Lægedom være.
18Sandeligen, du sætter dem paa de slibrige (Stæder), du lader dem falde til at ødelægges.
10Hvo, som forvilder de Oprigtige paa en ond Vei, han skal falde i sin Grav, men de Fuldkomne skulle arve Godt.
26Al Mørkhed er skjult i hans skjulte (Liggendefæer), en Ild, som ikke er opblæst, skal fortære ham; det skal gaae den ilde, som er overbleven i hans Paulun.
27Himmelen skal aabenbare hans Misgjerning, og Jorden skal opreise sig imod ham.
9Han haver tilmuret mine Veie med hugne Stene, han haver forvendt mine Stier.
30Han skal ikke bortvige fra Mørket, en Lue skal tørre hans (unge) Qvist, og han skal bortvige ved hans Munds Aand.
10Han gjør sig liden, han nedbøier sig, og falder med sine stærke (Laller) over de Svage.
15Han skal forlade sig fast paa sit Huus, men det skal ikke bestaae; han skal holde sig til det, men det skal ikke staae (fast).
5Den Fuldkomnes Retfærdighed skal gjøre hans Vei ret, men en Ugudelig skal falde ved sin Ugudelighed.
22Naar han haver fyldt sin Overflødighed, skal han (dog) blive bange; hver den Usles Haand skal komme over ham.
19Og han skal vende sit Ansigt tilbage til sit Lands Befæstninger, og støde sig og falde og ikke findes.
24Angest og Nød forfærde ham; de overvælde ham som en Konge, der er rede til Striden;
8Han gjærdede min Vei, at jeg ikke kan gaae over, og han satte Mørkhed paa mine Stier.
5Han er en foragtet Lampe efter den Trygges (stolte) Tanke, han er færdig til at snuble med Foden.
11Han lod mine Veie bortvende og huggede mig smaa, lagde mig øde.
11Han haver lagt mine Fødder i Stok, han tager vare paa alle mine Stier.
20Hans Øine see hans Fordærvelse, og han drikker af den Almægtiges Hastighed.
22Og (Gud) skal kaste (Saadant) over ham og ikke spare, han skal ville flye hastig fra hans Haand.
19De Ugudeliges Vei er som Mørkheden (selv), de vide ikke, hvorpaa de støde an.
9Den, som vandrer i Fuldkommenhed, skal vandre tryggeligen, men den, som forvender sine Veie, skal kjendes.
7Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde mine Kobberlænker svare.
18Hvo, som vandrer fuldkommeligen, skal frelses, men hvo, som vandrer forvendt paa tvende Veie, skal falde paa een af dem.
23indtil en Piil sønderskjærer hans Lever, ligesom en Fugl skynder sig til en Snare, og veed ikke, at det (gjælder) dens Liv.
15og de Ugudeliges Lys skal holdes tilbage fra dem, og en høi Arm skal sønderbrydes.
2Men han er ogsaa viis, og haver ladet Ulykke komme og ikke borttaget sine Ord; men han opstaaer imod de Ondes Huus og imod deres Hjælp, som gjøre Uret.
31Hans Guds Lov er i hans Hjerte, hans Trin skulle ikke glide.
9Menneskets Hjerte optænker sin Vei, men Herren stadfæster hans Gang.
6Gud! ophøi dig over Himlene, din Ære over al Jorden.
22En Viis farer op i de Vældiges Stad, og skal nedkaste dens Trygheds Styrke.
10Derfor ere Snarerne trindt omkring dig, og Rædsel haver hasteligen forfærdet dig,
9den, som vederqvæger sig ved Ødelæggelse over den Stærke, at Ødelæggelsen kommer over Befæstningen.
20Forskrækkelser skulle gribe ham som Vandet, en Hvirvelvind skal bortstjæle ham om Natten.