Jobs bok 12:5
Han er en foragtet Lampe efter den Trygges (stolte) Tanke, han er færdig til at snuble med Foden.
Han er en foragtet Lampe efter den Trygges (stolte) Tanke, han er færdig til at snuble med Foden.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 Ødelæggernes Pauluner ere rolige, og de, som rase imod Gud, ere meget trygge, ja den, som Gud tilfører (Alt overflødigen) i hans Haand.
2 Men jeg (maa bekjende, der fattedes) Lidet, at mine Fødder (jo) bøiede af Veien, (der fattedes) moxen Intet, at mine Gange vare (jo) hengledne.
5 Ja, de Ugudeliges Lys skal udslukkes, og hans Ilds Gnist skal ikke skinne.
6 Lyset skal blive mørkt i hans Paulun, og hans Lygte skal udslukkes over ham.
7 Hans Krafts Gange skulle blive snevre, og hans Raad skal nedkaste ham.
8 Thi han er ført i Garnet ved sine Fødder, og skal vandre i et forvillet (Garn).
9 Den, som vandrer i Fuldkommenhed, skal vandre tryggeligen, men den, som forvender sine Veie, skal kjendes.
6 Du elskede alle fordærvelige Ord (og) en svigefuld Tunge.
7 Gud skal og nedbryde dig evindelig, han skal borttage dig og udrydde dig af Paulunet, ja oprykke dig med Rod af de Levendes Land. Sela.
1 Vær ikke snar med din Mund, og lad dit Hjerte ikke haste at tale Noget for Guds Ansigt; thi Gud er i Himmelen, og du paa Jorden, derfor lad dine Ord være faa.
2 Den, som vandrer i sin Oprigtighed, frygter Herren, men den, som afviger i sine Veie, foragter ham.
1 Bedre er en Arm, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end en Vanartig med sine Læber, naar han er en Daare.
2 Ja, naar en Sjæl er uden Kundskab, er det ikke godt, og den, som haster med Fødderne, synder.
4 Jeg er (som den, der er) til en Latter for sin Ven, som raaber til Gud, og han skal svare ham; en Retfærdig, en Fuldkommen er til Latter.
6 Bedre er en Fattig, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end den, som (vandrer) forvendt paa tvende Veie, om han (end) er rig.
9 De Retfærdiges Lys skal gjøre Glæde, men de Ugudeliges Lygte skal udslukkes.
8 En Mand skal roses efter sin Forstands Beskaffenhed, men den, som er forvendt i Hjertet, skal blive til en Foragt.
9 Den, som er ringeagtet og har en Tjener, er bedre end den, som ærer sig selv og fattes Brød.
10 Hvo, som forvilder de Oprigtige paa en ond Vei, han skal falde i sin Grav, men de Fuldkomne skulle arve Godt.
11 En rig Mand er viis for sine (egne) Øine, men en Ringe, (som er) forstandig, skal randsage ham.
23 Han vanker hid og did efter Brød, hvor det er; han veed, at Mørkheds Dag er tilrede hos ham.
24 Angest og Nød forfærde ham; de overvælde ham som en Konge, der er rede til Striden;
6 En Fod skal nedtræde den, (ja) den Elendiges Fødder, de Ringes Trin.
12 En Klog seer Ulykken og skjuler sig, (men) Vanvittige gaae frem (og) straffes.
23 Giver (Gud) ham (at leve) i Tryghed, da forlader han sig fast derpaa; dog ere hans Øine over deres Veie.
19 Den Lades Vei er som et Tornegjerde, men de Oprigtiges Sti er banet.
25 at de skulle føle sig for i Mørket, hvor intet Lys er, og han gjør, at de fare vild som den Drukne.
19 De Ugudeliges Vei er som Mørkheden (selv), de vide ikke, hvorpaa de støde an.
19 (Som) en braadden Tand og en Fod, der snubler, er Tillid til den Troløse paa Nødens Dag.
5 Hvo, som bespotter en Arm, forhaaner den, som gjorde ham; hvo, som glæder sig over Ulykke, skal ikke holdes uskyldig.
12 En Retfærdig faaer Forstand af en Ugudeligs Huus, naar (Gud) omkaster de Ugudelige til Ulykke.
5 Da du løb med Fodgjængere, da gjorde de dig trætte, og hvorledes vilde du vove det med Hestene? og (om) du haver (aleneste) Tillid i Freds Land, hvorledes vil du da gjøre hos Jordanens Høihed?
5 Jeg vil bøie mit Øre til Ordsprog, jeg vil aabne (Munden) med min mørke Tale, (legende) paa Harpe.
12 Derfor, hvo, som tykkes at staae, see til, at han ikke falder.
1 En Mand, som er (tidt) straffet og (dog) forhærder (sin) Nakke, skal hasteligen sønderbrydes, og (der skal) ingen Lægedom (være).
3 En Klog seer Ulykken og skjuler sig, men Vanvittige gaae frem og straffes.
21 Daarlighed er den en Glæde, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.
28 Hvo, som forlader sig paa sin Rigdom, han skal falde, men de Retfærdige skulle grønnes som et Blad.
18 Hvo, som vandrer fuldkommeligen, skal frelses, men hvo, som vandrer forvendt paa tvende Veie, skal falde paa een af dem.
23 Da skal du vandre tryggeligen paa din Vei, og du skal ikke støde din Fod.
7 Tager Laarene bort fra en Halt; saa er et Ordsprog i Daarers Mund.
19 ligesom naar En flyer for Løvens Ansigt, og Bjørnen møder ham, og (som) En kommer i Huset og hælder sig med sin Haand til Væggen, og Slangen bider ham.
3 Jeg, jeg saae en Daare rodfæstet, og jeg forbandede hans Bolig hasteligen.
15 Og nu, vi prise de Hovmodige salige; (thi) de, som gjorde Ugudelighed, ere baade opbyggede, og prøvede Gud og undkom.
16 Thi, Herre! jeg bier efter dig; du, du, Herre min Gud, skal bønhøre.
4 Og han lagde en ny Sang i min Mund, en Lov for vor Gud; det skulle Mange see og frygte, og forlade sig paa Herren.
5 Torne (og) Snarer ere paa den Forvendtes Vei, (men) den, som bevarer sin Sjæl, skal vige langt fra den.
13 som griber de Vise i deres Trædskhed, at de Fortrædeliges Raad hasteligen omstødes.
3 Naar en Ugudelig kommer, kommer ogsaa Foragt, og Skam med Forsmædelse.
26 Thi Herren skal være dit Haab, og han skal bevare din Fod, at (den) ikke fanges.