Ordspråkene 4:19
De Ugudeliges Vei er som Mørkheden (selv), de vide ikke, hvorpaa de støde an.
De Ugudeliges Vei er som Mørkheden (selv), de vide ikke, hvorpaa de støde an.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
14 Kom ikke paa de Ugudeliges Sti, og gak ikke frem paa de Ondes Vei.
15 Lad den fare, gak ikke frem paa den, vig fra den og gak forbi.
16 Thi de sove ikke, naar de ei have gjort ilde, og deres Søvn borttages, dersom de ikke have kommet (Nogen) til at støde sig.
17 Thi de æde Ugudeligheds Brød, og drikke Fortrædeligheds Viin.
18 Men de Retfærdiges Sti er som et skinnende Lys, der fremgaaer og lyser indtil høi Dag.
13 De, de ere iblandt de Gjenstridige imod Lyset, de kjende ikke hans Veie, og de blive ikke paa hans Stier.
14 Om Dagen skulle de løbe an i Mørket, og føle sig for om Middagen som om Natten.
13 (fra dem,) som forlade Rettens Stier, for at gaae paa Mørkheds Veie,
25 at de skulle føle sig for i Mørket, hvor intet Lys er, og han gjør, at de fare vild som den Drukne.
8 De kjende ikke Fredens Vei, og (der er) ingen Ret i deres Gange; deres Stier forvende de for sig selv, hver, som træder derpaa, veed ikke af Fred.
9 Derfor er Retten langt fra os, og Retfærdighed naaede ikke til os; vi forventede Lyset, og see, (her er) Mørke, (vi ventede idel) Skin, og see, vi vandre i (idel) Mørkhed.
10 Vi føle os for som de Blinde efter en Væg, ja, vi føle os for som de, der have ingen Øine; vi støde os om Middagen som i Tusmørket, vi ere i stinkende Steder som de Døde.
5 De kjende (det) ikke og forstaae (det) ikke, de vandre om i Mørket; (derfor maae) alle Landets Grundvolde ryste.
16 I Mørket bryder han ind i Husene, som de have betegnet for sig om Dagen; de kjende ikke Lyset.
17 Thi saasnart Morgenen kommer, da er den for dem som Dødens Skygge; naar man kan kjende (dem, strax falder paa dem) Dødens Skygges Forskrækkelser.
10 Men om Nogen vandrer om Natten, han støder sig; thi Lyset er ikke i ham.
9 Den, som vandrer i Fuldkommenhed, skal vandre tryggeligen, men den, som forvender sine Veie, skal kjendes.
5 Den Fuldkomnes Retfærdighed skal gjøre hans Vei ret, men en Ugudelig skal falde ved sin Ugudelighed.
16 der er Fordærvelse og Elendighed i deres Veie,
17 og de have ikke kjendt Fredens Vei.
6 Thi Herren kjender de Retfærdiges Vei, men de Ugudeliges Vei skal forgaae.
16 Giver Herren eders Gud Ære, før han lader det blive mørkt, og før eders Fødder støde sig paa de mørke Bjerge; og I skulle forvente Lys, og han skal gjøre det til Dødens Skygge, og skaffe det til Mørkhed.
9 Ephraim! hvad skal jeg ydermere med de Afguder? jeg, jeg vil bønhøre, og jeg vil see til ham, jeg (vil være) som et grønt Fyrretræ, din Frugt er funden (at være) af mig.
6 Paa det du ikke skal overveie Livets Sti, (da) ere hendes Veie ustadige, at du ikke kan kjende (dem).
19 Den Lades Vei er som et Tornegjerde, men de Oprigtiges Sti er banet.
19 Hvor er den Vei, der hvor Lyset mon boe, og hvor er Mørkheds Sted?
8 Han gjærdede min Vei, at jeg ikke kan gaae over, og han satte Mørkhed paa mine Stier.
15 min Søn! vandre ikke paa den Vei med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti.
16 Thi deres Fødder løbe til det Onde, og de skynde sig til at udøse Blod.
4 Men jeg, jeg sagde: Sandeligen, disse ere de Ringe, de handle daarligen; thi de kjende ikke Herrens Vei, deres Guds Ret.
12 De gjøre Nat til Dag, (at jeg kan ikke sove,) og Lyset er nær (ved at vige) for Mørkets Skyld.
2 Ja, naar en Sjæl er uden Kundskab, er det ikke godt, og den, som haster med Fødderne, synder.
3 Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.
20 paa det du kan vandre paa de Godes Vei og bevare de Retfærdiges Stier.
26 Overvei din Fods Sti, og alle dine Veie skulle befæstes.
9 De Retfærdiges Lys skal gjøre Glæde, men de Ugudeliges Lygte skal udslukkes.
22 et meget mørkt Land, som Dødens Skygges Mørkhed, (og hvor) ingen Orden er, og (hvad) der skinner, er som Mørkhed.
15 Haver du taget vare paa Verdens Sti, som de uretfærdige Folk have traadt paa?
22 Sandeligen, mit Folk er daarligt, de kjende mig ikke, de ere vanvittige Børn og forstaae det ikke; de ere vise til at gjøre Ondt, men vide ikke at gjøre Godt.
22 (Der er) intet Mørke og ei Døds Skygge, hvorudi de, som gjøre Uret, kunne skjule sig.
5 Onde Folk forstaae ikke Ret, men de, som søge Herren, forstaae Alting.
12 (at) naar du gaaer, din Gang ikke skal blive snever, og naar du løber, du ikke skal støde dig.
5 Ja, de Ugudeliges Lys skal udslukkes, og hans Ilds Gnist skal ikke skinne.
20 Min Søn! giv Agt paa mine Ord, bøi dit Øre til mine Taler.
15 hvis Stier ere forvendte, og de ere afvegne i deres Veie;
29 Herrens Vei er den Fuldkomnes Styrke, men Fordærvelse for dem, som gjøre Uret.
7 Hans Krafts Gange skulle blive snevre, og hans Raad skal nedkaste ham.
6 Retfærdighed skal bevare den, som (vandrer) fuldkommeligen paa Veien, men Ugudelighed skal omkaste (den, som gjør) Synd.
15 Vee dem, som sænke sig dybt fra Herren, at skjule deres Anslag, og hvis Gjerninger ere i Mørke, og de sige: Hvo seer os, og hvo kjender os?
18 Deres Veies Stier løbe afsides ud, de fare op til Intet og omkomme.