Ordspråkene 4:12
(at) naar du gaaer, din Gang ikke skal blive snever, og naar du løber, du ikke skal støde dig.
(at) naar du gaaer, din Gang ikke skal blive snever, og naar du løber, du ikke skal støde dig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
23 Da skal du vandre tryggeligen paa din Vei, og du skal ikke støde din Fod.
24 Naar du lægger dig, da skal du ikke frygte, men du skal ligge, og din Søvn skal være sød.
25 Du skal ikke frygte for hastig Forskrækkelse, ei heller for de Ugudeliges Ødelæggelse, naar den kommer.
26 Thi Herren skal være dit Haab, og han skal bevare din Fod, at (den) ikke fanges.
11 Jeg underviser dig paa Viisdoms Vei, jeg leder dig paa de rette Stier,
25 Lad dine Øine see ret frem, og lad dine Øienlaage vendes ret frem for dig.
26 Overvei din Fods Sti, og alle dine Veie skulle befæstes.
27 Bøi (dig) ikke til høire eller venstre Haand, vend din Fod fra det Onde.
13 Tag fat paa Tugt, lad (den) ikke fare, bevar den, thi den er dit Liv.
14 Kom ikke paa de Ugudeliges Sti, og gak ikke frem paa de Ondes Vei.
15 Lad den fare, gak ikke frem paa den, vig fra den og gak forbi.
36 Og du giver mig din Saligheds Skjold, og din høire Haand understøtter mig, og din Sagtmodighed gjør mig stor.
37 Du gjør mine Trin vide under mig, og mine Knogler snublede ikke.
22 Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig.
5 Hold mine Gange paa dine Veie, at mine Trin ikke skulle rokkes.
20 paa det du kan vandre paa de Godes Vei og bevare de Retfærdiges Stier.
13 og gjører sikkre Trin med eders Fødder, at ikke det Halte skal drages (mere) af Lave, men snarere helbredes.
6 Paa det du ikke skal overveie Livets Sti, (da) ere hendes Veie ustadige, at du ikke kan kjende (dem).
21 Og dine Øren skulle høre et Ord bag dig, sigende: Denne er Veien, gaaer paa den, naar I ville afvige til den høire eller til den venstre (Side).
4 Dine Taler have opreist den Faldne, og du haver styrket de bøiede Knæ.
15 min Søn! vandre ikke paa den Vei med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti.
11 Min Fod holdt fast ved hans Gang, jeg holdt hans Vei og veg ikke af.
11 Thi han skal befale sine Engle om dig, at bevare dig paa alle dine Veie.
12 De skulle bære dig paa Hænderne, at du ikke skal støde din Fod paa en Steen.
19 De Ugudeliges Vei er som Mørkheden (selv), de vide ikke, hvorpaa de støde an.
11 og at de skulle bære dig paa Hænderne, paa det du ikke skal støde din Fod paa nogen Steen.
15 Thi da kan du opløfte dit Ansigt uden Lyde, og blive fast og ikke frygte.
6 Kjend ham i alle dine Veie, og han, han skal gjøre dine Stier rette.
11 da skulle (kloge) Anslag bevare dig, (ja) Forstand bevogte dig,
28 Paa Retfærdigheds Sti er Livet, og (dens) Sties Vei er ikke Døden.
25 Lad dit Hjerte ikke vige til hendes Veie, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
5 Da du løb med Fodgjængere, da gjorde de dig trætte, og hvorledes vilde du vove det med Hestene? og (om) du haver (aleneste) Tillid i Freds Land, hvorledes vil du da gjøre hos Jordanens Høihed?
31 Hans Guds Lov er i hans Hjerte, hans Trin skulle ikke glide.
9 da skal du forstaae Retfærdighed og Ret og Oprigtigheder (og) al god Vei.
9 Den, som vandrer i Fuldkommenhed, skal vandre tryggeligen, men den, som forvender sine Veie, skal kjendes.
6 Oplær den Unge efter hans Veis Beskaffenhed; ogsaa naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.
23 Af Herren stadfæstes en Mands Gange, og han skal have Lyst til hans Vei.
24 Naar han falder, da skal han ikke bortkastes; thi Herren opholder hans Haand.
3 Han skal ikke lade din Fod snuble, han, som bevarer dig, skal ikke slumre.
8 Jeg vil undervise dig og lære dig om den Vei, paa hvilken du skal gaae, jeg vil give Raad over dig ved mit Øie.
105 Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.
8 Og de skulle ikke fortrykke, den Ene den Anden, de skulle gaae, hver paa sin banede Vei, og de skulle falde over Vaaben, men ikke saares.
7 Hans Krafts Gange skulle blive snevre, og hans Raad skal nedkaste ham.
13 Herren skal ogsaa give det Gode, og vort Land skal give sin Grøde.
6 Forlad den ikke, saa skal den bevare dig; elsk den, saa skal den bevogte dig.
19 Din Tordens Lyd var i (Luftens) Kreds, Lynet oplyste Jorderige; Jorden bævede og skjælvede.
2 Naar du gaaer igjennem Vandene, (da vil) jeg (være) hos dig, og igjennem Floderne, (da) skulle de ikke overskylle dig; naar du gaaer igjennem Ilden, skal du ikke brændes, og Luen ikke fortære dig.
133 Befæst mine Trin i dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig.
27 Og du haver lagt mine Fødder i Stokken og tager vare paa alle mine Stier, du indtrykker (Mærke) over mine Fødders Saaler.
14 Du skal befæstes ved Retfærdighed; du skal være langt fra Fortrykkelse, thi du skal ikke frygte, og fra Fordærvelse, thi den skal ikke komme nær til dig.