Ordspråkene 4:12
(at) naar du gaaer, din Gang ikke skal blive snever, og naar du løber, du ikke skal støde dig.
(at) naar du gaaer, din Gang ikke skal blive snever, og naar du løber, du ikke skal støde dig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
23Da skal du vandre tryggeligen paa din Vei, og du skal ikke støde din Fod.
24Naar du lægger dig, da skal du ikke frygte, men du skal ligge, og din Søvn skal være sød.
25Du skal ikke frygte for hastig Forskrækkelse, ei heller for de Ugudeliges Ødelæggelse, naar den kommer.
26Thi Herren skal være dit Haab, og han skal bevare din Fod, at (den) ikke fanges.
11Jeg underviser dig paa Viisdoms Vei, jeg leder dig paa de rette Stier,
25Lad dine Øine see ret frem, og lad dine Øienlaage vendes ret frem for dig.
26Overvei din Fods Sti, og alle dine Veie skulle befæstes.
27Bøi (dig) ikke til høire eller venstre Haand, vend din Fod fra det Onde.
13Tag fat paa Tugt, lad (den) ikke fare, bevar den, thi den er dit Liv.
14Kom ikke paa de Ugudeliges Sti, og gak ikke frem paa de Ondes Vei.
15Lad den fare, gak ikke frem paa den, vig fra den og gak forbi.
36Og du giver mig din Saligheds Skjold, og din høire Haand understøtter mig, og din Sagtmodighed gjør mig stor.
37Du gjør mine Trin vide under mig, og mine Knogler snublede ikke.
22Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig.
5Hold mine Gange paa dine Veie, at mine Trin ikke skulle rokkes.
20paa det du kan vandre paa de Godes Vei og bevare de Retfærdiges Stier.
13og gjører sikkre Trin med eders Fødder, at ikke det Halte skal drages (mere) af Lave, men snarere helbredes.
6Paa det du ikke skal overveie Livets Sti, (da) ere hendes Veie ustadige, at du ikke kan kjende (dem).
21Og dine Øren skulle høre et Ord bag dig, sigende: Denne er Veien, gaaer paa den, naar I ville afvige til den høire eller til den venstre (Side).
4Dine Taler have opreist den Faldne, og du haver styrket de bøiede Knæ.
15min Søn! vandre ikke paa den Vei med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti.
11Min Fod holdt fast ved hans Gang, jeg holdt hans Vei og veg ikke af.
11Thi han skal befale sine Engle om dig, at bevare dig paa alle dine Veie.
12De skulle bære dig paa Hænderne, at du ikke skal støde din Fod paa en Steen.
19De Ugudeliges Vei er som Mørkheden (selv), de vide ikke, hvorpaa de støde an.
11og at de skulle bære dig paa Hænderne, paa det du ikke skal støde din Fod paa nogen Steen.
15Thi da kan du opløfte dit Ansigt uden Lyde, og blive fast og ikke frygte.
6Kjend ham i alle dine Veie, og han, han skal gjøre dine Stier rette.
11da skulle (kloge) Anslag bevare dig, (ja) Forstand bevogte dig,
28Paa Retfærdigheds Sti er Livet, og (dens) Sties Vei er ikke Døden.
25Lad dit Hjerte ikke vige til hendes Veie, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
5Da du løb med Fodgjængere, da gjorde de dig trætte, og hvorledes vilde du vove det med Hestene? og (om) du haver (aleneste) Tillid i Freds Land, hvorledes vil du da gjøre hos Jordanens Høihed?
31Hans Guds Lov er i hans Hjerte, hans Trin skulle ikke glide.
9da skal du forstaae Retfærdighed og Ret og Oprigtigheder (og) al god Vei.
9Den, som vandrer i Fuldkommenhed, skal vandre tryggeligen, men den, som forvender sine Veie, skal kjendes.
6Oplær den Unge efter hans Veis Beskaffenhed; ogsaa naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.
23Af Herren stadfæstes en Mands Gange, og han skal have Lyst til hans Vei.
24Naar han falder, da skal han ikke bortkastes; thi Herren opholder hans Haand.
3Han skal ikke lade din Fod snuble, han, som bevarer dig, skal ikke slumre.
8Jeg vil undervise dig og lære dig om den Vei, paa hvilken du skal gaae, jeg vil give Raad over dig ved mit Øie.
105Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.
8Og de skulle ikke fortrykke, den Ene den Anden, de skulle gaae, hver paa sin banede Vei, og de skulle falde over Vaaben, men ikke saares.
7Hans Krafts Gange skulle blive snevre, og hans Raad skal nedkaste ham.
13Herren skal ogsaa give det Gode, og vort Land skal give sin Grøde.
6Forlad den ikke, saa skal den bevare dig; elsk den, saa skal den bevogte dig.
19Din Tordens Lyd var i (Luftens) Kreds, Lynet oplyste Jorderige; Jorden bævede og skjælvede.
2Naar du gaaer igjennem Vandene, (da vil) jeg (være) hos dig, og igjennem Floderne, (da) skulle de ikke overskylle dig; naar du gaaer igjennem Ilden, skal du ikke brændes, og Luen ikke fortære dig.
133Befæst mine Trin i dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig.
27Og du haver lagt mine Fødder i Stokken og tager vare paa alle mine Stier, du indtrykker (Mærke) over mine Fødders Saaler.
14Du skal befæstes ved Retfærdighed; du skal være langt fra Fortrykkelse, thi du skal ikke frygte, og fra Fordærvelse, thi den skal ikke komme nær til dig.