Salmenes bok 32:8
Jeg vil undervise dig og lære dig om den Vei, paa hvilken du skal gaae, jeg vil give Raad over dig ved mit Øie.
Jeg vil undervise dig og lære dig om den Vei, paa hvilken du skal gaae, jeg vil give Raad over dig ved mit Øie.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11Jeg underviser dig paa Viisdoms Vei, jeg leder dig paa de rette Stier,
12(at) naar du gaaer, din Gang ikke skal blive snever, og naar du løber, du ikke skal støde dig.
9Værer ikke som Hest (og) Mule, der ikke have Forstand, hvis Mund man maa tvinge med Tømme og Bidsel, (fordi) de ikke ville komme nær til dig.
23Men jeg (vil) stedse (blive) hos dig, du holder (mig) ved min høire Haand.
24Du skal lede mig ved dit Raad og derefter antage mig til Ære.
17Saa sagde Herren, din Gjenløser, Israels Hellige: Jeg er Herren din Gud, som lærer dig, hvad nyttigt er, som fører dig paa Veien, som du skal gaae paa.
12Saa gak nu, og jeg, jeg skal være med din Mund og lære dig, hvad du skal tale.
8Herren er god og oprigtig; derfor underviser han Syndere paa Veien.
9Han skal gjøre, at de Sagtmodige fremgaae i (hans) Ret, og lære de Sagtmodige sin Vei.
22Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig.
21Og dine Øren skulle høre et Ord bag dig, sigende: Denne er Veien, gaaer paa den, naar I ville afvige til den høire eller til den venstre (Side).
7Du er mit Skjul, du bevarer mig for Angest, at jeg kan prise dig ganske gladerligen, naar jeg frelses. Sela.
33Herre! lær mig dine Skikkes Vei, og jeg vil bevare den indtil Enden.
34Underviis mig, saa vil jeg bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.
11Herre! lær mig din Vei, og led mig paa den jævne Sti for mine Fjenders Skyld.
10Lær mig at gjøre din Velbehagelighed, thi du er min Gud; din Aand er god, lad ham føre mig i det jævne Land.
3Bøi dit Øre til mig, red mig hasteligen; vær mig en stærk Klippe, et saare fast Huus til at frelse mig.
4Herre! lad mig kjende dine Veie, lær mig dine Stier.
5Gjør, at jeg fremgaaer i din Sandhed, og lær mig, thi du er min Saligheds Gud; jeg bier efter dig den ganske Dag.
7Jeg vil love Herren, som gav mig Raad; ja, mine Nyrer undervise mig om Nætterne.
10Han fandt ham i Ørkens Land og paa et tomt, øde Sted, der det hylede; han førte ham omkring, han underviste ham, han bevarede ham som sin Øiesteen.
26Og (Gud) underviser ham om den (rette) Maneer, hans Gud lærer ham.
16Og jeg vil lede de Blinde paa den Vei, som de ikke vide, jeg vil lade dem træde paa de Stier, som de ikke kjende; jeg vil sætte Mørkhed for deres Ansigt til Lys, og de krumme (Stæder) til det, som er jævnt; disse Ting haver jeg gjort dem, og ikke forladt dem.
4Naar jeg end skal vandre i Dødens Skygges Dal, vil jeg ikke frygte for Ondt, thi du er med mig; din Kjep og din Stav, de skulle trøste mig.
11Thi saa sagde Herren til mig, der han tog fat paa (min) Haand og underviste mig, at jeg skulde ikke vandre paa dette Folks Vei, og sagde:
18Aabne mine Øine, at jeg maa see de underlige Ting af din Lov.
8Lad mig aarle høre din Miskundhed, thi jeg haver forladt mig paa dig; kundgjør mig den Vei, som jeg skal gaae paa, thi jeg haver opløftet min Sjæl til dig.
19Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaae (ret) frem paa Veien.
32Foruden det, jeg kan see, lær du mig; dersom jeg haver gjort Uret, da vil jeg ikke gjøre det mere.
10saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din høire Haand holde mig fast.
8Men jeg, jeg vil komme til dit Huus paa din megen Miskundhed; jeg vil tilbede (vendt) mod dit hellige Tempel, i din Frygt.
6Kjend ham i alle dine Veie, og han, han skal gjøre dine Stier rette.
11Lær mig, Herre! din Vei, jeg vil vandre i din Sandhed; foreen mit Hjerte til at frygte dit Navn.
66Lær mig god Sands og Forstand, thi jeg troer paa dine Bud.
6Oplær den Unge efter hans Veis Beskaffenhed; ogsaa naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.
4Skulde du ikke fra nu af kalde mig: Min Fader! du er min Ungdoms Leder.
37Bortvend mine Øine, at de ikke see til Forfængelighed; hold mig i Live paa din Vei.
68Du er god og gjør vel; lær mig dine Skikke.
24Lærer mig, og jeg, jeg vil tie, og underviser mig, hvad jeg haver faret vild udi.
3Thi din Miskundhed er for mine Øine, og jeg vandrer i din Sandhed.
15Mine Øine ere stedse til Herren; thi han, han skal uddrage mine Fødder af Garnet.
25Lad dine Øine see ret frem, og lad dine Øienlaage vendes ret frem for dig.
32Og nu, Børn! hører mig, thi salige ere de, som holde mine Veie.
8Bevar mig som en Øiesteen i Øiet, skjul mig under dine Vingers Skygge,
26Jeg fortalte mine Veie, og du bønhørte mig; lær mig dine Skikke.
11Jeg vil lære eder ved Guds Haand; hvad der er hos den Almægtige, vil jeg ikke dølge.
19stor i Raad og mægtig i Gjerning; thi dine Øine ere aabnede over alle Menneskens Børns Veie, til at give hver efter sine Veie og efter sine Idrætters Frugt;
20Og du skal paaminde dem om Skikkene og Lovene, og lære dem Veien, som de skulle vandre paa, og den Gjerning, som de skulle gjøre.
3Du omringer min Sti og mit Leie, du kjender grandt alle mine Veie.
5Hold mine Gange paa dine Veie, at mine Trin ikke skulle rokkes.