Salmenes bok 119:26
Jeg fortalte mine Veie, og du bønhørte mig; lær mig dine Skikke.
Jeg fortalte mine Veie, og du bønhørte mig; lær mig dine Skikke.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte; lad mig ikke fare vild fra dine Bud.
11Jeg gjemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skal synde imod dig.
12Lovet være du, Herre! lær mig dine Skikke.
13Jeg fortalte med mine Læber alle din Munds Rette.
33Herre! lær mig dine Skikkes Vei, og jeg vil bevare den indtil Enden.
34Underviis mig, saa vil jeg bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.
35Gjør, at jeg fremgaaer paa dine Buds Sti, thi jeg haver Lyst dertil.
27Lad mig forstaae dine Befalingers Vei, saa vil jeg tale om dine underlige Gjerninger.
66Lær mig god Sands og Forstand, thi jeg troer paa dine Bud.
168Jeg holdt dine Befalinger og dine Vidnesbyrd, thi alle mine Veie ere for dig.
169Herre! lad mit Raab komme nær for dit Ansigt; underviis mig efter dit Ord.
170Lad min (ydmyge) Begjæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord.
171Mine Læber skulle udgyde Lov, naar du lærer mig dine Skikke.
68Du er god og gjør vel; lær mig dine Skikke.
145Jeg haver raabt af ganske Hjerte, bønhør mig, Herre! jeg vil bevare dine Skikke.
146Jeg haver raabt til dig, frels mig; saa vil jeg holde dine Vidnesbyrd.
124Gjør med din Tjener efter din Miskundhed, og lær mig dine Skikke.
125Jeg er din Tjener, underviis mig, at jeg maa kjende dine Vidnesbyrd.
4Du, du haver budet at holde saare (flitteligen) dine Befalinger.
5Ak, at mine Veie maatte stadfæstes, at holde dine Skikke!
108Herre! lad dog min Munds frivillige (Offere) behage dig, og lær mig dine Domme.
4Herre! lad mig kjende dine Veie, lær mig dine Stier.
6Jeg, jeg raaber til dig, thi du, Gud, bønhører mig; bøi dit Øre til mig, hør min Tale.
102Jeg veg ikke fra dine Domme, thi du, du lærte mig.
135Lad dit Ansigt lyse for din Tjener, og lær mig dine Skikke.
15Jeg vil tale om dine Befalinger, og see til dine Stier.
16Jeg vil forlyste mig i dine Skikke, jeg vil ikke glemme dit Ord.
6De Hovmodige skjulte en Strikke for mig og Reb, de udstrakte et Garn ved Siden af en Vei, de satte Snarer for mig. Sela.
149Hør min Røst efter din Miskundhed; Herre! hold mig i Live efter din Ret.
25Min Sjæl hænger ved Støv; hold mig i Live efter dit Ord.
8Jeg vil holde dine Skikke; forlad mig ikke saa saare.
56Dette skede mig, fordi jeg holdt dine Befalinger.
57Jeg sagde: Herren er min Deel, jeg vil holde dine Ord.
58Jeg bad ydmygeligen for dit Ansigt af ganske Hjerte: Vær mig naadig efter dit Ord.
59Jeg betænkte mine Veie, og jeg vil vende mine Fødder til dine Vidnesbyrd.
64Herre! Jorden er fuld af din Miskundhed; lær mig dine Skikke.
40See, jeg havde Begjærlighed til dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed.
30Jeg udvalgte Sandheds Vei, jeg satte dine Rette for (mig).
159See, at jeg haver elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.
73Dine Hænder have gjort mig og beredt mig; underviis mig, saa vil jeg lære dine Bud.
94Jeg hører dig til, frels mig, thi jeg søger dine Befalinger.
11Lær mig, Herre! din Vei, jeg vil vandre i din Sandhed; foreen mit Hjerte til at frygte dit Navn.
18Aabne mine Øine, at jeg maa see de underlige Ting af din Lov.
54Dine Skikke have været mine Psalmer i min Udlændigheds Huus.
17Gud! du haver lært mig fra min Ungdom, og indtil nu kundgjør jeg dine underlige Ting.
131Jeg oplod min Mund og higede (efter dit Ord), thi jeg haver Begjærlighed til dine Bud.
11Herre! lær mig din Vei, og led mig paa den jævne Sti for mine Fjenders Skyld.
117Understøt mig, at jeg maa blive frelst, saa vil jeg altid forlyste mig i dine Skikke.
8Til dig sagde mit Hjerte: — (der du sagde:) søger mit Ansigt! — Herre! jeg søger dit Ansigt.
8Lad mig aarle høre din Miskundhed, thi jeg haver forladt mig paa dig; kundgjør mig den Vei, som jeg skal gaae paa, thi jeg haver opløftet min Sjæl til dig.