Salmenes bok 119:73
Dine Hænder have gjort mig og beredt mig; underviis mig, saa vil jeg lære dine Bud.
Dine Hænder have gjort mig og beredt mig; underviis mig, saa vil jeg lære dine Bud.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
173 Lad din Haand være mig til Hjælp, thi jeg haver udvalgt dine Befalinger.
8 Dine Hænder gjøre mig Smerte, endskjøndt de have skabt mig; (de have gjort mig) trindt om, dog vil du opsluge mig.
33 Herre! lær mig dine Skikkes Vei, og jeg vil bevare den indtil Enden.
34 Underviis mig, saa vil jeg bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.
35 Gjør, at jeg fremgaaer paa dine Buds Sti, thi jeg haver Lyst dertil.
65 Du gjorde vel imod din Tjener, Herre! efter dit Ord.
66 Lær mig god Sands og Forstand, thi jeg troer paa dine Bud.
26 Jeg fortalte mine Veie, og du bønhørte mig; lær mig dine Skikke.
27 Lad mig forstaae dine Befalingers Vei, saa vil jeg tale om dine underlige Gjerninger.
125 Jeg er din Tjener, underviis mig, at jeg maa kjende dine Vidnesbyrd.
10 Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte; lad mig ikke fare vild fra dine Bud.
11 Jeg gjemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skal synde imod dig.
12 Lovet være du, Herre! lær mig dine Skikke.
4 paa de ti Strænge og paa Psalteret, paa Higgajon med Harpe.
5 Bag og for haver du dannet mig, og lagt din Haand paa mig.
72 Din Munds Lov er mig bedre end tusinde (Stykker) Guld og Sølv.
13 Thi du, du eiede mine Nyrer, du skjulte mig i min Moders Liv.
14 Jeg vil takke dig, fordi jeg paa underfuld (Maade) er underligen bleven til; underlige ere dine Gjerninger, og min Sjæl kjender det saare (vel).
15 Mine Been vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigen virket nede paa Jorden.
16 Dine Øine saae mig, der jeg endnu var uformet, og disse Ting vare allesammen skrevne i din Bog, de Dage, som bleve dannede, da (der endnu) ikke var een af dem.
18 Aabne mine Øine, at jeg maa see de underlige Ting af din Lov.
169 Herre! lad mit Raab komme nær for dit Ansigt; underviis mig efter dit Ord.
47 Og jeg vil forlyste mig i dine Bud, hvilke jeg elsker.
48 Og jeg vil opløfte mine Hænder til dine Bud, hvilke jeg elsker, og tale om dine Skikke.
49 Kom det Ord ihu til din Tjener, paa hvilket du lod mig haabe.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme. Herre! du randsager mig og kjender (mig).
27 at de kunne kjende, at dette er din Haand, at du, Herre! du gjorde det.
74 De, som frygte dig, skulle see mig og glæde sig, thi jeg haaber paa dit Ord.
97 Hvor haver jeg din Lov kjær! den er min Betænkning den ganske Dag.
98 Du skal gjøre mig visere end mine Fjender med dine Bud, thi (hvert af) dem er for mig evindelig.
99 Jeg er bleven klogere end alle de, som lærte mig, thi dine Vidnesbyrd have været min Betænkning.
23 Men jeg (vil) stedse (blive) hos dig, du holder (mig) ved min høire Haand.
143 Angest og Trængsel rammede mig, (men) dine Bud vare min store Lyst.
144 Dine Vidnesbyrds Retfærdighed er evindelig; underviis mig, saa lever jeg.
4 Du, du haver budet at holde saare (flitteligen) dine Befalinger.
159 See, at jeg haver elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.
5 Jeg kom de Dage fra fordum (Tid) ihu, jeg grundede paa al din Gjerning, jeg talede om dine Hænders Gjerning.
76 Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.
77 Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve, thi din Lov er min store Lyst.
3 Af de spæde og diende (Børns) Mund grundfæstede du en Magt for dine Fjenders Skyld, for at komme Fjenden til at høre op, og den, som vil hevne sig.
17 Gud! du haver lært mig fra min Ungdom, og indtil nu kundgjør jeg dine underlige Ting.
10 saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din høire Haand holde mig fast.
40 See, jeg havde Begjærlighed til dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed.
127 Derfor elsker jeg dine Bud mere end Guld, og mere end fiint Guld.
50 Haver ikke min Haand gjort alt dette?
171 Mine Læber skulle udgyde Lov, naar du lærer mig dine Skikke.
35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.
108 Herre! lad dog min Munds frivillige (Offere) behage dig, og lær mig dine Domme.
131 Jeg oplod min Mund og higede (efter dit Ord), thi jeg haver Begjærlighed til dine Bud.
57 Jeg sagde: Herren er min Deel, jeg vil holde dine Ord.